Hård kritik af landbrugets såkaldte videncenter

”Efter fusionen mellem Landbrugsrådet og landboforeningerne i den fælles organisation Landbrug & Fødevarer (fandt sted i 2009, red.) er der sket en voksende uheldig sammenblanding af den politiske gren og den faglige gren, og vi har oplevet flere eksempler på politisk styring af rent faglige processer. Det går ud over videncentrets troværdighed, hvis udredning og politik blandes sammen, så deres analyser af fx miljøspørgsmål – gødning, randzoner og oppløjning – bliver politiseret, så det saglige indhold kommer i anden række.”

Så skarp lyder advarslen til det såkaldte Videncenter for Landbrug (VFL) i det seneste nummer af ForskerForum nr. 279.

Advarslen kommer fra en af forskerverdenens tunge drenge, når det gælder landbrug – jordbrugsøkonom og institutleder Henrik Zobbe fra Københavns Universitets uafhængige Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi.

Den konkrete anledning til advarslen var en analyse fra VFL, der ejes og styres af Landbrug og Fødevarer. Ifølge analysen fra oktober 2014 skulle hver femte agroproducent – 20 procent – være i akutte ”alvorlige økonomiske problemer”, og for 15 procent skulle det være så alvorligt, at de risikerer konkurs.

Analysen blev citeret vidt og bredt, bl.a. i Danmarks Radio, og den blev straks brugt af landbrugets lobbyister til at kræve stop for vandplaner, lempelige gødningsregler samt gældssanering fra finanssektoren og nye bankpakker fra staten.

Dette påfaldende samspil mellem VFL-analysen og de politiske krav tager Henrik Zobbe afstand fra. Han siger til ForskerForum:

”Ud fra vores historiske data og analyser er det altså vores vurdering, at det ikke er statens opgave at lave en bankpakke, som skal tage toppen af gælden, for at nogle landmænd kan komme videre. Det lyder hårdt over for de ramte landmænd, men det er altså markedskræfterne, som må lave en udrensning i erhvervet, så de tilbageværende bliver mere effektive og kan konkurrere med udlandet.”

Med henvisning til dette eksempel advarer Zobbe landbrugets lobbyister om at holde ”fingrene fra at politisere” Videncentret:

”Centret har faktisk haft høj troværdighed (…) baseret på armslængde mellem centret i Skejby og de politiske interessenter på Axelborg. (…) Men der er tendenser mod en stadig stærkere politisk styring af centret fra Axelborg, samtidig med at det også kan komme i klemme i positionskampe med voksende lokale foreninger”.

Pilen peger på Gade og Mousing

Det såkaldte Videncenter for Landbrug fortæller under titlen ”Vision og værdier”, at ”Vi skaber vækst i balance, og “at Videncentret er en afgørende drivkraft i udvikling af et konkurrencedygtigt og mangfoldigt landbrug. Det vil sige:
• vores faglige arbejde udføres på et uafhængigt grundlag
• vi skaber værdi i alt, hvad vi laver
• vi er først og fremmest troværdige og resultatorienterede”.

Centret har altså en erklæret uafhængig faglig profil. Ledelsen varetages i dag af direktør og dyrlæge Jan Mousing, der er tidligere Veterinærdirektør fra Fødevareministeriet. Mousing er topchef for de selvstændige afdelinger for kvæg, planteavl og miljø, økonomi og virksomhedsledelse samt svineproduktion. Netop afdelingen for svineproduktion har været udsat for en åbenlys politisk styring i de seneste to år.

Da den fhv. Venstre-politiker Søren Gade tiltrådte som administrerende direktør for Landbrug og Fødevarer i maj 2012, ændrede han strukturen, så det såkaldte Videncenter for Svin fremover skulle referere direkte til ham. Halvandet år senere hævnede denne ”politiske” styring sig, da centrets direktør Nikolaj Nørgaard måtte fyres på grund af millionsvindel med EU-tilskud. I sidste ende var det Søren Gade, der havde haft ansvaret, men umiddelbart lykkedes det Gade at tørre hele affæren af på den fyrede direktør i januar 2014.

Men ni måneder senere indhentede den kostbare affære Søren Gade. Da det kom frem, at han heller ikke havde haft styr på økonomien i Landbrug og Fødevarer, men mødte op med et regnskabsunderskud på 53 mio. kr., delvis på grund af svindelaffæren, måtte han tage sin afsked.

Efter Gades exit er organisationsdiagrammet for det såkaldte videncenter ændret, så centret for svineproduktion atter er frigjort fra Axelborgs direkte politiske styring.

Åbenlyst forskningsfusk

En helt åbenlys politisering af centrets arbejder foregår dog stadig og tilsyneladende med alles stiltiende accept. Det gælder analyser og faglige redegørelse fra Centret for Planteavl og Miljø, hvor lederen, direktør Ivar Ravn, ikke lægger skjul på, hvad centrets opgave er:

“På Videncentret for Landbrug brænder vi for at gøre landmænd rige og lykkelige – så kort kan det egentlig siges. Det er afsættet for alt, hvad vi laver, uanset om vi arbejder med produktion, natur, miljø eller planlægning i det åbne land”.

Denne forskningspolitiske programerklæring fremsatte Ivar Ravn i sit faglige foredrag på Landsplanteavlsmødet i Herning 16. januar 2014. Den kom blot tre måneder efter Ravns udnævnelse til direktørstillingen.

Tilsyneladende har ingen taget anstød af denne usaglige erklæring.

Så sent som 29. oktober 2014 har Ivar Ravn gentaget sine forsikringer om fokus på landbrugets indtjening uanset fagligheden. I et interview med landbrugsavisen.dk udtalte han bl.a, at ”VFL prøver at spille seriøs faglighed på banen med det sigte at øge landmandens indtjening, alle de steder de kan komme til det. (…) Hovedsigtet for VFL er at sikre landmændene noget mere kvælstof til afgrøderne.”

Direkte adspurgt understregede Ravn:
”Landbruget skal have mere kvælstof. Det er det, vi arbejder på hver eneste dag”.