Øresund_Kronborg
Det idylliske Kronborg ligger ud til sandsugernes paradis i Øresund.

I et usædvanligt skarpt debatindlæg i Politiken 5. september 2014 kritiserer Helsingør-borgmesteren Benedikte Kiær (K) og Helsingborg-borgmesteren Peter Danielsson (Moderate) den ødelæggende effekt af sandsugning i Øresund, som den danske miljøminister Kirsten Brosbøl (S) tillader. Indledningsvis skriver de to borgmestre:

ØresundBenedikte Kiær ØresundPeterDanielsson“Danmarks socialdemokratiske miljøminister mener tilsyneladende, at det er o.k., at store selskaber stikker snablen i Øresund og suger store mængder sand op til byggematerialer. Oven i købet i så stort et omfang, at det har vidtrækkende og ødelæggende konsekvenser for Øresunds rige fauna, diversitet og dyreliv.

Sandsugning af den karakter, som vi oplever i Øresund, kan sammenlignes med skovbrande, hvor det tager årevis, før faunaen og dyrelivet kommer igen. Og det er en katastrofe.

Som borgmester i henholdsvis Helsingborg og Helsingør har vi netop sendt et brev til både den danske og den svenske miljøminister, og vi håber på, at de sammen vil stramme op om de alt for lempelige regler, der er for sandsugning i Øresund.

Vi mener, at det er forkert, at Naturstyrelsen og dermed den danske miljøminister giver grønt lys for sandsugning, når det helt tydeligt ødelægger fiskeriet for erhvervsfiskerne, oplevelserne for dykkerturisterne, kystsikringen og det helt unikke havmiljø, der findes i Øresund. Det eneste, staten får ud af at give tilladelserne til sandsugningen, er nogle få millioner kroner.”

Læs resten af indlægget her:

Øresund001

Øresund har siden 1932 været beskyttet imod fiskeri med bundtrawl, hvor tonstunge trawlskovle med et net imellem sig trækkes hen over havbunden. Fraværet af bundtrawl har betydet, at Øresund i dag er det mest artsrige og fiskerige farvand i Danmark. Der foregår stadig erhvervsfiskeri i Øresund, men udelukkende med skånsomme redskaber som for eksempel garn. – Det skriver Greenpeace, der har kørt en kampagne for Øresund i flere år.

 

 

Visited 5 times, 1 visit(s) today

Comments are closed.