Da gavepakken til landbruget blev underskrevet og offentliggjort den 22. december 2015, indeholdt den et blåt Danmarkskort ( se ovenfor), som fra første dag vakte stor uro i landbrugskredse. Kortet var hverken omtalt eller forklaret i aftaleteksten, så alle var overladt til gætterier og tolkninger.
Umiddelbart signalerede det voldsomme liberaliseringer af gødningsmængder i store dele af landet (de lyseblå og mellemblå områder), men de mørkeblå arealer omkring Mariager Fjord, Odense Fjord og Midtsjælland blev set som områder med drastiske begrænsninger af fremtidens gødningsmængder – alt sammen af hensyn til et acceptabelt vandmiljø uden alt for stor forurening.
Fødevareministeriet har også selv haft store vanskeligheder med at forklare kortets baggrund, i hvert fald har man brugt mere end en måned på at sammenskrive nedenstående forklaring. Den er et resultat af gylle.dk’s aktindsigt af den 7. januar 2016, som først kunne besvares den 9. februar – otte dag for udløbet af høringsfristen, der var indledt helt tilbage på den 22. december 2015.
Her er et uddrag af forklaringen:
“Kortet er en illustration af en foreløbig vurdering af forholdet mellem miljøeffekter forbundet med krav om randzoner og 60.000 ha efterafgrøder, normreduktion samt ændring af praksis for forbud mod jordbearbejdning på den ene side og indsatsbehov ved en ny målrettet regulering på den anden side. Der er ikke tale om en vurdering af erhvervsøkonomiske konsekvenser men alene miljøeffekter af den eksisterende regulering samt indsatsbehov for den målrettede regulering.
Miljøeffekten af normreduktionen er opgjort af Aarhus Universitet. Fsva. miljøeffekten af randzoner, 60.000 ha efterafgrøder og forbud mod jordbearbejdning er der anvendt nationale estimater, hvis effekt er forholdsmæssigt fordelt efter landbrugsareal på delvandoplandsniveau. Indsatsbehovet ved målrettet regulering er givet ved følgende regnestykke: Der tages udgangspunkt i en opgørelse af det nuværende niveau for kvælstoftilførsel, ca. 57.000 tons (statusbelastningen). Hertil kommer en vurdering af merudledningen ved lempelserne, som beskrevet ovenfor, ca. 6.000 tons.
Dernæst fratrækkes den forventede ’automatiske’ kvælstofreduktion som følge af strukturel udvikling, ca. 5.500 tons (baseline). Dernæst fratrækkes ’målbelastningen’, som er en vurdering af hvilket niveau for dansk kvælstoftilførsel, der stemmer overens med ’god tilstand’ i vandmiljøet, ca. 44.500 tons – opgørelsen kommer fra Aarhus Universitet og DHI. Dette giver ’bruttoindsatsbehovet’, ca. 13.000 tons.
Fra bruttoindsatsbehovet fratrækkes nationale planlagte og nye indsatser – vådområder, minivådområder, etc., hvilket efterlader et nettoindsatsbehov på ca.10.000 tons. Heraf udskydes 6.200 tons til 3. planperiode, hvilket efterlader ca. 3.800 tons til målrettet regulering.
Farvekodningen i de enkelte områder afspejler således en vurdering af, om områdets andel af de 3.800 tons er større eller mindre, end dets andel af de ca. 6.000 tons (lempelserne) korrigeret for landbrugsareal.”
Det oplyses ikke, hvem der har udarbejdet kortet eller den nu fremkomne forklaring. Dokumentet er blot signeret: Landbrug og miljø, J.nr. 2016-382, Ref. jarn, den 9. februar 2016.
Ingen af fødevareordførerne bag landbrugspakken har været i stand til at forklare baggrunden for det “blå kort”, som udgør et bilag til den aftale, de alle underskrev 22. december 2015. Det er fra venstre Rene Christensen (DF), Erling Bonnesen (V), Rasmus Jarlov (C) og Mette Bock (LA).
