De færreste jægere erkender, at jagt gør fuglene langt mere sky, end de ellers ville have været, så også alle andre menneskelige aktiviteter i naturen forstyrrer langt mere, end det ellers ville have gjort, skriver Hans Meltofte. Foto af pibeænder: John Larsen

Hans Meltofte, dr. scient., formand for Naturpolitisk Udvalg i Dansk Ornitologisk Forening, skriver i Aarhus Stiftstidende tirsdag den 2. marts 2021 om jægernes påvirkninger på andre menneskers muligheder for at opleve naturen

DEBAT: At jagt gør dyrene sky er så indlysende, at man skal være jæger for ikke at ville indse det. Resultatet er, at de fleste større dyr flygter på så stor afstand fra mennesker, at oplevelsesmulighederne forringes markant for alle vi andre naturglade mennesker.

Hans Meltofte, DOF

Det nødvendiggør mange flere restriktioner i form af reservater mv., end der ellers ville have været behov for.

De færreste jægere erkender, at jagt gør fuglene langt mere sky, end de ellers ville have været, så også alle andre menneskelige aktiviteter i naturen forstyrrer langt mere, end det ellers ville have gjort.

Forskere fra bl. a. Kalø har igennem snart et halvt århundrede publiceret videnskabelige undersøgelser, som dokumenterer, at jagtbare arter flygter på længere afstand end ikke-jagtbare.

Men det er meget værre, for de ikke-jagtbare bliver også sky af, at der skydes i de områder, hvor de opholder sig.

Derfor skal man til andre dele af verden for at forstå, hvor grelt det er herhjemme.

“På Grønland letter lomvierne og riderne, når man nærmer sig kolonierne, mens turister på Svalbard kan fotografere fuglene på en-to meters afstand. Gæt selv hvorfor”

Bare nogle eksempler: Under et månedlangt ophold som guide på en lodge i Copper River Delta på sydkysten af Alaska så jeg, hvor tillidsfulde de hundredtusinder af rastende vadefugle var. En dag gik min kone og jeg frem mod en tusindtallig flok på en vadeflade. Fuglene løb til side på ca. 20 meters afstand, hvorefter vi fortsatte ind i flokken, mens fuglene lukkede cirklen bag os, så vi stod omgivet af ivrigt fouragerende vadefugle med en radius på bare 15-20 meter uden fugle omkring os. I Nordamerika har der ikke været jagt på vadefugle i nu mere end 100 år.

Lomvie-jagten i Grønland er så intens, at fuglene flygter forskræmt på lange afstande. Billedet er fra vådmarkedet i Nuuk. Foto: Frank Wille

I Bharatpur-reservatet i Indien kan man stå under et træ og se og fotografere ørne sidde kun 10-12 meter over ens hoved.

Mange steder i Afrika kan man se store fugle fouragere roligt kun 20-30 meter fra folk, der arbejder i markerne, på samme måde, som storkene herhjemme gjorde i gamle dage.

På Grønland letter lomvierne og riderne, når man nærmer sig kolonierne, mens turister på Svalbard kan fotografere fuglene på en-to meters afstand. Gæt selv hvorfor.

Ud over selve de forstyrrelser, som jagten medfører, og som er veldokumenterede i metervis af videnskabelige rapporter, har mange fugle og pattedyr lært på den hårde måde at holde afstand til mennesker, nemlig ved at blive ramt af hagl uden at dø af det. Oven i de to millioner fugle og pattedyr, der bliver nedlagt i Danmark om året, skal antallet af anskydninger nemlig tælles i titusinder. Så det er ikke så mærkeligt, at de er sky.

Jagtbare arter flygter på længere afstand end ikke-jagtbare, hvilket er velkendt for gåseflokke, men de to grågæs her slap ikke bort i tide. Foto: Erik Sønder

Danmarks Jægerforbund har gjort en stor indsats for at reducere anskydninger, men det er stadig et stort problem. Hvor mange dyr, der anskydes og lever videre med hagl i kroppe, er påvist ved røntgenundersøgelser, men her oveni er der et stort mørketal for anskydninger, nemlig alle de fugle og pattedyr, der dør timer, dage eller uger efter, at de er ramt, men altså længe inden de kan nå at blive røntgenfotograferet.

Da jeg i nogle år boede i Vestjylland, var der en jæger, der fortalte, at han fik mange flere ænder ud af at lade sin hund gennemsøge rørskovene mandag morgen end ved selv at gå på jagt!

Endelig kan jeg berolige alle jægere med, at hverken DOF eller jeg er jagtmodstandere. Vi mener bare, at der er alt for meget jagt i Danmark – faktisk mere end i de andre nordeuropæiske lande – og at der burde være mange flere områder med fred for dyrene som for eksempel i de kommende vildskove og naturnationalparker.

Og ligesom det meste anden naturbeskyttelse her i landet er det altså alle os skatteydere, der betaler for dem – ikke kun jægerne.

Hverken DOF eller jeg er jagtmodstandere. Vi mener bare, at der er alt for meget jagt i Danmark – faktisk mere end i de andre nordeuropæiske lande – og at der burde være mange flere områder med fred for dyrene som for eksempel i de kommende vildskove og naturnationalparker.

Kommentarer

  1. Annette Rosenmunthe

    Bemærkelsesværdigt at meget få tør stille sig frem som erklærede jagtmodstandere! Altså modstandere af at mennesker som fritidsfornøjelse skyder til måls efter levende dyr med alt hvad det afstedkommer: Lemlæstelser, mistede mager og afkom, skræk og rædsel i dyreverdenen, indhegninger til jagtformål, nedgang i biodiversitet, rotteplager, gener for medmennesker og en evig “kamp” for retten til at færdes i naturen. Når drab bliver hverdagskost induceres en vis grad af kynisme og hensynsløshed.
    I sjældne tilfælde kan “reguleringer” komme på tale.

  2. Martin Mortensen Østergården

    Det var da en stor gang udokumenteret pladder, at lukke ud…man kan sagtens komme tæt på dyr og fugle i den Danske natur. Det har jeg gjort flere gange. Der hvor hr. Meltofte nævner, at han kan gå ind i en flok vadefugle, det er fordi de slet ikke er vant til mennesker – det har intet med jægere at gøre. Det er også sludder, at der er undersøgelser, som viser at jagt er forstyrrende. Dette er kun i meget begrænset omfang – og fuglene/dyrene falder hurtigt til ro – det er HVAD undersøgelsen viser. De røntgen undersøgelser hr. Meltofte fortæller om, som skulle vise, at tusindvis af fugle bliver anskuet – nej de viser, at problemet er aftagende, fordi jægerne gør noget ved problemet. Sidst men ikke mindst, nævner hr. Meltofte, at der er.meget mere jagt i DK, end i vores nordiske naboer – det er så heller ikke korrekt. Hr. Meltofte har ikke styr på fakta, men vil rigtig gerne fremstille jægerne som nogle værre nogen – det er desværre hans egen holdning som kommer til udtryk. Han skriver godt nok, at han ikke har noget imod jagt/jægere, men hans gentagne pladder viser jo noget andet. Synd og skam, at sådan en mand kan sidde i DOF bestyrtelse. Heldigvis har mange ornitologer bedre styr på fakta, og kan sagtens acceptere jagt/jægere

  3. Jan Østergaard

    Kære naturromantikere!
    ”Danmarks Jægerforbund har aldrig påstået, at jagt ikke forstyrrer. Det gør det”
    (citat Jægerforbundet 13.01.2021)
    Al færden i naturen skaber forstyrrelse, uanset om det skyldes menneskelig aktivitet som f.eks en jæger, en hundelufter, en landmand, en biolog, en med barnevogn, en ornitolog ….find selv på flere!
    Naturen, hvis man da mener at mennesker ikke er en del af denne, er selv fuld af uromagere repræsenteret ved predatorer som ræv, diverse rovfugle, krager….m.fl.
    Danmark er et meget lille- og tætbefolket land, hvor der meget nemt opstår ubalance i systemerne, men vi skal være her alle sammen.
    Hvis ikke jægere, i mangel af naturlige predatorer, gjorde en stor indsats for bl.a lokalt at minimere f.x ræv, mårhund og krage m.fl, var der ikke mange små søde pipfugle tilbage, som I ornitologer kunne nyde synet af – for ikke at nævne de tiltag som lødige jægerne gør for at bevare levesteder for vildtet i form af vilde hegn, vildtagre m.m.
    Det som ikke fremgår af Jeres kritik af JAGT er, om den har en gavnlig- eller negativ indflydelse på diverse bestande og den samlede diversitet – og det er vel sagens kerne!
    Med mindre I forestiller Jer at kunne komme til at ligge i ske med en skestork, eller skåle i et glas vand med en vandrikse, så brug dog stadigvæk Jeres kikkerter og teleskoper og nyd verden derfra!
    kh En elsker af at se, nedlægge og spise vildt!

  4. Carsten Troelsgaard

    På min vej til vandkanten skal jeg lige over en dæmning. Da mit hovedet er synlig over kanten letter der 3000 små vadefugle. Sådan et øjeblik er man ikke stolt af at være menneske.

    På vandet, i kajakken, sejler jeg udenom, men svanerne og gæssene letter alligevel. Nogen synes vist, at jeg ikke burde være her .. for at give fuglene fred. Det er min eneste mulighed for at komme på afstand, og jeg er meget stærkt indigneret ved tanken om, at det jeg gør skulle være forkert. Mange andefugle er mere afslappede .. det er mærkbart at de hen ad sæsonen ignorerer mig, fordi de har lært mig at kende.

    Så, når hundestejlerne tror jeg er en hval og søger i læ under kajakken, så er jeg glad.

Skriv en kommentar