Røddansk
Den velkendte danske røde ko er stort set udryddet i dag gennem det produktionsræs, danske mælkeproducenter har kørt siden 1983. Foto: Jens Chr. Schou.

Ved udgangen af marts 2015 ophørte EU’s mælkekvoter, og det kom til at betyde, at de europæiske mælkebønder gik amok i jagten på at presse endnu flere liter mælk ud af deres produktionsdyr.

Nu kunne de levere frit til mejerierne, uden at skulle betale en afgift, hvis de overskred en øvre grænse. I Danmark har det allerede medført en betydelig stigning i produktionen, og mængden af leveret mælk til mejerierne ville allerede i 2015 overstige niveauet fra 1983, hvor den hidtil største mængde blev registreret. 1983 var samtidig det sidste år, inden mælkekvoterne blev indført. Det skriver Danmarks Statistik.

I dag er der imidlertid 45 pct. færre malkekøer, nemlig 561.000 mod ca. 1 mio. i 1983. Reduktionen i antallet af bedrifter med malkekøer er endnu større, og kun 10 pct. af bedrifterne er tilbage, men de har nu seks gange så mange køer pr. bedrift. I 1983 var der 35.000 bedrifter, dvs. 28 malkekøer pr. bedrift i gennemsnit. I dag er der under 3.500 bedrifter og de har i gennemsnit 160 malkekøer.

I 1974 gav en malkeko 4.313 kg mælk om året, og i 2014 var tallet steget til over det dobbelte med 9.337 kg. Inden for et par år forventes det, at en ko giver over 10.000 kg mælk årligt. Dette skyldes et stort avlsarbejde, der bl.a. næsten har udryddet den røde malkeko.

Samtidig er der i perioden sket en kraftig strukturudvikling, hvor de små brug er blevet nedlagt, og der er sket en specialisering, og ikke mindst en mekanisering og effektivisering af malkekvægsbedrifterne. Stordriftsfordelene er markante, og antallet af malkekøer pr. bedrift har stor betydning for driftsresultatet. I 2014 opnåede de store bedrifter med over 200 malkekøer det bedste driftsresultat, mens dem med under 100 malkekøer havde det laveste.

mælk
Kilde: Danmarks Statistik 2015.

 

 

Comments are closed.