Fra 1. august 2014 kan enhver svinefabrikant øge sin produktion med otte pct., uanset hvor dygtigt eller udygtigt hans produktionsanlæg kører, og uanset om han er lokaliseret i et natur- og miljømæssigt sårbart landskab. Der tages heller ikke hensyn til, hvor stor en produktion han allerede har, og hvor meget gylle han udleder.

PapirsvinAuken
1,5 mio. flere svin?- næppe Ida Aukens fineste beslutning som miljøminister.

På trods af bred enighed om behovet for “intelligent miljøregulering” mellem alle faglige og politiske aktører indenfor miljøbeskyttelse og agroproduktion gjorde daværende miljøminister Ida Auken (SF) med et pennestrøg plads til 1,5 mio. flere svin på de danske svinefabrikker. Bortset fra en enkelt miljøorganisation havde alle andre “glemt” kravet om intelligente løsninger.

Denne generelle vækstmulighed fra Miljøministeriet er desuden i lodret modstrid med anbefalingerne fra Natur- og Landbrugskommissionen (NLK), der krævede et opgør med de gammeldags generelle forureningstilladelser.

Og NLK står ikke alene med kravet om en “intelligent miljøregulering”. Her er en håndfuld udtalelser, der tydeligvis går imod “dum miljøregulering”:

“Vi har brug for en mere målrettet, behovsbestemt miljøregulering af landbruget, hvor man regulerer plante- og husdyrproduktionen på output og udledning af næringsstoffer i stedet for at regulere på produktionens størrelse”. Det sagde formanden for Landboforeningen Odder-Skanderborg, Jens Gammelgaard, på generalforsamlingen 13. marts 2013.

“Det er gode takter, når Natur- og Landbrugskommission i deres nye statusrapport lægger op til en mere intelligent miljøregulering, hvor der skal ses på flere lokale løsninger til at forbedre vandmiljøet i stedet for ensartede regler. En grøn omstilling og en mere intelligent natur‐ og miljøregulering skal i centrum for udviklingen i landbrugserhvervet”. Sådan reagerede fagfolkene på det såkaldte Videncenter for Landbrug under Landbrug & Fødevarer.

“Her handler det først og fremmest om at udarbejde en langt mere intelligent miljøregulering med fokus på udledningen, end vi har i dag. Som det er i dag, får man som landmand ikke nødvendigvis lov til at producere mere, selvom man går ud og rydder op efter sig. Det er en indbygget dumhed, som man skal have ryddet af vejen,” mente direktør Søren Gade fra Landbrug & Fødevarer.

“Tolvmandsformanden advarer om, at landbruget sætter mange penge til, fordi politikerne hænger i generel regulering. Frederik Lüttichau, der er formand for Landbrug & Fødevarers Tolvmandssektion, synes det går alt for langsomt med at skifte generel miljøregulering ud med målrettet regulering”. Det sagde han på sektionens årsmøde , 28.1. 2014 – se video med formandens udtalelse.

Den “uintelligente” løsning, som regeringen har valgt, består af en simpel beslutning om, at fremtidens svin vil producere otte pct. mindre forurening end de samme svin gjorde i 2010. Derfor får svinefabrikkerne lov til at udbringe otte pct. mere gylle på det samme areal som hidtil. Der er tale om en generel udvidelse af husdyrproduktionen, så der skal ikke søges om nye miljøgodkendelser.

Tricket består i, at miljøministeren har fremrykket en opdatering af den såkaldte omregningsfaktor for dyreenheder, dvs. formlen for, hvor mange svin, køer, kyllinger, mink, osv., der medgår til en dyreenhed. Omregningsfaktoren er helt afgørende, når agroproducenten skal ud og skaffe sig jord til at deponere gyllen på. Jo større en omregningsfaktor, desto mindre jord behøver han at disponere over.

Omregningsfaktoren for slagtesvin har siden 2010 været 35 svin lig en dyreenhed. Med den nye definition kan svinefabrikken sætte tre svin mere ind for hver 35, da en otte pct.-forøgelse vil tillade 38 svin pr. dyreenhed.

Justeringen bygger på en teoretisk beregnet forbedring af svinenes udnyttelse af foderet. Det skulle medføre, at der udskilles mindre kvælstof med gyllen pr. kilo slagtesvin. Omregningsfaktoren forholder sig dog hverken til fosfor, zink, kobber eller andre problematiske stoffer i svinegyllen og ej heller til rester af antibiotika eller østrogener. Konsekvensen er, at forureningen med disse stoffer øges alt andet lige med otte procent, da omregningsfaktoren udelukkende er baseret på udskillelsen af kvælstof. Endvidere er der heller ikke taget højde for øgede lugt- og støjgener ved otte pct-udvidelsen.

Hidtil har man justeret omregningsfaktoren med otte års mellemrum, senest i 2001/2002 og igen i 2009/2010, men miljøministeren har besluttet at fremrykke justeringen, så den træder i kraft 1. august 2014. Tricket indgår som et bidrag til regeringens “Vækstplan for fødevarer”, som erhvervs- og Vækstministeriet” udsendte 16. december 2013.

Foto4 kopi
Uanset problemer med MRSA, dyremishandling, forurening og manglende indtjeningsevne udvides produktionsmulighederne i svineindustrien med otte procent fra 1. august 2014.

Til trods for at der er tale om “dum” miljøregulering af gammeldags type, hvor man øger produktionen generelt og over en bred kam, har der ingen protester lydt fra de aktører, der ellers gentagne gange har krævet “intelligente løsninger”. Alle aktører har været fast besluttet på at holde mund og så få gang i produktionen af de 1,5 mio. flere svin. Bortset fra miljøorganisationen NOAH.

Ganske vist er også NOAH glade for, at regeringen med den nye vækstplan ønsker at sætte fokus på det gældsplagede landbrug og fremme en bæredygtig fødevareproduktionen, men finder det dog ærgerligt, at regeringen kun formår at fortsætte i det samme gamle spor med øget svineproduktion. Det fremgår af en pressemeddelelse, 16. december 2013.

”Det er svært at se, hvordan nationale og europæiske krav til udledninger til luft- og vandmiljø skal nås med produktionen af flere svin. Det er rigtig, at Danmark har nedsat kvælstofudledningen, men fra et uhyggeligt højt niveau. Derfor er der behov en yderligere reduktion, hvilket ikke kan ske gennem øget svineproduktion”, udtalte Nanna Clifforth i januar 2014 fra NOAH Landbrug og Fødevarer.

Visited 2 times, 1 visit(s) today