Hvorfor saboterer Naturstyrelsen fremtidens urørte skov?

Bøg Snævret skov

En af de gamle bøge, der aldrig vil finde fodfæste, når alle hugstmodne træer fjernes.

Hvorfor stopper ministeren ikke fældninger af gamle bevoksninger i skove, der skal udlægges til biodiversitetsformål? Det spørgsmål rejser biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, i Frederiksborg Amts Avis, 7. januar 2016.

I 2004 blev der startet en proces, som skulle ændre Gribskov til en af landets første nationalparker. I skrivende stund er parken ikke oprettet, hvilket måske kan være et held. For nu har politikerne erkendt, at biodiversiteten har det skidt i Danmark. Venstre foreslog i foråret udlægningen af urørt skov, hvilket vil sige skove udlagt til biodiversitetsformål, og hvor der ikke drives skovdrift. Urørt skov udelukker ikke hverken mennesker, græssende dyr eller naturgenopretning.

I foråret 2015 blev Gribskov i Folketinget nævnt som et af de skovområder, hvor der skal udlægges urørt skov. I regeringsgrundlaget kan man læse, at der skal ”udlægge statslig skov til biodiversitetsformål. Et større statsligt skovareal skal stå uberørt, så planter og dyr kan trives og udvikle sig.”

Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) har oplyst, at hun snart vil fremlægge planer for urørt skov. På den baggrund virker det ejendommeligt, at Naturstyrelsen har planlagt at fælde mere end 10.000 rummeter i de ældre bevoksninger i Gribskov i 2016.

Hvorfor vil styrelsen gå ind og fælde og dermed forringe naturværdierne i Gribskov, mens der er en proces i gang, der netop skal sikre disse værdier?

Hvorfor vil styrelsen fælde tusinder af træer i bevoksninger, hvor stammediameteren er næsten 1 meter?

Det er disse bevoksninger, der har den største interesse for biodiversiteten. Det er her, du finder rederne af de store rovfugle, sortspætterne og de mange andre hulrugende fugle.

Jeg vil håbe, at ministeren i et positivt samarbejde med oppositionen får stoppet Naturstyrelsens hugst af gamle løvtræsbevoksninger i Gribskov, indtil det er fastlagt, hvor der skal udlægges urørt skov. At lade styrelsen fortsætte med fældningerne i denne situation er ligeså uansvarligt, som ikke at gribe ind over for en fuld mand, der vil køre bil.

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.