Kæmpesvinefabrikker skal finansieres af skatteyderne

En af de mest omdiskuterede og stærkt kritiserede driftsgrene indenfor dansk agroproduktion får nu et økonomisk løft af de danske skatteydere.

Regeringen har besluttet at give efter for krav fra svinebranchen om millionstøtte til at bygge nye fabrikker af hidtil uset størrelse. Der er tale om et markant brud med regeringens hidtidige grønne landdistriktspolitik.

Støtteordningen snigløber regeringens egen Natur- og Landbrugskommission, der først barsler med sine anbefalinger til “intelligente” løsninger på landbrugets økonomiske krise om en måneds tid.

Regeringen har foreløbig afsat 150 mio. kr. til den nye støtteordning, der bl.a. vil give dig danske svineproducenter bedre økonomiske rammevilkår end konkurrenterne i EU.

Hensigten er at øge produktionen af slagtesvin i Danmark med 1,5 mio. svin om året. Dermed kommer den samlede årsproduktion op på rekordhøje 30 mio. svin. Trods de markante gener fra stank, støj og svinesygdomme skal det ske med økonomisk støtte fra skatteyderne. Til gengæld har branchen stillet flere tusinde nye arbejdspladser og milliardvækst i eksporten i udsigt.

Fødevareminister Mette Gjerskov siger, at hun garanterer, at det ikke kun bliver arbejdspladser for østeuropæerne, og at eksportindtjeningen bliver uden støttekroner. Til gengæld vil hun acceptere svinefabrikker af en hidtil ukendt størrelse.

“Støtteordningen er indrettet, så den på en gang skal sikre danske arbejdspladser og samtidig beskytte miljøet,« påstår fødevareminister Mette Gjerskov (S). Hun henviser til, at støtten er målrettet landmændenes investeringer i miljøteknologi i forbindelse med nybyggeri eller renoveringer.

»Vi uddeler støtten i relativt store portioner fra 2 – 5 mio. kr. for at sikre, at vi får staldanlæg af en størrelse, der virkelig batter. Vurderingen er, at støtten kan sikre byggeri af stalde, som ellers ikke kunne finde finansiering i det aktuelle marked,« siger Mette Gjerskov.

»For de penge kan der bygges 400.000 nye stipladser, hvilket svarer til en årlig produktion af 1,5 mio. slagtesvin. Eksportværdien af disse grise er omkring 2,5 mia. kr., og den øgede produktion vil skabe omkring 2.000 arbejdspladser i landbruget og fødevareindustrien. Dertil kommer 1.500 arbejdspladser i byggefasen,« hævder jordbrugsøkonom Nicolaj Nørgaard, der er direktør i det såkaldte Videncenter for Svineproduktion.

Miljømæssigt har dansk svineproduktion udviklet sig i en uheldig retning, hvor Danmark er på vej mod en position som hele EU’s ”vuggestue” for smågrise. Det betragtes som miljømæssigt problematisk, fordi der bl.a. er knyttet et højt forbrug af antibiotika til netop smågriseproduktionen. Eksporten giver også anledning til dyrevelfærdsproblemer, når der skal køres 30.000 grise ud af landet hvert eneste døgn året rundt.

Fakta om de danske svinefabrikker

 I 2004 blev der slagtet næsten 23 mio. grise på danske slagterier, mens eksporten af levende dyr var på 2,2 mio. svin.

I 2013 ventes antallet af slagtninger reduceret til lige under 19 mio. grise – det laveste niveau siden 1992. Til gengæld er eksporten eksploderet med forventet 9,8 mio. svin.

1 mio. slagtesvin hævdes at skabe 1000 arbejdspladser og 1,75 mia. kr. i eksport-indtægter.

Hver femte lønmodtager i svineindustrien er udlænding og bidrager derfor væsentligt mindre til samfundet end dansk arbejdskraft. For hver udlænding skønnes samfundshusholdningen af gå glip af et beløb mellem 57.000 kr. og 250.000 kr.

Antallet af slagteriarbejdere i Danmark er de seneste 10 år faldet fra omkring 14.000 til omkring 7.500, og en stribe svineslagterier er lukket og solgt.

Regeringen tror nu, at denne udvikling kan vendes ved at give statsstøtte til byggeri af nye stalde.