Lærkereder tromlet ned på Naturstyrelsens areal

Det er med at være på vagt, hvis man er sanglærke på den nedlagte Flyvestation Værløse, som Naturstyrelsen ejer. Foto: Jan Skriver.

Dansk Ornitologisk Forening (DOF) kritiserer driften af de statsejede arealer på den nedlagte Flyvestation Værløse. Naturstyrelsen skilter flittigt med naturhensyn, men i praksis lader den landbrugsdrift ødelægge ynglesæsonen for jordrugende fugle på de tidligere militære græsflader. Det skriver Jan Skriver i en pressemeddelelse fra Dansk Ornitologisk Forening, den 9. maj 2018.

Jeg ved en lærkerede, den er der ikke mere.

Sådan kunne sangen let omskrevet lyde over den nedlagte militære Flyvestation Værløse, der siden oktober 2013 har været ejet og drevet af Naturstyrelsen.

I slutningen af april blev en stor del af de cirka 140 hektar græsarealer tromlet, mens områdets muldvarpeskud blev jævnet ud af den økologiske landmand, der har forpagtet de statsejede arealer. Det skete for senere at kunne slå græs til hø i området uden at få jord i slåmaskinerne.

”Slutningen af april er alt for sent til at tromle og jordbehandle muldvarpeskud på et græsareal, hvis man ønsker at tilgodese naturværdierne. I gode år yngler måske 1-2 par sanglærker på hver hektar af Flyvestation Værløses græsarealer, og de har æg i april. Tromlingen forleden kan have ødelagt over 100 lærkereder og andre reder af jordrugende fugle”, siger Knud Flensted, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).

Naturstyrelsen bryder aftale
Også i Værløse Naturgruppe, der holder øje med både flora og fugle, lyder der kritik af tromlingen.

Biolog Anna Bodil Hald.

”Jeg er overrasket over fremgangsmåden, for jeg troede, at vi havde en aftale med Naturstyrelsen om at vise hensyn til mangfoldigheden på de flade græsarealer”, siger Anna Bodil Hald fra Værløse Naturgruppe, der er en gruppe af frivillige naturinteresserede, som er med til at pleje naturen på den tidligere flyvestation.

Både DOF og Værløse Naturgruppe mener, at al tromling og jordarbejde med muldvarpeskuddene bør begrænses og være afsluttet i marts. Sen tromling og behandling af muldvarpeskud skader bestanden af jordrugende fugle som sanglærker og viber. Desuden går det ud over floraen og insektlivet.

”Vi kæmper for et varieret blomsterflor og flere levesteder for sommerfugle som violetrandet ildfugl og dværgblåfugl, der ikke har mange levesteder nu om dage. Det er fint med slåning af græsset på forskellige tidspunkter af året, så der skabes stor variation, men det er ødelæggende at tromle hele arealet så sent som i slutningen af april”, lyder det fra Værløse Naturgruppe.

Staten bør være rollemodel
”Vi synes, at Naturstyrelsens ageren er stærkt kritisabel. Styrelsen bør være rollemodel i den slags naturpleje. Den økologiske landmand, der har forpagtet arealet til høslæt, skal pålægges at tage større hensyn til variationen i området, end tilfældet er. Alle græsarealer bør ikke slås tæt, og alle muldvarpeskud bør ikke fjernes konsekvent. Større variation vil give jordrugende fugle bedre ynglevilkår, mens flere blomster og insekter vil kunne trives”, siger Knud Flensted.

Han påpeger, at netop muldvarpeskud med deres blottede jord er vigtige levesteder for mange planter og insekter, der igen giver føde til fugle.

Derfor foreslår DOF, at man holder hånden over muldvarpeskuddene i visse områder af græsterrænet.

Det er græsarealerne mellem de gamle startbaner på Flyvestation Værløse, som Naturstyrelsen forvalter økonomisk optimalt i stedet for at tage hensyn til naturværdierne.

Tromling sikrer udbytte af hø
I Naturstyrelsen svarer Charlotte Mølgaard, der er specialkonsulent i Østsjælland, på kritikken fra Dansk Ornitologisk Forening og Værløse Naturgruppe.

”Vi anerkender jeres holdning om, at der ikke bør tromles efter marts af hensyn til fuglenes reder. Vi fastholder, at forpagteren efter behov kan tromle, hvis det er nødvendigt for at sikre sit udbytte. Tidspunktet for tromlingen afhænger af, hvornår jorden og græsset er klart. Og det har været sent i år. Når det er sagt, så plejer forpagteren normalt ikke at tromle alle arealer, men alene der, hvor der er behov. Ud fra et erhvervsmæssigt perspektiv fastholder vi, at forpagteren må tromle for at sikre, at der ikke kommer jord i slet-produktet”, lyder det i en mail til DOF og Værløse Naturgruppe fra Charlotte Mølgaard.

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.