Det er helt uden fortilfælde og en strålende julegave til naturen, lyder reaktionen fra Dansk Ornitologisk Forening efter at regeringen og støttepartierne har præsenteret en aftale om 13 nye naturnationalparker og 75.000 hektar ny urørt skov. Det er en vigtig og historisk sejr. Det er en god begyndelse, men der er stadig et milevidt stykke op til at nå målene om 30 procent beskyttet natur i Danmark, dvs. 1.293.392 hektar
Der er stor begejstring på naturens vegne i Dansk Ornitologisk Forening efter Miljøministeriet har trukket den helt store julegave til den danske natur frem fra juletræet. Det skriver Anton Gundersen Lihn i pressemeddelelse for Dansk Ornitologisk Forening den 4. december 2020.
– Det er den største sejr for dansk natur i nyere tid. Det er historisk. Efter mange magre år for naturen, kan der være udsigt til nogle lidt federe år, hvor naturen får den ro og plads som den fortjener. Og som er nødvendig for, at vi kan beskytte vores trængte arter og styrke biodiversiteten, siger formand i DOF, Egon Østergaard.
Regeringen og støttepartierne har netop præsenteret en aftale em en biodiversitetetspakke på 888 mio. kr. i 2021-2024, der gør det muligt at etablere 13 nye naturnationalparker ud over de to, der blev præsenteret tidligere på året samt knap 75.000 hektar urørt skov. I aftalen indgår også, at partierne vil etablere et biodiversitetsråd.
Vigtigt skridt for biodiversiteten
Det vil få en enorm positiv betydning for den danske natur, siger Anders Horsten, der er medlem af hovedbestyrelsen i DOF og DOFs repræsentant i miljøministeriet arbejdsgruppe om urørt skov.
– Det er faktisk nyskabende, at vi nu får områder i Danmark, hvor naturen har førsteprioritet. Det har vi reelt ikke haft før. I urørt skov og naturnationalparkerne skal naturen ikke konkurrere med produktionshensyn, og vi får dermed omsider noget, vi med en vis ret kan kalde vild natur i Danmark. Store sammenhængende områder med vild natur er det absolut vigtigste for at styrke biodiversiteten, siger han.
Dagens udmelding er et vigtigt skridt mod et Danmark med mere plads til naturen. Men det er vigtigt at holde fast i, at det kun er ét skridt. Der er fortsat lang vej endnu før Danmark kommer i nærheden af at have 30 procent beskyttet natur, som er målsætningen både i EU, i DOF og resten af partnerskabet BirdLife.
For tidligt at slappe af
Samtidig er det vigtigt, at udspillet fra ministeriet faktisk også bliver realiseret. Glæden kan først slippes helt løs, når planerne er gennemført og vedtaget af Folketinget. Før det er sket, er der stadig en risiko for, at et regeringsskifte kan rulle tiltagene tilbage.
– Vi er glade, men det er for tidligt at slappe af. Vi skal sikre os, at vi får de forbedringer for naturen, der bliver lovet. Så vi skal stadig kæmpe for hver eneste kvadratmeter, hvor naturen bliver prioriteret højest. Men det her er en god begyndelse, siger Egon Østergaard.
Aftalen på 888 millioner kroner gælder i perioden 2021-2024 og ifølge Miljøministeriet bliver den konkrete udmøntning af aftalen aftalt senere.
Udpegning af områder skal være fagligt begrundet
I den forbindelse opfordrer DOF til, at ministeriet sørger for at lytte til anbefalinger fra forskerne og videnskaben både i udpegningen og den efterfølgende forvaltning.
– Vi håber, at de kommende oaser af vild natur i Danmark vil være funderet i en god faglig proces. Vi håber i DOF at få lov til at bidrage med den viden og de data som foreningen gennem mange årtier har indsamlet og bearbejdet. Blandt andet den seneste kortlægning af danske ynglefugle, der blandt andet kan give et fingerpeg om, hvor naturgevinsterne kan være størst, siger Anders Horsten.
En af de konkrete forhåbninger fra DOF er, at også de nuværende almindelige nationalparker beskyttes i samme grad som de nye naturnationalparker. Det gælder blandt andet Nationalpark Thy og Nationalpark Vadehavet, hvor sidstnævnte er et særligt vigtigt område for mange af de trængte fuglearter.
Selvom nationalparkerne har meget vigtig natur nyder de i øjeblikket slet ikke den nødvendige beskyttelse, som en status som naturnationalpark vil give.
Under valgkampen i 2019 kom Socialdemokraterne med et udspil om at etablere 15 nye naturnationalparker på i alt 60.000 hektar og 75.000 hektar urørt skov. Indtil i dag havde regeringen annonceret to naturnationalparker og 6000 hektar urørt skov.
Yderligere oplysninger
Egon Østergaard, formand i DOF
Tlf. 31 16 20 30
Anders Horsten, medlem af hovedbestyrelsen i DOF og DOFs repræsentant i miljøministeriet arbejdsgruppe om urørt skov.
Tlf. 23 36 31 80
FAKTA: Det indeholder natur- og biodiversitetspakken
- I natur- og biodiversitetspakken er der afsat 888 mio. kr. til udlæg af urørt skov, etablering af nye naturnationalparker og udarbejdelse af en strategi for forvaltning af truede arter.
- For de afsatte midler vil det fx være muligt at nå et samlet areal på knap 75.000 hektar urørt skov og etablering af skønsmæssigt 13 nye naturnationalparker, så der samlet set vil være op til 15 naturnationalparker i Danmark.
- Urørt skov skaber gunstige vilkår for forskellige arter og gavner biodiversiteten, og i naturnationalparker kan plante- og dyrelivet få lov at udfolde sig på mere naturlige præmisser.
- Aftaleparterne er endvidere enige om at etablere et biodiversitetsråd, hvortil der afsættes fire mio. kr. årligt i 2021-2024.
- Aftaleparterne er enige om at igangsætte en gennemgang af den eksisterende lovgivning på natur- og biodiversitetsområdet mhp. at understøtte hensigtsmæssige rammer for realiseringen af natur- og biodiversitetspakken samt klare rammer for den fortsatte udvikling af naturen og biodiversiteten i Danmark. Aftaleparterne er enige om at drøfte den langsigtede udvikling på naturområdet med afsæt i forståelsespapiret og et konkret oplæg fra regeringen, herunder evt. lovgivningsmæssige tiltag på området.
- Aftalepartierne er desuden enige om at afsætte 10 mio. kr. til forbedring af havmiljøet. Rammen prioriteres til indsatser i Øresund som eksempelvis genetablering af stenrev og opsamling af tabte fiskeredskaber mv.
Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet
Bannerfoto: Sortspætten er blandt de arter, der ser frem til mere urørt skov i Danmark. Foto: DOF/Jacob Michelsen.
Vil tillade mig at sætte en parentes omkring “kæmpe” i overskriften. Jo en gave er det da – sådan da: naturen er vel vores allesammens, kapitalen har bare købt den op for at få mere kapital. Et nytårsønske er derfor alle i Folketinget efterhånden vil indse, at skal der være noget natur tilbage til vore oldebørn, skal mantraet PRODUKTION skiftes ud REDUCTION .
Og brug så de afsatte 4 millioner til endnu et Råd, til det primære. Vennerne fra universiteternes fredagsbar, finder nok noget andet.
Kirsten Olrik har sendt denne kommentar: “Ja, det er virkelig en meget stor glæde! Men Sorrig og Glæde, de vandre til hobe, som Thomas Kingo skrev. Nu må der for alvor fokus på at redde Danmarks lange kystlinje og de lavvandede kystnære områder, inden det er helt for sent. Den yderste 300 m zone, som havde været fredet i mange år, åbnede den tidligere regering for landbrug og bebyggelse. Den fredning må genindføres. Den kystnære zone til vands har stor betydning for CO2- og partikelfangst, iltudvikling, luftkvalitet og biodiversitet. Den er i øjeblikket under nedbrydning og behøver beskyttelse mod byggeri, opgravning af sand- og grusbanker, dumpning af slam, gytje og giftigt affald. Et grelt eksempel, der kan ødelægge København på flere måder, er under planlægning med den af EU forbudte Salami-metode, hvor man planlægger og får vedtaget ét skridt ad gangen, og hvor bordet til sidst fanger. Entreprenører, By&Havn samt vildledte kommunalpolitikere er i gang med at planlægge en på flere måder skadelig ny by-ø ud i Øresund, Lynetteholm, til boliger for 35.000 mennesker og et tilsvarende antal arbejdspladser. Den er lige nu i VVM-høring – men uden undersøgelser af konsekvenser for vandmiljøet i hverken havnen eller i Øresund. Det må forhindres.”
Ja, det er virkelig en meget stor glæde! Men Sorrig og Glæde, de vandre til hobe, som Thomas Kingo skrev. Nu må der for alvor fokus på at redde Danmarks lange kystlinje og de lavvandede kystnære områder, inden det er helt for sent. Den yderste 300 m zone, som havde været fredet i mange år, åbnede den tidligere regering for landbrug og bebyggelse. Den fredning må genindføres. Den kystnære zone til vands har stor betydning for CO2- og partikelfangst, iltudvikling, luftkvalitet og biodiversitet. Den er i øjeblikket under nedbrydning og behøver beskyttelse mod byggeri, opgravning af sand- og grusbanker, dumpning af slam, gytje og giftigt affald. Et grelt eksempel, der kan ødelægge København på flere måder, er under planlægning med den af EU forbudte Salami-metode, hvor man planlægger og får vedtaget ét skridt ad gangen, og hvor bordet til sidst fanger. Entreprenører, By&Havn samt vildledte kommunalpolitikere er i gang med at planlægge en på flere måder skadelig ny by-ø ud i Øresund, Lynetteholm, til boliger for 35.000 mennesker og et tilsvarende antal arbejdspladser. Den er lige nu i VVM-høring – men uden undersøgelser af konsekvenser for vandmiljøet i hverken havnen eller i Øresund. Det må forhindres.
Måske kan alle os der holder af uberørt natur nu overveje at holde ferie i Danmark. Så er vi fri for først at skulle tilbringe timer i fly og lufthavne for at få en naturoplevelse.
Danmarks Naturfredningsforening er også begejstret: https://www.dn.dk/nyheder/efter-flere-ars-politisk-pres-den-vilde-natur-er-endelig-kommet-pa-finansloven/?utm_source=DN+Nyhedsbreve&utm_campaign=93be499ab2-EMAIL_CAMPAIGN_2020_12_04_10_26&utm_medium=email&utm_term=0_16ebc33b07-93be499ab2-42033417&mc_cid=93be499ab2&mc_eid=7438f3cc11
Pingback: Nej tak til hegn – det haster mere med plads til naturen | | Gylle.dk