Lysstillet eg med selvsåede rødgran og opslag af bøg. Som urørt skov vil egen her med tiden blive fortrængt af rødgran og bøg. Foto: forfatteren

Forskningen skal være redelig og formidlingen af resultaterne skal være retvisende og så vidt muligt politisk upåvirkede. For Rødlistens vedkommende synes det ikke at være tilfældet, og vi aner reelt ikke om den angivne hovedbegrundelse for regeringens naturpolitik holder.

Af Søren Grene, forstkandidat

Umiddelbart forlød det ved Aarhus Universitets(AU) offentligørelse af Rødlisten i 2019, at antallet af truede arter i Danmark siden 2010 var steget fra 2262 (28%) til 4439 (41,6% af de undersøgte arter). I antal en fordobling.

Klart at en så voldsom udvikling gav anledning til store overskrifter og panderynker. NGO’ere og politikerne fulgte derfor ‘forskernes’ råd om mere og vildere natur. Parolen blev hurtigt til 75000 ha urørt skov, rewilding og etablering af Naturnationalparker for at stoppe biodiversitetskrisen.

Forstkandidat Søren Grene. Privatfoto

Således lød det fra Danmarks Naturfredningsforening (og kan fortsat læses på DN’s hjemmeside):
”Men udviklingen fra 28 procent rødlistede arter i 2010 til 41,6 procent i 2019 er bekymrende. Og også arter, vi tidligere har opfattet som helt almindelige, er nu kategoriseret som truet. For eksempel hættemågen, der ifølge optællinger på deres ynglested i den danske del af Vadehavet er gået tilbage med 45 procent de seneste 30 år. Den nye rødliste viser dermed, at selv hidtil almindelige danske arter nu er i tilbagegang. Og det er bekymrende, mener Maria Reumert Gjerding, fordi det er udtryk for en helt
generel tilbagegang for den danske natur.” ..”4439 arter er nu vurderede som rødlistede mod 2262 i den tidligere”.

Se link: https://www.dn.dk/nyheder/ny-rodliste-helt-almindelige-dyr-er-nu-truet-i-danmark/

Nogle få fagpersoner kunne ikke helt få disse forfærdelige kendsgerninger til at passe med den konkrete virkelighed, de kendte fra deres daglige arbejde. De havde svært ved at tage AU’s resultat helt til troende og begyndte derfor at granske lidt i Rødlistens datagrundlag og bearbejdelsen af dette. Man fandt bla. det besynderlige, at den voldsomme stigning i meget høj grad hang sammen med, at en stor katagori af arter, for hvilke datagrundlaget var utilstrækkeligt (kaldet DD = data deficit) af samme grund ikke var blevet optaget på Rødlisten i 2010.

Ca. 100-årig eg med god mængde dødt ved i skovbunden. Der kommer ikke større artsrigdom ved at alt træet skal gå i forfald, men det gavner klimaet at anvende den kvalitativt bedste del af de gode stammer. Foto: forfatteren

Derimod blev samme katagori DD, (stadig med utilstrækkelige data) i al diskretion optaget på Rødlisten i 2019 med ikke mindre end 1638 arter. På baggrund af disse få fagpersoners arbejde blev der i efteråret 2020 rejst en række spørgsmål til miljøministeren i Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg. I starten svarer ministeren (efter indstilling fra Miljøstyrelsen) ret luftigt, at det er helt i overensstemmelse med de internationale retningslinier udarbejdet af IUCN. Derefter blev spørgsmålene yderligere præciseret og så fremkom dette svar:

”Aarhus Universitets rødlistemanual følger IUCN’s vejledning og kriterier, og udarbejdelsen af den danske rødliste sker i  overensstemmelse med disse. Manualen vedrører primært tekniske anvisninger for, hvordan man foretager vurderingen af arters risiko for at uddø og regulerer ikke sammenstillingen af data i nationale rødlister. Inddragelsen af DD i gruppen af rødlistede arter i Danmark er et valg, som efter indstilling herom fra Aarhus Universitet er bakket op af Miljøstyrelsen”.

Se link: https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/mof/spm/153/svar/1716951/2286313.pdf

Her kan man altså direkte læse, at AU har indstillet og Miljøstyrelsen har bakket op. I hvilken udstrækning, der ligger en direkte politisk beslutning bag, får stå lidt hen i det uvisse, men det er næsten utænkeligt, at det ministerielle embedsapparat ikke har kunnet forestille sig, hvordan indregning af DD-katagorien ville forrykke billedet i retning af en voldsom tilbagegang i biodiversiteten, når Rødlisten formidles sådan at alle de arter, der er på listen er dokumenteret truede. En tolkning som også kommer til udtryk i f.eks. DN’s ovenstående tolkning.

I øvrigt er denne indstilling og opbakning til at indregne DD-katagorien også bemærkelsesværdig derved, at godt nok er ‘sammenstillingen af data i nationale rødlister’ ifølge det oplyste op til det enkelte land, men så vidt det fremgår af det omfattende materiale, er det udover Danmark kun Sverige, der har sammenstillet sin rødliste sådan.

Efter at rødlisteproblematikken i efteråret blev behandlet i MOF, har såvel AU og Miljøstyrelsen af flere omgange revideret deres hjemmesider om Rødlisten, senest 6. april 2021. Her opstillede man omsider en sammenlignelig tabel for Rødlisten 2010 og 2019 (se nedenfor), idet man nu endelig indregnede DD-katagorien i både 2010- og 2019-Rødlisten.

Se link: https://bios.au.dk/forskningraadgivning/temasider/redlistframe/roedliste-2019/forskelle/

Som man kan se, så medførte denne beskedne regneøvelse, at den først udmeldte stigning på 13,6 procentpoint (fra 28 til 41,6%) i antal rødlistede arter, nu faldt til 6,3% til procentpoint (fra 35,3% til 41,6%). Man skulle tro, at en så god nyhed, som at biodiversiteten (som alle politikere med god grund står i kø for at bekymre sig om) ikke var nær så presset som først angivet, ville blive meldt ud med begejstring – men det blev afviklet i dybeste stilhed.

Man kunne også have forestillet sig at regne, som der blev gjort i 2010 og som alle andre lande (undtage Sverige) gør. Et regnestykke, hvor DD-katagorien, som repræsenterer arter, hvorom der foreligger ‘utilstrækkelige data’, ikke optages på Rødlisten på grund af det manglende datagrundlag. Det regnestykke har man ikke foretaget, men det tager 3 min og resultatet bliver så 27,7% truede arter i 2010 og 26,2% i 2019, altså et lille fald i andelen af truede arter!

Stor skærmstillet bøgebevoksning med vellykket selvsåning – en cirkulær evighedsmaskine. Her kan man slå to fluer med et smæk: ”Veteraniserer” (se skiltet) nogle træer (tv) og høst over tid de bedste (th) til møbeltræ etc. Foto: forfatteren

En troværdig Rødliste, og en retvisende tolkning af den, er helt afgørende for Danmarks natur de kommende årtier, for den hidtil antagede voldsomme tilbagegang for biodiversiteten er hovedbegrundelsen for regeringens omfattende natur- og biodiversitetsprogram med udlæg af 75.000 ha urørte skove og oprettelse af 15 konstruerede naturnationalparker.

Spørgsmålene næsten tårner sig op:

  1. Hvorfor foregår revisionen af Rødlisten på en måde, så man ikke løbende kan følge ændringerne, idet tidligere versioner slettes?
  2. Hvorfor foregår det ‘under radaren’? Hvorfor formidles den/de gode nyheder ikke?
  3. Har Aarhus Universitet igen lavet politisk bestillingsarbejde på jordbrugsområdet?
  4. Hvorfor er der så lille en personkreds og så stort personsammenfald bag Rødlisten, bag Rewilding og bag Naturnationalparker?
  5. Hvilke normfaste undersøgelsesmetoder og kontrolmekanismer foreligger der til sikring af Rødlistens datagrundlag, validitet og kommunikative redelighed?
  6. Hvorfor har politikerne ikke villet afveje ønsket om urørt skov mod ønsket om at begrænse CO2-udledningen?
  7. Det er ikke kun de valgte beregninger bag Rødlisten, der synes tendentiøse. Hele det ‘videnskabelige’ belæg bag Rewilding, Naturnationaparker og Urørt Skov forekommer fortænkt, løsagtigt og tendentiøst. Hvorfor er ingen åben, faglig dialog mulig?
  8. Hvorfor er der ikke nogle af de erfarne folk i Naturstyrelsen, der kan tale frit, før de går på pension?
  9. Skal regeringens økonomisk relativt billige naturpolitik, som sender en stor, ikke bogført regning til klimaet, anvendes til at greenwashe forsømmelser i klimapolitikken?
  10. Hvilken vej har biodiversiteten reelt udviklet sig siden opgørelsen i 2010?

Dette notat er udarbejdet i uge 16 og redigeret 28/4-2021 Søren Grene, uafhængig af interesser

Kommentarer

  1. Jan Østergaard

    En stor tak til de personer som bruger tid og energi på at afsløre den ”videnskabelige” manipulation med databaser, der har til hensigt at fremme en særlig agenda.
    Et lignende tilfælde belyses på fremragende vis af professor Ole Humlum, hvor det drejer sig om administrative klimaændringer: https://www.youtube.com/watch?v=6MWwIKV3KG0

  2. Søren Grene

    Til Jan Østergaard. Tak for de pæne ord.

    Selvom jeg nu har set Humlum’s video og godt forstår din sammenligning med, at såvel mit som hans indlæg handler om administrativ manipulation med grunddata, så må jeg tilstå, at jeg ikke har mulighed for kritisk at læse og vurdere hans mange grafer i det hurtige tempo. Jeg håber inderligt, at nogle klimaforskere har kigget Humlums materiale grundigt igennem og …., men umiddelbart skal jeg ikke slås i hartkorn med Humlum.

    Som jeg skriver må man fordre, at al videnskab skal være redelig og formidlingen retvisende, men jeg har ikke kapacitet til at tjekke alt. Indtil videre sætter jeg min lid til IPCC og kommer ikke til at fortsætte denne tråd.
    Selv går jeg ind for mere og vild natur, herunder partier med urørt skov, men i denne antropocæne tid, er min første prioritet klimaet, for det har til alle tider domineret alt andet liv på jorden. Og i den sammenhæng er urørt skov en blindgyde.

    Mvh Søren

  3. Hvad med spætter og insekter der lever af og i dødt ved?

    Der hvor forfatter som er Forstkandidat til artikel falder igemmen med et brag, er under et billede, hvor kommentar er;

    “Ca. 100-årig eg med god mængde dødt ved i skovbunden. Der kommer ikke større artsrigdom ved at alt træet skal gå i forfald, men det gavner klimaet at anvende den kvalitativt bedste del af de gode stammer.

    Her udstiller han sin uvidenhed om trælevende insekter og spætters afhændighed af dødt ved?

    At man ligger plads til den artikel synes jeg er kritisk. Måske skal man fjerne den? Al magt til spætter!

  4. Jan Østergaard

    Godt set, og det rammer jo lige ind i kerneproblemet af hele debatten om klima, biodiversitet m.m!
    Der sidder jo en mængde af mangeårigt uddannede mennesker, med forhåbentlig stor indsigt i deres særligt orienterede fagområde.
    Men, hvis monokelet er klistret fast, er det svært at implementere andre områder og man kommer derved nemt til afskærme sig fra, at kunne danne sig det store analytiske overblik!
    Jeg fatter umiddelbar sympati for Søren Grene via han respons, og fagligt understøttes han da også af denne:
    ”Vi får hele tiden af vide, at den danske natur har det dårligt og får det stadigt værre, men statistikken for skovene viser noget andet. Informationerne i biodiversitetsdebatten er nogle gange ensidige, men det er vigtigt at få frem, at der også er en anden side af sagen”.
    citat:Thomas Nord-Larsen,
    seniorforsker på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet.
    Jeg er dog bekymret for at SG ligesom flertallet af ” burde være bedre vidende” – ”eksperter” eller hvad de nu kaldes, desværre hengiver sig til IPCC`s dommedagsprofetier om biodiversitetens snarligt kommende forfald, (som altid baseret er på computermodeleringer og desværre ikke virkelighedens observerede data).
    bh Jan

  5. Paul Carsten pedersen

    Tak for dit spændende indlæg. Vi driver vores skovejendom som naturnær PEFC certificeret skov med focus på at udvikle biodiversiteten. Med let skovning, etageskov som følge af selvforyngelse og stor tilvækst har vi præcis de situationer som dine billeder viser og en række af de problematikker, du bringer frem. Jeg er helt uforstående overfor de store mængder af urørt løvskov som nu efterstræbes. Vi har netop udnyttet oldenårene og lysstillet nogle af vores gamle bøgebevoksning. Vi har ladet de ringest træer stå til spætter og biller og solgt de gode kævler til netop møbeltræ. Opvæksten er i god gænge men noget generet af skovens firbenede beboere, men det er fint, vi har ikke travlt. Det er som om behovet for nåletræ til byggeri og CO2 optag er gledet helt ud af den offentlige planlægning. Mon ikke skovforeningen burde påtage sig et formidlingsansvar så Århusbiologerne ikke kan optræde helt uantastet i den offentlige debat.
    Venlig hilsen
    Paul Carsten Pedersen

Skriv en kommentar