Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.
Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?
Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.
Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.
Så skal I kun sove en gang mere, før gylle.dk er på gaden med nyt fra landbrugsindustrien og naturens verden! Tak for en varm sommer! Venlig hilsen og velkommen tilbage – Redaktionen
Hvor jeg glæder mig
Har savnet min daglige påmindelse så jeg glæder mig 🙂
Er glad for de daglige bulletiner, der udfylder et hul i nyhedsstrømmen
– sådan skal det være. Der er sandelig nok at tage fat på…
Håber det har været en god ferie. Intet har forandret sig, men vi jo også de samme politikkere. Og hvor ser du godt ud med nissehue!