Kloden er det største og mest fantastiske, vi mennesker har og har adgang til, men vi er helt eller delvist i færd med at udslette livet på kloden. Der er et alarmerende behov for et systemisk syn på liv, et andet syn på klodens situation og udvikling, et andet syn på økonomi, ledelse og politik. Et andet syn på, hvad der har værdi. Det skriver professor Steen Hildebrandt i et debatindlæg på Mandagmorgen 13. juni 2015.
”Naturen
er som en partner, vi kan miste, og som
vi derfor skal omgås med
forsigtighed.”
Peter Kemp, teolog og filosof
Inden for ledelsesområdet fremkommer der bestandig nye ord og temaer. Kvalitet, lean, benchmark, best practice, new public management, blue ocean-strategi – og gennem årene mange andre ord. Vi er vænnet til, at nye begreber kommer og går. Vi taler undertiden også om buzzword. Nu er der kommet et nyt ord: Bæredygtighed.
Nogle tager det nye til sig og er interesserede – måske ligefrem begejstrede. Andre spørger: Hvornår går det over? Hvad bliver det næste? Det er helt sikkert, at der kommer flere nye ord. Men det er også helt sikkert, at grundindholdet i bæredygtighed forbliver vigtigt og relevant i mange år, ja, for altid.
Hvorfor?
Fordi bæredygtighed handler om klodens udvikling på langt sigt. Bæredygtighed er som begreb og udfordring noget, vi skal vænne os til. Og det har vi ikke gjort endnu. Vi er ikke opdraget og uddannet til bæredygtighed. Det er ganske enkelt nyt for os.
Det handler om, at vi skal passe på kloden. Bæredygtighed fremkommer i disse årtier som en vigtig udfordring, fordi vi lever på en klode, der er blevet udviklet over milliarder af år til at være en ubeskrivelig smuk og ufattelig perfekt helhed, men det hele er ikke længere en selvfølge.
Klodens indretning og funktionsmåde – have, skove, planter, dyr og mennesker – i ét stort sammenhængende økosystem er en fantastisk konstruktion. Kloden er det største og mest fantastiske, vi mennesker har og har adgang til, og vi er vant til at tage det hele for givet. (forts.)
Læs hele indlægget her.
