Miljøstyrelsen beskyldes for urent trav i sagen om den fejlbefængte naturfredningsliste

Er dette gamle æbletræ et beskyttet naturelement, selvom det står i en privat have på Sydfyn? Og er det korrekt, at træet står opført på regeringens liste over naturfredede områder i Danmark, når der rapporteres til FN’s biodiversitetskonvention og EU’s miljøagentur? Træet hævdes at være modertræ til æblesorten ingridmarie. Foto: Kjeld Hansen.

Udbudsrunde til en million kroner ligner spil for galleriet – vinderen var kåret på forhånd

Var det helt i orden, at Miljøstyrelsen ikke oplyste, at man allerede havde indbudt IUCN’s danske nationalkomité til at byde, da styrelsen inviterede det private konsulentfirma Orbicon til at deltage i udbudsrunden for et millionprojekt til en revideret fredningsliste?

Var det også i orden, at IUCN’s danske nationalkomité fik lov at byde, selvom komiteen havde deltaget i at udforme store dele af udbudsmaterialet?

Direktør Lars Hindkjær, Miljøstyrelsen.

Det mener Miljøstyrelsens direktør Lars Hindkjær.

Konsulentfirmaet Orbicon står derimod undrende tilbage med en følelse af at have deltaget i en skueproces.

IUCN står for International Union for Conservation of Nature. Organisationen består af repræsentanter for grønne NGO’er, der arbejder ulønnet. Det er IUCN, der definerer de forskellige kategorier af fredet natur, der anvendes i officielle rapporteringer f.eks til FN’s Biodiversitetskonvention og til EU’s Miljøagentur.

Men uden at det blev oplyst til de øvrige tilbudsgivere, havde IUCN’s danske nationalkomité deltaget aktivt i at skræddersy Miljøstyrelsens projekt for en korrigeret fredningsliste, hvorefter nationalkomitéens tilbud vandt opgaven. Det afslører en aktindsigt i fire måneders mailkorrespondance mellem Miljøstyrelsen og IUCN’s nationalkomité.

Københavns ZOO fik opgaven

Ifølge udbudsloven for statslige virksomheder skulle Miljøstyrelsen indhente flere tilbud på opgaven med at kategorisere de danske fredninger. Man kunne ikke bare give den til IUCN’s danske nationalkomité. Styrelsen henvendte sig derfor til tre velrenommerede konsulentfirmaer med en opfordring til at byde på opgaven, men uden at fortælle om IUCN’s rolle i tilrettelæggelsen.

Hos Rambøll sagde man ja til at tænke over tilbuddet, men mere blev det ikke. Rambøll besvarede aldrig henvendelsen. Konsulentfirmaet Sweco fandt opgaven ”interessant” og sagde ja til at modtage udbudsmaterialet. Efter 10 dages overvejelser takkede man dog nej til at afgive tilbud. Begrundelsen lød: ”Det er vores opfattelse, at der er væsentlige risici for, at opgaven ikke vil kunne gennemføres med en tilfredsstillende kvalitet indenfor den stramme tidsplan.”

Som den eneste sagde konsulentfirmaet Orbicon klart ja og investerede 60.000 kr. i at udarbejde et tilbud. Det skete i tillid til, at Miljøstyrelsen spillede med åbne kort.

Men Orbicon blev skuffet.

Miljøstyrelsen valgte den 12. juni 2018 at give millionprojektet til IUCN’s nationalkomité, angiveligt fordi komitéens tilbud var billigst. Formelt var det dog Københavns ZOO, der fik opgaven, og det var vicedirektør Bengt Holst, der underskrev kontrakten; derom senere.

ZOO-direktør Bengt Holst har udlånt havens CVR-nummer til en af de ansatte, der er formand for den NGO-komité, som vandt Miljøstyrelsens millionprojekt. Holst har dermed forpligtet ZOO til at stille op som juridisk ansvarlig for projektet. Konstruktionen er godkendt af Miljøstyrelsen. Foto: Lisbeth Holten.

Foran på points

Efterfølgende har Orbicon udtrykt en betydelig frustration over fremgangsmåden. I et brev dateret den 19. juni til Miljøstyrelsens direktør Lars Hindkjær og den ansvarlige kontorchef Lisbet Ølgaard skriver Orbicon bl.a.:

”Såfremt vi havde fået oplyst, at IUCN’s nationalkomité var en af de bydende, vil det have givet anledning til yderligere overvejelser om, hvorvidt vi skulle byde eller ej.”

Afdelingschef Anette Marqvardsen, Orbicon.

Afdelingschef Anette Marqvardsen, der skriver brevet på vegne af Orbicon, gør gældende, at NGO’er er langt billigere end rådgivende ingeniørfirmaer. De har et fundamentalt anderledes organisatorisk setup end rådgivende ingeniørfirmaer og dermed et langt lavere overhead, så konkurrencen sker på ulige vilkår.

”Det ville således, selvom IUCN’s nationalkomité og vi måtte estimere opgaven til samme timeomfang, ikke være muligt for os at nå samme lave pris. Vi må endvidere undre os over, at man vælger at få en part, der allerede spiller en rolle i opgaveløsningen, som der er afsat tid til, til også at afgive tilbud på opgaven.”

Afdelingschef Anette Marqvardsen sigter til, at i udbudsmaterialet var det et vilkår, at IUCN’s nationalkomité skulle stå til rådighed for vinderen af projektet med vejledning i et omfang på 20 løntimer af 850 kroner. Men i stedet fik nationalkomitéen hele projektet for en pris på 1.044.000 kr. (ex. moms). Orbicon havde budt 1.498.000 (ex. moms), altså 454.000 kr. dyrere.

”Komitéen virker således til at være foran på point, selvom de tilsyneladende ikke har konkret erfaring med anvendelsen af IUCN-kategorierne,” understreger afdelingschef Anette Marqvardsen i brevet.

I virkeligheden var IUCN’s nationalkomité langt mere foran end blot nogle få points.

Siden februar 2018 havde nationalkomitéens formand og et komitémedlem deltaget aktivt i Miljøstyrelsens udformning af projektet, og begge havde gentagne gange erklæret sig parate til at påtage sig arbejdet.

Orbicon derimod hørte første gang om projektet den 22. maj, hvor Miljøstyrelsen ringede til konsulentfirmaet med en invitation til at byde på opgaven, men med en frist for aflevering af buddet allerede 8. juni.

Kritikken tages til efterretning

Orbicon sluttede sit brev med en opfordring til Miljøstyrelsen om at ”overveje disse problematikker i forhold til fremtidige udbud.”

Miljøstyrelsens direktør Lars Hindkjær besvarede aldrig selv det skarpe brev, men overlod denne opgave til den ansvarlige kontorchef Lisbet Ølgaard.

Kontorchef Lisbet Ølgaard, Miljstyrelsen

Af svaret fremgår det, at Miljøstyrelsen godt var klar over det problematiske i ”den lidt specielle situation, at IUCN´s nationalkomité både kunne optræde som tilbudsgiver og som sagkyndig for andre tilbudsgivere, hvis de blev valgt til opgaven.” Som begrundelse for at hemmeligholde denne afgørende detalje for Orbicon anfører Lisbet Ølgaard ”hensyn til konkurrencen”, uden at uddybe dette ”hensyn” nærmere.

Det nævnes ikke med et eneste ord, at IUCN´s nationalkomité havde ydet betydelige bidrag til udformningen af tilbudsmaterialet, og at der havde været løbende kontakt med NGO’en gennem flere måneder.

Kontorchef Lisbet Ølgaard erkender videre, at der kan være markante forskelle i vilkår for tilbud fra NGO’er og kommercielle private firmaer, og at priserne kan afspejle denne forskel, men styrelsen finder alligevel, at ”det ikke vil være korrekt af denne årsag at udelukke NGO’er fra at byde på en opgave.” Kontorchefen uddyber dog heller ikke sin begrundelse for denne opfattelse.

Svarbrevet afsluttes med en forsikring til Orbicon om, at ”Miljøstyrelsen tager jeres henvendelse til efterretning og vil overveje, om en lignende situation i fremtiden vil skulle håndteres anderledes.”

Og så sættes der trumf på med den afsluttende sætning: ”Vi håber, at I også i fremtiden vil have interesse i at samarbejde med Miljøstyrelsen.”

Tavs af økonomiske grunde

Overfor medierne har Miljøstyrelsen forsvaret sit hemmelighedskræmmeri med ”væsentlige hensyn til det offentliges økonomiske interesser, herunder udførelsen af det offentliges forretningsvirksomhed.”

Ud fra dette ”hensyn” afviste styrelsen den 29. maj at give aktindsigt i, hvilket virksomheder der var inviteret til at byde på opgaven.

Af svaret fremgår det også, at styrelsen var klar over risikoen for, at ingen andre ville byde på opgaven, hvis det kom frem, at IUCN’s nationalkomité var inviteret. Begrundelsen for afslaget lyder, at såfremt ”de enkelte tilbudsgivere på nuværende tidspunkt bliver bekendt med de øvrige tilbudsgiveres identitet, kan dette påvirke de afgivne tilbud.”

Forhistorien

Hele sagen drejer sig om en revision af Danmarks officielle liste over naturfredede områder.

En gennemgang af listens konkrete indhold afslørede i februar 2018, at den var stærkt fejlbehæftet og i flere tilfælde direkte usand.

Skagens Gren blev udnævnt til nationalpark af Miljøstyrelsen i 2009, da man oprettede listen over de naturfredede områder i Danmark. Det var ikke korrekt. Foto: By Martin Olsson (mnemo on en/sv wikipedia and commons, martin@minimum.se).

For eksempel opregnede listen ni nationalparker i Danmark, hvilket er ganske forkert. På uforklarlig vis havde listens forfattere fået kåret Skagens Gren, Gravlev-dalen med Lindenborg Å og Rebild Bakker, Randbøl Hede, Fanø Syd, Møns Klint, Lyngby-Flade Sø og Kærgård Plantage til danske nationalparker. Den eneste af de fem eksisterende nationalparker, der var med på listen, er Mols Bjerge. Denne nationalpark var til gengæld medtaget to gange som henholdsvis Nationalpark Mols Bjerge Nord og Nationalpark Mols Bjerge Syd.

Af andre grelle fejl kan fremhæves, at Skallingen nord for Esbjerg var blevet udnævnt til videnskabeligt reservat uden offentlig adgang, til trods for et årligt besøg af mindst 300.000 turister.

Ganske besynderligt var det også, at en canadisk poppel på havnen i Ærøskøbing, modertræerne til de to æblesorter ingridmarie og filippa på Fyn og et gammelt æbletræ med en mistelten i St. Elmue ved Faxe var medtaget på listen, hvor de klassificeres som ”habitat/species management area.” Den canadiske poppel på havnen i Ærøskøbing blev fældet i 2000, og også æbletræet i St. Elmue er fældet, da det var gået ud. Kommunen har efterfølgende plantet et nyt æbletræ med en podet mistelten fra en planteskole.

Se flere eksempler på fejl her.

Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) har ansvaret for den fejlbefængte fredningsliste. Den blev udarbejdet i 2009, mens han var miljøminister.

Ministeransvaret

Den fejlbefængte liste blev udarbejdet i 2009, mens Venstre-manden Troels Lund Poulsen havde ansvaret som miljøminister. I dag er Lund Poulsen beskæftigelsesminister i VLAK-regeringen. Han regnes som en af statsminister Lars Løkke Rasmussens mest trofaste støtter.

På listen står opført 1843 danske naturfredninger, som angiveligt skulle opfylde de internationale kriterier for naturfredede områder. Ifølge Miljøstyrelsen er den udarbejdet af ”skiftende studentermedhjælpere.” Miljøstyrelsen har for nylig gennemgået listen selv og fjernet 119 fredningskendelser (store sten, gamle træer, etc.), så projekter omfatter nu 1714 naturfredninger, der skal rubriceres i det korrekte kategorier. Der er altså ikke tale om at gennemgå den samlede mængde af fredningskendelser på 5795 i Miljøstyrelsens database.

Se listen over de 1714 kendelser.

Det er den internationale naturbeskyttelsesorganisation IUCN (International Union for Conservation of Nature), der definerer de forskellige kategorier af fredede områder, sådan som de rapporteres til både EU og FN.

Den overordnede definition lyder: et område, der er specielt bestemt til beskyttelse og opretholdelse af biologisk mangfoldighed og af naturlige og dertil knyttede kulturelle ressourcer, og som forvaltes gennem lovlige eller andre effektive midler.

Denne definition er accepteret af Danmark og kan genfindes på Miljøstyrelsens hjemmeside og i ministerens svar til Folketinget.

Folketinget vildført

Listen blev anvendt første gang i 2010 og igen i marts 2014 som den danske regerings 4. og 5. landerapport til biodiversitetskonventionens sekretariat under FN. Desuden anvendes tallene også i officielle indberetninger til EU’s Miljøagentur, senest i april 2018.

I oktober 2017 blev der sået tvivl om tallene ved udgivelsen af bogen “Det store svigt”, men Miljøstyrelsen afviste kritikken.

Politiken, 17. oktober 2017.

Så sent som den 26. november 2017 henviste daværende Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) og Miljøstyrelsens vicedirektør, Hans Christian Karsten, til den fejlbefængte liste, da ministeren besvarede et spørgsmål fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Udvalget ønskede oplyst antal og areal for de forskellige typer naturfredning i Danmark, som findes inden for IUCN’s definitioner, fordelt på IUCN’s underkategorier. Ministerens svar var baseret direkte på den fejlbefængte liste fra 2010 og gengav i skemaform fordelingen af de 1843 kendelser på IUCN-kategorierne.

Rod i regeringens liste

Tre måneder senere reagerede Esben Lunde Larsen dog straks, da en nøjere gennemgang af listen dokumenterede, at fredningstallene var pustet voldsomt op.

Det var dagbladet Politiken, der afslørede de mange fejl den 23. februar 2018. Her udtalte seniorbiolog i WWF Verdensnaturfonden, Thor Hjarsen:

– Det er særdeles kritisk, hvis vi ikke kan stole på ministeriets tal og oplysninger om vores natur og biodiversitet. Det må vi simpelthen kunne forvente. Hvis ministeriet ikke kan løfte opgaven, må den overdrages til en neutral part som universiteterne.

Men sådan kom det ikke til at gå. Hverken universiteterne eller andre offentlige videnscentre blev kontaktet.

Ministeren reagerede med en pressemeddelelse samme dag, hvori det hed:

– Jeg har i dag bedt Miljøstyrelsen om at gennemgå Danmarks naturfredninger i dialog med den internationale naturbevaringsorganisation IUCN, så vi er sikre på, at opgørelsen, der blev lavet i 2010, er korrekt, inden Danmark igen skal rapportere til internationale fora om fredningerne.

Senere samme dag sendte en fuldmægtig i Miljøstyrelsen ministerens pressemeddelelse til den danske IUCN-formand, der er ansat i Københavns Zoologiske Have. Allerede dagen efter tilbyder to IUCN-medlemmer at korrigere listen for Miljøstyrelsen.

Dermed var scenen sat for den skueproces, som ingeniørfirmaet Orbicon mener, man nogle måneder senere blev inviteret til at deltage i.

Komitéen er villig

I den følgende tid var der livlig kontakt mellem Miljøstyrelsen og den danske IUCN-formand.

En aktindsigt i korrespondancen mellem IUCN-komitéen og Miljøstyrelsen viser, at IUCN-komitéen allerede havde skitseret et projekt for en gennemgang af fredede områder i Danmark i forhold til IUCN-kategorierne. Projektet ville tage op mod to år og koste knap tre mio. kr.

Det er for dyrt og for langsomt for Miljøstyrelsen, der udbeder sig en slankere version. Det ønske foreligger der svar på allerede den 27. februar. Nu er komitéen parat til at gennemføre en desktop-analyse af de danske fredninger for 450.000 kr. ex. moms. Arbejdet kan endda gennemføres inden den 15. april, hvor regeringen skulle aflevere den næste indrapportering til EU’s Miljøagentur.

Midt i marts kontakter Miljøstyrelsen direktøren for IUCN’s internationale kontor i Schweiz og beder om assistance til at rette op på den fejlbefængte liste. Direktøren svarer velvilligt tilbage, at han har kontaktet den danske IUCN-formand, der har forsikret ham, at den danske komité er parat til at løse opgaven. Direktøren anbefaler denne løsning.

Af en mail dateret 19. marts til den internationale direktør fremgår det dog, at Miljøstyrelsen agter at sende opgaven i udbud. Man vil dog gerne kunne trække på både den internationale organisation og den danske komité i forbindelsen med udformningen af mandatet for kontrakten, der skal foreligge i midten af april.

Miljøstyrelsen begrunder udliciteringen med, at der er tale om ”en ledelsesmæssig beslutning baseret på især ressourcemæssige hensyn.”

Her er et maileksempel, der illustrerer, at formanden for IUCN’s nationale komité bidrog ganske betragteligt til udformningen af Miljøstyrelsens kontrakt. Den farvede tekst er formandens kommentarer og bidrag.

Krav og lønniveau aftales

En måned (den 13. april) senere fører Miljøstyrelsen en telefonsamtale med formanden for den danske IUCN-komitéen, hvori det aftales, at ”MST’s udkast til kravspecifikation fremsendes til AKG/IUCN-DK til hurtig kommentering.” Udkastet, der omfatter fire sider af den senere kontrakt, fremsendes 24. april.

De fire sider returneres med fyldige kommentarer seks dage senere og med denne besked fra IUCN-formanden til Miljøstyrelsens mand: ”Jeg håber, du kan bruge nogle af vores bemærkninger, og at de kan bidrage til en god opgaveløsning, uanset hvem der måtte vinde opgaven.”

Miljøstyrelsen takker for hjælpen i en mail 7. maj, hvor man beder om nok en håndsrækning fra IUCN-formanden. ”Kan du komme med et bud på, hvad jeres forslag til en timesats vil være i en rådgiveraftale, som den i foreslår?” Svaret foreligger dagen efter. Det lyder: ”850 kr. ekskl. moms.”

Med hjælpen fra IUCN-komitéen får Miljøstyrelsen færdiggjort kontrakt og projektbeskrivelse, så man den 22. maj kan indbyde de rådgivende ingeniørfirmaer til at komme med deres bud på projektet. Som allerede beskrevet siger både Rambøll og Sweco nej tak til at deltage, hvorimod Orbicon tager chanchen, men forgæves. Københavns ZOO, dvs. IUCN-komitéen, får tilkendt opgaven den 12. juni.

Fejlagtig pressemeddelelse

Ti dage senere den 22. juni 2018 udsender Miljøstyrelsen en pressemeddelelse, hvoraf det fremgår, at en ”International organisation skal nærstudere fredninger.”

Det er ikke korrekt. Som ovenfor beskrevet og dokumenteret gennem aktindsigt er aftalen om det milliondyre projekt indgået med Københavns Zoo. Det er vicedirektør Bengt Holsts underskrift, der står på kontrakten.

Hvad angår det internationale aspekt dementeres denne påstand dog allerede i den efterfølgende sætning i nyhedsmeddelelsen. Her står der, at ”Miljøstyrelsen har besluttet, at den danske IUCN nationalkomité skal inddele de danske fredninger efter internationale standarder.”

Og længere nede i nyhedsmeddelelsen gentages den samme påstand. Her står der, at ”det bliver den danske nationalkomité under den internationale naturorganisation, IUCN (International Union for Conservation of Nature), der skal gennemgå de danske fredninger og relatere dem til de syv fredningskategorier, som IUCN har defineret.”

Det er heller ikke korrekt.

Uddrag af pressemeddelelsen.

Medlemmerne af den danske nationalkomité skal netop ikke gennemgå de danske fredninger. Tværtimod har flere organisationer lagt afstand til projektet, og to medlemmer, WWF Verdensnaturfonden og Verdens Skove, har direkte meldt sig ud af projektet.

Det fremgår da også af den videre tekst, at ”IUCN vil bruge uafhængige eksperter tilknyttet IUCN’s ekspertkommission World Commission on Protected Areas til at forestå selve gennemgangen af fredningerne.”

Men også denne påstand er på kanten af det ukorrekte.

Projektlederen oplyser i en mail, at de syv personer, der skal stå for arbejdet med at sortere fredningerne, alle er danske freelance akademikere, der udfører sorteringen mod betaling. Kun to har status som WCPA-eksperter. Siden kontraktens indgåelse har en af de syv udvalgte dog forladt projektet, da vedkommende har fået fast arbejde.

Læs CV for eksperterne her. Bemærk, at den sidstnævnte har forladt projektet.

Uro i baglandet

IUCN’s danske komité består af repræsentanter for Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Verdens Skove, WWF Verdensnaturfonden, ICC Grønland, Miljø- og fødevareministeriet, Nordisk Jægersamvirke og Københavns Zoologiske Have.

En rundspørge til de fem mest fremtrædende NGO’er (de fem førstnævnte) afslører en klar afstandtagen til projektet. Selv Danmarks Naturfredningsforening, der fagligt burde være veludrustet til at sortere fredninger, har valgt at sige fra.

Seniorrådgiver Bo Håkansson, Danmark Naturfredningsforening.

Bo Håkansson, der er seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening og sidder som foreningens repræsentant i IUCN’s nationale komité, bekræfter i en mail, at DN ikke skal bidrage med ”fagligt benarbejde” og heller ikke har økonomi i projektet.

Håkansson hævder at kende identiteten på de eksperter, der skal løse opgaven. Trods gentagne opfordringer ønsker han ejendommeligt nok ikke at oplyse deres navne:

”Da vi i DN – som nævnt nogle gange – ikke arbejder med projektet i praksis, vil vi gerne, at det er projektets tovholder, der jo dermed har det overordnede ansvar for varetagelsen af det praktiske arbejde, der besvarer spørgsmål om netop dette. Det synes for os som en åbenlyst grundlæggende rigtig tilgang, og jeg har faktisk ret svært ved at se noget mærkeligt eller ”mistænkeligt” i det.”

Seniorrådgiveren er åbenbart ikke bekendt med, at ”projektets tovholder” aka formanden for nationalkomitéen er sygemeldt.

Uklar beslutning

Alle adspurgte understreger, at man på ingen måde deltager fagligt i projektet, og at man heller ikke står inde for resultaterne. Faktuelt har man betinget sig ret til at kunne kritisere resultaterne, når de foreligger. Hvis arbejdet trækker ud, og der skal betales dagbøder, som det er betinget i kontrakten, hæfter man heller ikke økonomisk, er den gængse opfattelse.

Direktør Jan Ejlsted, Friluftsrådet. Foto: FR/Thorkild Jensen.

Friluftsrådet direktør Jan Ejlsted skriver i en mail: ”Jeg hørte om opgaven første gang, da du kontaktede mig og har i øvrigt intet med sagen at gøre. Projektets konstruktion har medført, at jeg har benyttet mig af anledningen til at sikre mig, at ZOO bærer det fulde juridiske ansvar (herunder eventuelle dagbøder), og at det faglige ansvar påhviler diverse IUCN-eksperter.”

Andre begrunder deres skepsis med, at beslutningen om at byde på projektet blev taget med meget kort varsel. Man føler, at det skete på et utilstrækkeligt oplyst grundlag, og at det er uklart, hvordan beslutningen blev stemt igennem.

Desuden fremhæves den utraditionelle konstruktion, hvor det er Københavns ZOO og vicedirektør Bengt Holst, der har vundet millionprojektet, men at det er sket i IUCN’s nationalkomités navn.  I en mail forklarer Bengt Holst denne konstruktion:

”Som det fremgår af kontrakten, er det den danske IUCN Nationalkomite med tilhørende underleverandører, der står for projektet, hvilket også tydeligt fremgår af kontrakten. Men da nationalkomiteen ikke er en juridisk enhed, er det for længe siden blevet besluttet, at ZOO stiller op som juridisk enhed for komiteen.”

Københavns ZOO stiller altså sit CVR-nummer til rådighed for en NGO, hvis formand er ansat i ZOO. Formelt påtager man sig dermed også det økonomiske ansvar, herunder forpligtelsen til at betale dagbøder hvis projektfristerne overskrides.

Er opgaven realistisk?

To af de fem ovennævnte organisationer er så skeptiske, at de ligefrem har valgt at træde ud af projektet.  WWF Verdensnaturfonden ønsker ikke at være ”organisatorisk, fagligt eller juridisk med i det projekt”, meddeler presse- og souschef Cecilie Weinholt-Ludvigsen i en mail. Den samme holdning har organisationen Verdens Skove.

Sekretariatschef Jan Ole Haagensen.

Sekretariatschef hos Verdens Skove, Jan Ole Haagensen, ser en politisk interessekonflikt i, at IUCN’s nationalkomité byder på projektet:

”Miljøstyrelsen sidder i IUCNs nationalkomite og er udbyder på opgaven. IUCN nationalkomité skal vurdere om Danmarks fredninger lever op til IUCN’s standarder for fredning, men hvem skal man gå til, hvis man er uenig i vurderingerne i rapporten? National-Komitéen? IUCN?

Vi er nervøse for, at det politisk niveau ved hjælp af Miljøstyrelsen med rapporten i hånden vil kunne lukke ned for enhver fremtidig diskussion eller klage over en eventuel fejlbefængt fredning med begrundelsen, at IUCN allerede har godkendt den.

Så er der det helt principielle. Vi vil ikke betvivle de involverede parters faglige kompetencer, men derimod om opgavens formål står mål med ressourcerne (tid/manpower) og metoden (eksempelvis alene deskstudier). Kan opgaven realistisk set udføres med de ressourcer, der er afsat? Det tvivler vi stærkt på. Og hvad sker der ved en eventuel fejlvurdering på grund af for få ressourcer til opgaven?”

Ifølge den underskrevne kontrakt skal IUCN’s danske komité have afsluttet gennemgangen af de ca. 1900 fredningskendelser og anbragt dem i de korrekte kategorier inden den 27. august 2018. Det betyder, at komitéen skal løse gennemgangen på 51 arbejdsdage. Hele projektet skal være afsluttet pr. 1. november 2018. Hvis disse tidsfrister ikke overholdes, kan der blive tale om dagbøder ifølge kontrakten mellem Miljøstyrelsen og Københavns ZOO.

Efterskrift

Vi ville gerne have forelagt formanden for IUCN’s nationale komité en række af de anklagepunkter, der rejses i artiklen, men vedkommende er sygemeldt og besvarer ikke mails.

Comments

comments

En kommentar til Miljøstyrelsen beskyldes for urent trav i sagen om den fejlbefængte naturfredningsliste

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.