Guldregn over Axelborgs millionærer

LF_hoster_saar

Toppen på Axelborg høster deres del af guldregnen fra EU.

Danske jordejere fik milliarder af kroner i tidlig julegave, da 5,6 mia. kroner allerede 2. december 2015 gled ind på de 40.800 privilegeredes bankkonti. Det var EU’s støtte til dansk landbrug, der landede hos de heldige støttemodtagere flere uger før end forventet. Beløbet udgjorde 90 pct. af de i alt 6,3 mia. kr., som er øremærket de danske jordejere i såkaldt grundbetaling.

Den hurtige sagsbehandling mødte stor ros fra Landbrug & Fødevarer på Axelborg. »Vi er meget glade for, at det er lykkedes at rykke det frem i forhold til den målsætning, de først havde. Det er helt afgørende i forhold til den økonomiske situation, landbruget står i,« påstod Niels Lindberg Madsen, EU-politisk chef, i Landbrugsavisen. Han undlod dog at uddybe, hvori det “afgørende” skulle bestå.

Glæden over de mange millioner deles af landbrugsbosserne på Axelborg. Selvom ingen af dem kan siges at lide nød, forgyldes de også af den årlige uddeling.

Martin Merrild_snakkersort

Martin Merrild er god for 270.000 kr. i EU-støtte – oveni millionerne fra Landbrug & Fødevarer.

I den beskedne ende finder man formand Martin Merrild, der både er minkavler og kyllingeproducent, men uden at eje de helt store jordarealer. Hans check hører derfor til i den mere beskedne ende af spekteret, men den lyder alligevel på omtrent en kvart mio. kroner. Der er dog kun lommepenge for landbrugsbossen, som i forvejen hæver millioner af kroner årligt hos Landbrug & Fødevarer og nok også mindst en million for sit internationale arbejde som formand for COPA, der er EU-landmændenes lobbyistorganisation.

PovlFritzner

Gårdejer Povl Fritzner henter 1,5 mio. støttekroner i fællesskabets kasse hvert år.

En anden markant skikkelse fra Landbrug & Fødevarers primærbestyrelse er svineproducent Povl Fritzner fra Sydsjælland. Han hæver årligt knap 1,5 mio. kr. i landbrugsstøtte, men overgås dog af sin bestyrelseskollega godsejer Frederik Lüttichau fra Maribo. Lüttichau driver godset Søholt, hvor han modtager et driftstilskud på 2,1 mio. kr. årligt. Begge modtager også et bestyrelsesvederlag på op imod en million kroner for deres indsats hos Landbrug & Fødevarer.

FrederikLüttichau

Frederik Lüttichau modtager årligt 2,1 mio. kr. som hjælp til at drive godset Søholt.

 

Den største klient på Axelborg i EU-støttesystemet er dog godsejer Lars Hvidtfeldt. Han er viceformand i organisationen, en post der formentlig honoreres med en årsgage på et par millioner kroner. Dertil kommer lønnede bestyrelsesposter i bl.a. kemigiganten Auriga Industries A/S (tidl. Cheminova A/S), formand for Lollands Falsters Folketidende, formand for Realdanias Landbrugsforum, næstformand for Grønt Center, bestyrelsesmedlem Videncentret for Landbrug, bestyrelsesmedlem hos Rotationen A/S og bestyrelsesmedlem hos Malmö Tidningstryck AB. Alt sammen honorarlønnede poster.

lars_hvidtfeldt_cheminova

Godsejer Lars Hvidtfeldt er den største EU-klient på Axelborg med 3,5 mio. kr. i årlig støtte.

Og dertil kommer så julechecken fra EU. Sammen med hustruen Linnéa Treschow driver Hvidtfeldt et større landbrug, som alene i EU-støtte indbringer den rekordhøje sum på 3,5 mio. kroner årligt.

En af de få, der ikke får del i julens glæder, er fhv. justitsminister Karen Hækkerup, der siden oktober 2014 har været højbetalt lobbyist-direktør på Landbrug & Fødevarer. Hækkerup har hverken jord, mink eller grise, så hun må klare sig selv for de “par millioner kroner i løn om året”, som TV2 mener, den tidligere politiker hæver. I forhold til ministergagen på 1,1 mio. kr. er der dog tale om en betydelig lønforhøjelse.

LeifNielsen

Kommunikationsdirektør Leif Nielsen vil ikke oplyse, hvor mange af bøndernes millioner der bruges på lønninger til topfolkene på Axelborg.

Generelt er det absolut tys-tys, hvor mange millioner af bøndernes penge topfolkene på Axelborg forgylder hinanden med. Spørger man hos kommunikationsdirektør Leif Nielsen, der ellers altid bryster sig af åbenheden i landbruget, får man blot et kortfattet svar: “Det kan jeg desværre ikke være behjælpelig med.” Heller ikke Martin Merrild selv har ønsket at svare på det enkle spørgsmål.

Kjeld Johannesen215

Med en årsløn på 13 mio. kr. er Danish Crown-direktør Kjeld Johannesen topscorer inden for landbruget.

I det tidligere Landbrugsrådet havde man den grundregel, at ordinære bestyrelsesmedlemmer fik samme honorar som årslønnen til et medlem af folketinget (680.000 kr.), mens præsidenten fik samme løn som statsministeren (1,46 mio. kr.). Efter omdannelsen til Landbrug & Fødevarer i 2009 røg honorarerne betydeligt i vejret, men samtidig blev der indført absolut tys-tys om størrelsen.

Man kan måske få en fornemmelse af den sandsynlige størrelse ved at se på toplønningerne i landbrugets andelsvirksomheder. Den dominerende slagterivirksomhed Danish Crown er absolut lønførende med en årsgage på 13 mio. kr. til direktør Kjeld Johannesen. Også de konkurstruede mælkebønders Arla Foods betaler rekordhøje 12,43 mio. kr. årligt i løn til sin direktør Peder Tuborgh. Dansk Landbrugs Grovvareselskab betaler sin direktør 11,18 mio., Dansk Landbrugs Frøselskab betaler 5,05 mio., AP Pension 4,59 kr. og DLR Kredit 4,20 mio. kr. Alle beløb er fra 2014.

Hos Bæredygtigt Landbrug oplyser journalist Anders Wiese Hooge i en mail 14. december 2015, at formanden Flemming Fuglede Jørgensen får årligt 300.000 kr., mens næstformanden får årligt 150.000 kr. Derudover får bestyrelsesmedlemmerne inkl. formand og næstformand 2.000 kr. pr. bestyrelsesmøde.

Oplysningerne om de enkelte EU-støttebeløb stammer fra NaturErhvervsstyrelsen og dækker perioden okt. 2013-okt. 2014.

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.