Hele Østersøen lider under mangel på ilt, og dårlige iltforhold ved havbunden slår mange steder dyr og planter ihjel. Eksperterne slår nu storalarm: Det er helt nødvendigt, at byer, industri og landbrug udleder færre næringsstoffer til Østersøen. Men sker der noget? I Danmark er politikere og erhvervslobbyister ved at falde over hinanden for at sætte endnu flere millioner af forurenende svin ind i de danske svinefabrikker.
Næringsstoffer tilført fra land er hovedårsagen til, at vi har udbredte områder i Østersøen med iltsvind. Det fastslår forskere fra Aarhus, Lund og Stockholms Universiteter nu efter flere års diskussioner. Resultaterne blev offentliggjort 31. marts 2014 i det anerkendte amerikanske tidskrift Proceedings of the National Academy of Sciences.
Næringsstoffer er skurken
De dybeste områder af Østersøen har altid været iltfattige. Tilførslen af friskt vand er nemlig begrænset af lavtliggende tærskler ved indløbet til Østersøen. Samtidig ligger der i Østersøen et relativt ferskt lag ovenpå tungere og saltere vand i de dybere lag. Det giver en effektiv lagdeling af vandsøjlen, som forhindrer den nødvendige omrøring, der skal føre ilt ned til vandet ved bunden.
Men gennem det seneste århundrede er arealet af områderne med iltsvind øget drastisk fra ca. 5000 km2 omkring år 1900 til i dag, hvor de udgør ca. 60.000 km2 – altså mindst ti gange værre og ca. halvanden gange hele Danmarks areal.
”Vi har analyseret data for vandets indhold af ilt, temperatur og salt, der strækker sig 115 år tilbage i tiden. På basis af denne analyse kan vi fastslå, at det er de mange næringsstoffer fra land, der er den primære årsag til det udbredte iltsvind,” fortæller professor Jacob Carstensen, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.
Havbund uden ilt
Iltsvind opstår, når iltoptaget ved bunden overstiger den mængde ilt, der tilføres de dybere vandlag via havstrømme og opblanding som følge af vind.
Gennem de seneste tyve år har klimaændringerne også spillet ind på de dårligere iltforhold. Varmere forhold reducerer opløseligheden af ilt fra atmosfæren og øger forbruget af ilt, fordi de biologiske respirationsprocesser øges.
”Vandets temperatur er steget og vil også stige i årene fremover. Derfor er det ekstra vigtigt, at alle lande omkring Østersøen forpligtiger sig til den handlingsplan for Østersøen, de har tilsluttet sig og målrettet opfylder den nødvendige indsats for at reducere udledningen af næringsstoffer til Østersøen,” understreger Jacob Carstensen, der også er leder af Baltic Nest Institute i Danmark.
Iltsvind ved bunden påvirker hele økosystemet negativt. Dels bliver bunden omdannet til en ’ørken’, hvor der kun lever bakterier, der kan klare sig uden ilt eller under meget lave iltmængder. Nogle bakterier danner metan, der kan boble op til vandet og rive store områder af den giftige, svolvbrinteholdige havbund med sig. Man taler om bundvendinger, der kan slå fisk ihjel højt oppe i vandsøjlen. Undersøgelser viser, at det tager årtier, før bunddyr igen indvandrer på en død havbund, efter iltforholdene forbedres.
Forfatternes data:
Professor Jacob Carstensen, Aarhus Universitet, jac@dmu.dk, tlf.: +45 2670 1387 (Jacob Carstensen er i Korea og træffes bedst inden 16)
Projektchef Jesper H. Andersen, Aarhus Universitet, jha@dmu.dk, tlf:+45 3078 3176
Direktør Bo G. Gustafsson, Baltic Nest Institute, Stockholm Universitet, bo.gustafsson@su.se,
tlf: +46 737 078 603
Professor Daniel Conley, Lunds Universitet, daniel.conley@geol.lu.se, tlf:+46 070-7484341
Læs også denne kritik af den svigtende politiske indsats.
