Er der håb om mere biodiversitet i det danske landbrugslanskab? Foto: Naturbeskyttelse.dk/Peder Størup.


Godt nyt for Europas natur og dyreliv: EU-parlamentets Miljøudvalg bringer biodiversitet tilbage i forhandlingerne om reform af EU’s landbrugspolitik Det skriver Dansk Ornitologisk Forening i en pressemeddelelse den 21. februar 2019.

torsdag 21. februar 2019
Europa-Parlamentets Miljøudvalg har stemt om anbefalinger til EU-Kommissionens kontroversielle udspil til en ny fælleseuropæisk landbrugspolitik. På tværs af politiske grupper lød anbefalingerne, at EU’s landbrugspolitik skal imødekomme Europas store udfordringer på klima- og miljøområdet og bidrage til at vende tabet af biodiversitet til fremgang i arter.

Sidste chance
EU forhandler disse måneder om den kommende landbrugspolitik, og dette er måske sidste chance i denne omgang, hvis landbruget aktivt skal bidrage til at vende tabet af biodiversitet. DOF BirdLife og de europæiske BirdLife-partnere hilser derfor de progressive anbefalinger velkomne:

Både insekter og agerlandets fugle er gået drastisk tilbage de sidste årtier på grund af stadig intensivering i landbruget. Alene i Danmark er knap tre millioner fugle forsvundet fra det åbne land. Det er nødvendigt med en reform af landbrugspolitikken, som honorerer de landbrug, som rent faktisk leverer – eller ønsker at levere – til miljø-, klima- og natur,” udtaler Toke F. Nyborg, international naturpolitisk medarbejder i DOF BirdLife.

Toke Nyborg, DOF.



Markante anbefalinger
En af Miljøudvalgets helt markante anbefalinger er øremærkningen af midler til klima, miljø og biodiversitet. Særligt er det værd at bemærke, at der på tværs af alle politiske grupper var enighed om at anbefale, at 30% af den direkte landbrugsstøtte (søjle 1) øremærkes frivillige ’øko-ordninger’ (eco schemes). Øko-ordningerne honorerer landmænd, der gør en ekstra indsats for klima og miljø udover de basale krav, for at modtage indkomststøtte og gældende krav i lovgivningen (både lovgivning på nationalt plan og EU-plan). Det er et et kardinalpunkt for både DOF Birdlife og det europæiske BirdLife-partnerskab.

15 mia. euro til biodiversitet
Derudover skal 40 % af landdistriktsmidlerne øremærkes miljø og klima. Det er en forøgelse på 10 % fra Kommissionens oprindelige udspil. Ud af de øremærkede midler til de frivillige støtteordninger og i landdistriktsprogrammet skal 15 mia. euro øremærkes til beskyttelse af biodiversitet – et kernekrav fra BirdLife siden reformen af den fælleseuropæiske landbrugspolitik blev igangsat den 2. februar 2017.

15 mia. euro om året svarer til det beløb, som det vil kræve at implementere det europæiske Natura2000-netværk.

Skal naturen have en chance i EU, bør der flyttes milliarder af støtteeuro til naturgenopretning.



Landbrugsjord ud af drift
Derudover stemte Miljøudvalget for at landbrugsstøtten betinges af, at landmændene udlægger mindst syv % af landbrugsarealet til natur samt regulerer brugen af pesticider. DOF BirdLife har gennem hele reformperioden argumenteret for, at 10 procent af landbrugsarealet skal tages ud af drift og gives tilbage til naturen. Det vil bidrage til både sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser.

Forhandlinger om den endelige landbrugspolitik fortsætter. Parlamentets Landbrugsudvalg mangler fortsat at komme med deres anbefalinger. DOF BirdLife vil i EU arbejde for at EU-parlamentet vedtager:

• Et fast årligt milliardbeløb i landbrugsbudgettet til beskyttelse af biodiversitet og implementering af Natura2000-netværket.

• Krav om udlægning af naturarealer som betingelse for at modtage EU’s landbrugsstøtte.

• En fast procent af den direkte landbrugsstøtte (Søjle 1) øremærkes de frivillige støtteordninger (eco schemes).

BAG OM PROCESSEN

  • Reformprocessen blev for alvor skudt i gang den 2. februar 2017 da EU-Kommissionen åbnede op for en offentlig høring om den fælle europæiske landbrugspolitik.
  • Den 1. juni 2018 offentliggjorde EU-Kommissionen sit udspil til de juridiske tekster, der skal danne grundlaget for CAP’en efter 2020.
  • Nu følger en længere forhandlingsperiode. Forhandlingerne vil ske i såkaldte trilogi-forhandlinger (trepartsforhandlinger) mellem EU’s tre hovedinstitutioner Kommissionen, Ministerrådet og Europa-Parlamentet.
  • Forslaget følger i forlængelse af Kommissionens forslag til et samlet EU-budget for 2021-2027, som blev præsenteret 2. maj 2018.
  • Det er ligeledes Ministerrådet og Europa-Parlamentet som skal godkende den langsigtede budgetramme.
  • Det kommende EU-budget vedtages inden EP-valget i maj 2019 og formentlig inden topmødet i Sibiu den 9. maj.
  • Hvis ovenstående tidsplan holder, forventes det, at den nye CAP-reform kan træde i kraft i Danmark i januar 2021.
Visited 1 times, 1 visit(s) today

Comments are closed.