Carsten Rahbek

To nye naturparker får hård kritik fra fagfolk, men ros fra naturvenner

Danmarks Naturfredningsforening har i sin begejstring over de to nye naturparker valgt at illustrere nyheden med et billede at den lille kirkeugle, men motivvalget er ganske misvisende. Kirkeuglen, der er stærkt udryddelsestruet, hverken yngler eller forekommer i Gribskov eller på Fussingø Skovdistrikt og har ikke gjort det i årtier. I 2019 fandtes der kun omkring 13 ynglende kirkeuglepar i Jylland omkring Himmerland, Viborg, Varde og Ribe. Uglen vil formentlig være helt forsvundet fra Danmark, før de to nye naturparker er blevet indhegnede.

En politisk aftale søsætter landets første naturnationalparker. Men parkerne kritiseres for at være alt for små, få og uambitiøse til at gøre en forskel

Bisoner, kronhjorte og kreaturer skal møffe rundt og græsse naturen ned til gavn for mange truede arter i to kommende danske naturnationalparker, men førende biodiversitetsforskere og biologer retter en skarp kritik mod den nye aftale mellem regeringen og støttepartierne De Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet, som blev præsenteret fredag den 19. juni 2020. Aftalen afsætter blot 30 millioner kroner til Danmarks første naturnationalparker i Fussingsø ved Randers og i Gribskov i Nordsjælland, og heraf var de 17 millioner allerede afsat af den tidligere regering.

– Vi står i en naturkrise, og dyr og planter mangler plads og levesteder. Vi har brug for mere sammenhængende og vildere naturarealer, hvor naturen kan udvikle sig på egne præmisser, udtaler miljøminister Lea Wermelin (S) i en pressemeddelelse.

Miljøminister Lea Wermelin (S)

Før folketingsvalget sidste år lavede Socialdemokratiet og SF et fælles naturudspil med et mål om at lave 15 vilde naturnationalparker. Wermelin vil dog ikke love flere naturnationalparker, når regeringen i efteråret skal forhandle en natur- og biodiversitetspakke.

Skrædder i helvede

De to naturparker kommer til at udgøre et samlet areal på cirka 1900 hektar. Det imponerer ikke eksperterne i naturens tilstand.

– Vi står midt i en stor naturkrise. Det her forslår som en skrædder i helvede, hvis man vil gøre noget for den vilde natur, siger professor Carsten Rahbek, som forsker i biodiversitet ved Københavns Universitet, til Ritzau.

Som førende forsker på området peger han på en ny plan for biodiversitet fra EU-Kommissionen. Her skal 30 procent af EU’s areal være beskyttet natur. Danmark ligger på 8,4 procent.

Læs resten

Sprøjte- og gødeforbud er et stort skridt i den rigtige retning

I et notat, der torsdag 30. april 2020 er sendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, støtter Dansk Ornitologisk Forening op om regeringens lovforslag om bedre beskyttelse af enge, der allerede i dag er beskyttede af Naturbeskyttelsesloven

Vibe Peter Vadum
Viben er blandt de arter, der kan nyde godt af det nye forbud mod gødskning, sprøjtegift og pløjning. Forbuddet beskytter strandenge og enge, der er blandt vibens foretrukne levesteder. Foto: Peter Vadum/DOF

Formanden for DOF, Egon Østergaard, skriver:

Egorn Østergaard, DOF

“Naturbeskyttelseslovens § 3 beskytter heder, moser, strandsumpe, biologiske overdrev, ferske enge og strandenge. Det er en rigtig god paragraf, der gennem årene har betydet, at mange af også de mindste områder med disse naturtyper har undgået ploven og er blevet bevaret.

Der er udkæmpet hundredvis af kampe mellem naturorganisationer og foretagsomme landmænd om disse rester af fordums store vidder med samme naturtyper. Områderne ligger derude, nogle gemt og glemt, andre plejet og i fin naturmæssig stand.

En del af engene og strandengene er gennem årene blevet forandrede til ukendelighed på grund af intensiv landbrugsdrift, og arterne er trængte eller helt forsvundet trods formel beskyttelse. Det er trist, for vi har brug for, at områdernes naturværdi i stedet for øges.

I et notat til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg støtter DOF Regeringens lovforslag. Det vil give mulighed for, at nogle af de mest intensivt dyrkede enge og strandenge på sigt igen kan udvikle en rig flora og fauna. Det tager tid, jovist, men ekstensivering er nøgleordet, og plads til naturens udvikling efterlyses igen og igen.

Forskerkritik undrer

Forslaget alene redder ikke alle Danmarks misligholdte naturtyper, men det er en begyndelse sammen med de tiltag, som regeringen har lovet i forståelsespapiret.

Seniorforsker Rasmus Ejrnæs, AU

Der er al mulig grund til at bakke op om alle politiske initiativer, der tilvejebringer mere plads til natur, så derfor undrer det mig, at to forskere, Rasmus Ejrnæs fra Aarhus Universitet og Hans Henrik Bruun fra Københavns Universitet, er kritiske over for forslaget.

Det virker som om, at selvsamme Ejrnæs undsiger sit eget oplæg sammen med professor Carsten Rahbek Københavns Universitet til folketingets Miljø- og Fødevareudvalg i februar i år, hvor et af punkterne fra deres fælles liste over de mest effektive værktøjer til at nå biodiversitetsmålene netop var: ”Bevarelse også af de små naturområder (fx paragraf 3) især i det åbne land.”

Jeg glæder mig over, at Rahbek – som vel nok Danmarks førende biodiversitetsforsker – forleden dag offentligt har problematiseret Ejrnæs’ og Bruun’s kategoriske affejning af §3-områdernes betydning for biodiversiteten ved at sige, at: ”Naturligvis er urørt skov vigtigt, men det gør ikke det åbne land ligegyldig for naturen og biodiversiteten”, og videre: ”Selvfølgelig vil det tiltag, der foreslås, have en positiv effekt på den bredere biodiversitet (ikke så meget de mest sjældne arter, og dog). De mere almindelige arter er også biodiversitet – og at have et godt naturindhold i det åbne land er også vigtigt.”

Rahbek tager også afstand fra den fejlkonklusion, som ligger i, at hvis man mener, de sjældne arter er det eneste vigtige … at så er tiltag til at sikre den mere almindelige natur ligegyldig, og at der er frit slag for naturødelæggelser i agerlandet. Biodiversitetskrisen handler ikke kun om de mest truede arter. Det handler også om tilbagegange i antal individer for alle de andre arter.”

Professor Carsten Rahbek, KU, anses for Danmarks førende biodiversitetsekspert og hans irettesættelse af de to biologer har vakt genlyd. Billedet viser Rahbek på feltarbejde i Peru. Foto: Jesper Sonne.

Akut behov for indsats i det åbne land

Læs resten

Myndighedsbetjening på Uni: “Så opfører vi os jo som en virksomhed, der skal aflevere en konsulentrapport”

Carsten Rahbeks nye arbejdsområde ligger i Peru. Det er ikke ”tågeskov”,  som beskrevet af uniavisen, men Polylepis skov. Den skov Rahbek står i, eksisterer i 4600 meters højde langt over den normale trægrænse. Foto: Jesper Sonne.

I et opsigtsvækkende interview med Universitetsavisen på Københavns Universitet retter professor Carsten Rahbek en sønderlemmende kritik mod den villige ”myndighedsbetjening” af ofte ringe faglig kvalitet, som visse universitetsinstitutter leverer mod betaling. Carsten Rahbek er en af de få danske biodiversitetseksperter med et internationalt format, og det har gjort det muligt for ham at sige nej til at levere notater og rapporter til danske myndigheder, når han ikke har fundet betingelserne forsvarlige.

Som konkrete eksempler på fagligt uacceptable resultater af den betalte ”forskning” nævner han et par rapporter fra det skandaleombruste Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) på Aarhus Universitet, men han hævder, at det faglige uvæsen også trives i udstrakt grad på Københavns Universitet. Selvom alle ved, hvor den er gal, bliver der ikke grebet ind, siger han. Her kan du læse uddrag og håndfuld citater fra interviewet:

Carsten Rahbek peger på et eksempel inden for sit eget forskningsfelt, et notat om bier, der blev skrevet på Aarhus Universitet for nogle år siden. I 2018 bad Landbrugsstyrelsen Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) på Aarhus Universitet om et notat med en kort svarfrist, som skulle give svar på, om honningbier har negativ effekt på vilde bier i Danmark. Notatet konkluderede, at honningbier i deres nuværende tæthed og fordeling ikke skulle udgøre en generel fare for de vilde bier. Den konklusion var flere forskere, inklusive Carsten Rahbek, lodret uenig i. Dagbladet Information beskrev sidste år forløbet, hvor tre forskere, der oprindeligt skulle bidrage, ikke ville sætte deres navn under notatet, men i stedet udgav deres eget med en anden konklusion.

»Sådan et notat er endnu mindre kvalitetssikret end en rapport, og det er endnu mindre synligt. Men det har en effekt, fordi det bruges til at træffe beslutninger om fx at tillade udsætning af honningbier i vores bedste naturområder, hvor vilde arter prøver at overleve,« siger Carsten Rahbek. Det er her, siger han, at han synes, det bliver rigtig alvorligt, for sådan et notat får synlige konsekvenser her og nu i form af politiske beslutninger.

»Hvis jeg sidder og kigger på min ypperste grundforskning, så er den ekstremt kvalitetssikret, men dens påvirkning af den virkelige verden er svær at se på den korte bane. Når jeg laver et notat om urørt skov, som jeg fx er blevet bedt om, så omsætter politikerne det til noget inden for et par år. Man kan undre sig over, at det, som er mere abstrakt, er enormt kvalitetssikret, men det, der rent faktisk bliver lavet politik på, er så svagt kvalitetssikret. Der burde ikke være forskel.«

Læs resten

Kontroversiel Århus-biolog skal belære folketingsudvalg om biodiversitet – men bag lukkede døre

Betyder sprøjtegiftene intet for biodiversiteten i det danske landskab? Det vil Folketingets medlemmer af miljø- og fødevareudvalget gerne vide. Foto: forfatteren.

Den populære Radio4-vært og seniorforsker Rasmus Ejrnæs fra Aarhus Universitet ser intet problem i at møde op som ekspert i Folketingets miljø- og fødevareudvalg, selvom offentligheden er forment adgang.

Folketingets miljø- og fødevareudvalg afholder et ekspertmøde om biodiversitet onsdag den 5. februar 2020, kl. 13.30-14.30. Seniorforsker Rasmus Ejrnæs fra Aarhus Universitet og professor Carsten Rahbek fra Statens Naturhistoriske Museum i København er inviteret til at besvare en række spørgsmål fra udvalget. De har begge sagt ja til at deltage, selvom der er tale om et lukket møde.

MF René Christensen, Dansk Folkeparti, har ansvaret for det lukkede møde

Det fremgår af dagsordenen, at formålet med mødet er, at udvalget får en status for biodiversiteten i Danmark, forslag til handlemuligheder i forhold til at stoppe tilbagegangen i biodiversiteten samt viden om de internationale målsætninger og forpligtelser på biodiversitetsområdet, bl.a. biodiversitetskonventionen og EU’s biodiversitetsstrategi.

Der oplyses intet om, hvorfor ekspertmødet afholdes bag lukkede døre, selvom det betyder, at der hverken tages referat eller optages TV af mødets forløb.

Hvorfor lukket møde?

Redaktionen har anmodet miljø- og fødevareudvalgets formand, MF René Christensen, Dansk Folkeparti, om en begrundelse for at udelukke offentligheden fra mødet, men formanden har ikke ønsket at besvare henvendelsen.

Professor Carsten Rahbek, Statens Naturhistoriske Museum

Professor Carsten Rahbek, der er en internationalt anerkendt ekspert i biodiversitet, har heller ikke ønsket at forklare sin medvirken i det lukkede møde. I en mail til redaktionen den 1. februar skriver Rahbek blot: ”Jeg er på feltarbejde i Andesbjergene. Jeg forstår slet ikke dit spørgsmål og jeg har ingen kommentarer til det.”

Læs resten
fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.