Standup-komikeren Dan Jørgensen
Dan Jørgensen (S) forærer agroindustrien to mio. kr. – om dagen!

I sin korte ministertid (125 dage) har fødevareminister Dan Jørgensen (S) foræret agroindustrien 250 mio. kr. Det svarer til to mio. kr. – om dagen! Det viser en sammentælling på ministerriets hjemmeside. Pengene stammer fra de danske skatteydere.

Senest påhit er 50 mio. kr. i skjult erhvervsstøtte til svinefabrikkerne. De får pengene mod at love at behandle søerne en smule bedre end i dag.

Så var der 180 mio. kr. i februar til producenterne af sødmælkskalve, som skulle love at lade være med sende kalvene ned til dyremishandling i Holland for at få pengene.

Før det var der 20 mio. kr. til en forskningsindsats mod halebid, til trods for at årsagerne til netop halebid er veldokumenterede gennem stribevis af undersøgelser.

Dan Jørgensen overgår med den gavepakke sine to forgængere i embedet. Karen Hækkerup (S) nåede kun at foræret agroindustrien 146 mio. kr. til uspecificeret “fødevareforskning” oveni de 100 mio., der allerede var foræret væk.

Mette Gjerskov (S) står tilbage som en ren gnier. Hun nåede “kun ” at sætte gang i det omdiskuterede Månegrisprojekt til 150 mio. skatteyderkroner. Med mindre man regner 700 mio. kr. i “generelle afgiftslettelser” til agroindustrien som Gjerskovs fortjeneste.

ErlingBonnesen
MF Erling Bonnesen (V) vil have flere tilskud.

Alle disse socialdemokratiske “håndsrækninger” til et trængt erhverv kommer oveni en årlige EU-støtte på seks milliarder kroner. Alligevel mener mange i agroindustrien, at erhvervet har krav på yderligere lempelser og støtte. Det mener f.eks. folketingsmedlemmerne Leif Mikkelsen (LA), Erling Bonnesen (V) og René Christensen (DF).

Skulle listen ikke være komplet, så sig endelig til. Hensigten er at udvikle den til et historisk monument over omvendt politisk bestikkelse.

Visited 5 times, 1 visit(s) today