Ingen økonomi i bioenergi

Vattenfall har besluttet at stoppe den underskudsgivende produktion på Køge Biopillefabrik, når de indgåede halmkontrakter udløber i marts.

Formanden for Danske Halmleverandører Hans Stougaard kræver, at staten sikrer halmleverandørernes afsætning, da Vattenfall har været en af Sjællands store aftagere af halm, som har sikret mange planteavlere en god ekstrafortjeneste.

Vattenfall har gennem længere tid prøvet at finde en virksomhed, der ville overtage Køge Biopillefabrik, fordi man aldrig selv har kunne få økonomi i produktionen, men det er ikke lykkedes.

Halmleverandørernes talsmand Hans Stougaard er meget skuffet over lukningen. Til Landbrugsavisen.dk udtaler han: “Nationalt set ville det være en god forretning at bruge mere dansk halm frem for at importere træpiller fra den anden side af jordkloden.”

Underforstået – staten bør gå ind i sagen.

Spørgsmålet er, om det ville være nogen god ide? Halmpiller er en god forretning, påstår halmleverandørernes talsmand, men for hvem? Skatteyderne eller halmleverandørerne? Og hvad med miljøet?

Når fabrikken lukker må flere halmleverandører mindske produktionen, påstår Hans Staugaard, og det kommer til at koste jobs på bedrifterne, hos maskinstationerne, blandt chauffører, håndværkere og på værkerne. “Det bliver ikke sjovt for os at fyre vores medarbejdere,” siger Hans Stougaard, der mener, at regeringen også af den grund bør sikre forbruget af halm.

Stougaard fordrejer de faktiske forhold. Halm er ikke en selvstændig afgrøde, men et restprodukt ved kornavl. Det er altså ikke en produktion, man kan skrue op eller ned for.

Så hvad forestiller manden sig? At staten skal give yderligere tilskud til halmleverandørerne eller påbyde tvungen brug af halm i elproduktionen?

Bioenergi er i forvejen ekstremt subsidieret, hvilket på almindelig dansk betyder en enormt dårlig forretning for alle andre end halmleverandørerne.

Samtidig betyder bortsalget af halm fra år til år, at markjorden tømmes for kulstof, hvilket på længere sigt ødelægger jordens frugtbarhed. Halmleverandørerne saver særdeles hårdt i den grønne gren, de hidtil har siddet på.

I virkeligheden er der masser af gode grunde til at klappe i hænderne over lukningen af fabrikken i Køge.

 

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.