Hvor er alle insekterne blevet af?

Af Gretchen Vogel i Science, 10. maj, 2017.

Entomologer kalder det for forrude-fænomenet. “Hvis du taler med folk, har de en klar mavefornemmelse for det her. De husker, hvordan insekter plejede at smadre deres forrude til,” siger Wolfgang Wägele, direktør for Leibniz-instituttet for naturhistorisk mangfoldighed i Bonn, Tyskland. I dag bruger bilister mindre tid på at skrabe og skrubbe forruden ren. “Jeg er en meget data-orienteret person,” siger Scott Black, administrerende direktør for Xerces Society for Invertebrate Conservation i Portland, Oregon, ”men der er en logisk konklusion, når du konstaterer, at du ikke oplever det griseri mere – hvor er alle insekterne blevet af?”

Nogle mennesker hævder, at biler i dag er mere aerodynamiske og derfor mindre dødbringende for insekter end tidligere. Men Black siger, at hans stolthed som teenager i Nebraska var hans 1969 Ford Mustang Mach 1-med nogle ret slanke linjer: “Jeg plejede at vaske min bil hele tiden, den var altid dækket af insekter.” I de senere år har entomologen Martin Sorg oplevet det modsatte: “Jeg kører en Land Rover, som har et køleskabs aerodynamik, men nu om dage er forruden altid ren.”

Selv om folks erindringer om udsplattede insekter ikke er videnskabelige, findes der ingen mere pålidelige data om de vigtige insektarters skæbne. Forskere har konstateret et alarmerende fald i biavlernes honningbier, monarksommerfugle og ildfluer, men få har været opmærksomme på møl, svirrefluer, biller og utallige andre insekter, der summer og flagrer omkring i de varme måneder. “Vi har et ret tydeligt ry for at ignorere de fleste uanseelige arter, som de fleste insekter jo tilhører”, siger Joe Nocera, en økolog ved University of New Brunswick i Canada.

Af de meget få optegnelser, der eksisterer, stammer mange fra amatørforskere som sommerfuglesamlere eller fugleobservatører. Imidlertid har et nyt sæt af langsigtede data set dagens lys, denne gang fra en dedikeret gruppe, der mest består af amatørentomologer. De har undersøgte insekternes talrighed i mere end 100 naturreservater i Vesteuropa siden 1980’erne.

I løbet af den periode har gruppen konstateret, at de årlige insektfangster svinger som forventet. Men i 2013 oplevede de noget foruroligende. Da de vendte tilbage til et af de tidligste fangststeder fra 1989, var den samlede fangstmængde faldet med næsten 80 procent. Måske var det et særligt dårligt år, tænkte de, så de satte fælderne op igen i 2014. Tallene var lige så små. Gennem flere direkte sammenligninger har gruppen, der havde bevaret tusindvis af prøver fra tre årtier, konstateret dramatiske fald i insektmængden på mere end et dusin andre steder.

Sådanne tabsrater forplanter sig op gennem fødekæden. “Hvis du er en insektædende fugl, der bor i et område, hvor fire femtedele af din mad er forsvundet gennem det seneste kvarte århundrede, er effekten svimlende”, siger Dave Goulson, en økolog ved University of Sussex i Storbritannien, der samarbejder med Krefeld-gruppen om at analysere og offentliggøre nogle af de mange data. “Man håber næsten, at det ikke er repræsentativt – at det blot er en underlig afvigelse.”

Ingen ved, hvor bredt repræsentativt disse data er for tendenser andre steder. Men observationernes specifikke karakter giver et unikt indblik i tilstanden for nogle af planetens mindre værdsatte arter. Tysklands “rødliste” over truede insekter ser ikke ud til at være alarmerende ved første øjekast, siger Sorg, som behandler Krefeld-samfundets omfattende samling af insektprøver. Få arter er opført som uddøde, fordi de stadig findes på et eller to steder. Men det skjuler det faktum, at mange er forsvundet fra store områder, hvor de engang var almindelige. I hele Tyskland er kun tre humlebi-arter forsvundet, men Krefeld-regionen har mistet mere end halvdelen af ​​de to dusin humlebi-arter, som Krefeld-selskabets medlemmer dokumenterede tidligt i det 20. århundrede.

Medlemmer af Krefeld-samfundet har siden 1905 observeret, noteret og indsamlet insekter fra regionen og rundt om i verden. Nogle af de omkring 50 medlemmer – herunder lærere, teleteknikere og en bogforlægger – er blevet verdenseksperter på hver deres favoritinsekter. Siegfried Cymorek, som for eksempel var aktiv i samfundet fra 1950’erne til 1980’erne, afsluttede aldrig gymnasiet. Han blev indkaldt til hæren som teenager, og efter krigen arbejdede han i træbeskyttelsesafdelingen på en lokal kemisk fabrik. Men på grund af hans omfattende viden om træborende biller belønnede det schweiziske føderale institut for teknologi i Zürich ham med en æresdoktortitel i 1979. I årenes løb har medlemmerne skrevet mere end 2000 publikationer om insekters taxonomi, økologi og adfærd.

Læs hele artiklen.