Landbrugspakken hviler på fakta i en anonym miljørapport, som ingen i Miljø- og Fødevareministeriet vil røbe forfatterne til, men alle gerne tager i forsvar.
Som baggrund for Landbrugspakken havde miljø- ogt fødevareminister Eva Kjer Hansen fået udarbejdet den lovpligtige miljørapport, som angiveligt var baseret på forskningsmæssige data fra Aarhus Universitets forskere, men hvis centrale dele i virkeligheden var skabt af ministeriets og Naturstyrelsens egne embedsmænd.
Imidlertid var rapportens ophavsmænd anonyme, og ministeriet har ikke villet oplyse præcist, hvem disse embedsmænd var. Nu er der kommet navne på, men det viser det sig, at lovens kontroversielle miljødata blev skruet sammen af jurister og politologer.
Denne mangel på miljømæssig sagkundskab står i grel kontrast til, hvordan den høringsberettigede sagkundskab blev behandlet i lovfasen. Forskerne fra Biologisk Institut på Københavns Universitet havde knap nok fået afleveret instituttets høringssvar til Landbrugspakken, før en rasende fødevareminister kastede sig over dem.
“Hvis forskerne havde afleveret det her på universitetet, var de dumpet”, udtalte daværende miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) 18. februar 2016 i en ministeriel pressemeddelelse. Hun forsvarede med næb og klør landbrugspakkens faglige grundlag og dens anonyme forfattere, men endte med at miste sin ministertaburet elleve dage senere.
Hånet og ydmyget
Biologisk Instituts gennemarbejdede høringssvar var afleveret 16. februar af professor Kaj Sand-Jensen, lektor Jens Borum og lektor Hans Henrik Bruun. Allerede efter halvandet døgn blev de hånet og ydmyget i fuld offentlighed for deres høringskritik af ministeriets strategiske miljøvurdering.
Ministerens uhørt primitive udfald skyldtes, at de tre fagfolk påpegede en række alvorlige, negative effekter ved landbrugspakkens faglige grundlag, og at de opfordrede til en revurdering af hele pakken.
Forskerne skød også med skarpt mod rapportens faglige forfattere. I høringssvaret hed det bl.a.: “Miljørapporten, som ligger til grund for høringen, er løst formuleret, præget af teknikaliteter, svært læselig og tallene er svære at gennemskue. Selv om vi er trænede i at læse tal, har det været svært at tjekke det faglige grundlag for tallene og deres validitet”.
Imidlertid var der ingen konkrete ophavsmænd til rapporten, så hverken forskerne eller andre af de mere end 200 høringsberettigede havde mulighed for at stille opklarende spørgsmål til de ansvarlige forfattere. De fandtes simpelthen ikke.
Kollektivt forfatterskab
Den strategiske miljøvurdering er en lovbefalet faglig vurdering af de miljø- og naturmæssige konsekvenser af landbrugspakken. I den udgave, der blev sendt i høring, omfattede rapporten 26 sider, men forfatterne var anonyme. Rapportens afsender var blot NaturErhvervsstyrelsen.
Daværende miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) blev allerede 5. januar 2016 anmodet om at oplyse forfatternes navne, men først 28. januar blev denne aktindsigtsanmodning besvaret med en afvisning. Ministeriet oplyste kun, hvilke kontorer der havde bidraget til miljørapporten samt de ansvarlige kontorchefer.
En klage over denne fremgangsmåde blev fremsendt 16. februar, og den brugte ministeriet en måned på at besvare, men stadig uden at oplyse et eneste navn på de fagpersoner, der gemmer sig bag miljørapportens løse formuleringer, teknikaliteter og svært gennemskuelige tal, som fremhævet af de tre forskere. I svaret blev der givet denne beskrivelse af miljørapportens utraditionelle tilblivelse:
“Under hensyn til den kollektive proces, som udarbejdelse af en rapport som den foreliggende er, finder styrelserne, at det ikke giver mening at tale om “forfattere” i traditionel forstand. Der vil i en sådan tilblivelsesproces f.eks. ofte være tale om, at èn skriver ned, hvad en anden har sagt, uden at det bliver dokumenteret, hvem der sagde dèt, som bliver skrevet ned. Oplysning af navnet på den medarbejder, der udførte skrivearbejdet, ville derfor ikke give et retvisende billede af, hvem der faktisk stod bag den pågældende tekst.
Dertil kommer, at tekst, der er blevet mundtligt foreslået af èn medarbejder og skrevet ned af en anden medarbejder, måske bliver kommenteret af en tredje medarbejder, hvorefter en revideret tekstversion bliver skrevet af en fjerde medarbejder. Vi kan dog oplyse, at de medarbejdere, der på den ene eller anden måde har bidraget til miljørapporten, hver især er medarbejdere tilknyttet et af de kontorer, som var nævnt i brevet til dig af 28. januar 2016.”
Kontorcheferne garanterer for fagligheden, men to siger fra
Til gengæld betragter ministeriet det som “afgørende, at kontorchefen for hvert af de involverede kontorer godkender og er ansvarlig for de faglige bidrag”. Det nærmeste ministeriet kan komme til at identificere forfatterne til den faglige redegørelse er altså at udlevere navnene på kontorcheferne for de styrelser og kontorer, der har bidraget.
Dem er der fjorten af i besvarelsen, men hvordan ser det ud med disse kontorchefers faglige kompetancer indenfor vandmiljøforurening og landbrug? De seks er uddannede jurister (cand. jur), de fem er kandidater i statsvidenskab (cand. scient. pol), en er tidligere amtsbiolog (cand.scient), en er biokemiker (cand.scient), og den sidste er civilingeniør. Så meget for fagligheden.
Noget forbavsende afviser to af de nævne kontorchefer imidlertid, at de overhovedet har haft noget med miljørapporten at gøre. I en mail-korrespondance med gylle.dk fastslår den ene kontorchef, at det er “ukorrekt”, at hans navn figurerer i aktindsigten. “Jeg har ikke været involveret i udarbejdelsen af rapporten”, skriver kontorchefen direkte. Den anden siger i en telefonsamtale, at “jeg synes ikke, jeg har haft noget med rapporten at gøre”, og mener, at det må være en fejlagtig forveksling med hans kollega.
Læs navnene på de fjorten kontorchefer her
Uanset de meget varierende forudsætninger bakkes alle fjorten kontorchefers påståede faglighed op af ministeriets departementschef Henrik Studsgaard. I et interview 4. marts med Magisterbladet benægter Studsgaard hårdnakket, at der overhovedet er noget som helst at komme efter i tilblivelsen af miljørapporten.
Magisterbladet: Har du levet fuldt op til den sandhedspligt, du er underlagt?
“Ja. Åbenhed, faglighed og ikke mindst diskussion af fagligt indhold er væsentlige forudsætninger for en høj kvalitet i opgaveløsningen i Miljø- og Fødevareministeriet. Det har jeg – og det har ministeriet – levet op til.”
Magisterbladet: Kan du forstå dem, der nu siger, at en sag som denne her er med til at undergrave tilliden til det politiske system?
“Nej, det kan jeg ikke. Fødevare- og landbrugspakken hviler på en faglig rådgivning, som vi kan stå inde for.”
Departementschef Henrik Studsgaard er uddannet jurist (cand. jur).
Post Scriptum
I en mail 19. april 2016 oplyser Miljø- og Fødevareministeriet, at “At Søren Bukh Svenningsens navn forefindes i svaret på din henvendelse til Naturstyrelsen om landbrugspakken, skyldes en fejl i kommunikationen mellem Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen. Naturstyrelsen var af den opfattelse, at Søren Bukh Svenningsen havde bidraget til udarbejdelsen af Miljøstyrelsens samlede bidrag til miljørapporten. Dette har efterfølgende vist sig at være en misforståelse, idet Søren Bukh Svenningsens kontor, Miljøteknologi, nok bidrog til udarbejdelsen af Miljøstyrelsens samlede bidrag til miljørapporten, men at det var kontorchef Sara Røpke, ligeledes Miljøteknologi, der var ansvarlig for bidraget. Miljøstyrelsen gjorde faktisk Naturstyrelsen opmærksom på dette i forbindelse med udarbejdelsen af svaret på din henvendelse, men ved en fejl blev svaret ikke rettet til inden afsendelse til dig.”
Venlig hilsen
Asger Petersen
AC-Fuldmægtig | Vandplanlægning
+45 72 54 49 28 | aspet@nst.dk
Miljø- og Fødevareministeriet
Naturstyrelsen | Haraldsgade 53 | 2100 København Ø | Tlf. +45 72 54 30 00
