Hvorfor stopper ministeren ikke fældninger af gamle bevoksninger i skove, der skal udlægges til biodiversitetsformål? Det spørgsmål rejser biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, i Frederiksborg Amts Avis, 7. januar 2016.
I 2004 blev der startet en proces, som skulle ændre Gribskov til en af landets første nationalparker. I skrivende stund er parken ikke oprettet, hvilket måske kan være et held. For nu har politikerne erkendt, at biodiversiteten har det skidt i Danmark. Venstre foreslog i foråret udlægningen af urørt skov, hvilket vil sige skove udlagt til biodiversitetsformål, og hvor der ikke drives skovdrift. Urørt skov udelukker ikke hverken mennesker, græssende dyr eller naturgenopretning.
I foråret 2015 blev Gribskov i Folketinget nævnt som et af de skovområder, hvor der skal udlægges urørt skov. I regeringsgrundlaget kan man læse, at der skal ”udlægge statslig skov til biodiversitetsformål. Et større statsligt skovareal skal stå uberørt, så planter og dyr kan trives og udvikle sig.”
Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) har oplyst, at hun snart vil fremlægge planer for urørt skov. På den baggrund virker det ejendommeligt, at Naturstyrelsen har planlagt at fælde mere end 10.000 rummeter i de ældre bevoksninger i Gribskov i 2016.
Hvorfor vil styrelsen gå ind og fælde og dermed forringe naturværdierne i Gribskov, mens der er en proces i gang, der netop skal sikre disse værdier?
Hvorfor vil styrelsen fælde tusinder af træer i bevoksninger, hvor stammediameteren er næsten 1 meter?
Det er disse bevoksninger, der har den største interesse for biodiversiteten. Det er her, du finder rederne af de store rovfugle, sortspætterne og de mange andre hulrugende fugle.
Jeg vil håbe, at ministeren i et positivt samarbejde med oppositionen får stoppet Naturstyrelsens hugst af gamle løvtræsbevoksninger i Gribskov, indtil det er fastlagt, hvor der skal udlægges urørt skov. At lade styrelsen fortsætte med fældningerne i denne situation er ligeså uansvarligt, som ikke at gribe ind over for en fuld mand, der vil køre bil.