At rense CO2 ud af skorstensrøg og lagre det i undergrunden findes i kommerciel skala rundt om i verden, sagde klimaminister Dan Jørgensen, da han præsenterede regeringens klimaprogram for nylig. Det passer bare ikke. Sådan skriver Politiken den 20. oktober 2021.
”Det er jo løgn”
Tanken er ellers besnærende: Lad os rense CO2 ud af røgen fra kraftværker, affaldsforbrændinger og cementfabrikker og lagre den flere kilometer nede i undergrunden, så den ikke varmer kloden op.
CO2-rensning og -lagring, kendt under sin engelske forkortelse CCS, spillede en central rolle, da klimaminister Dan Jørgensen præsenterede regeringens klimaprogram for nylig. Ni millioner tons drivhusgasser årligt er der ifølge programmet teknisk mulighed for at lagre i undergrunden. Det er tilstrækkeligt til, at den teknologi i teorien alene kan opfylde den resterende del af det danske klimamål.
Dan Jørgensen fremhævede flere gange CO2-lagring under sin præsentation: »Nu taler vi om teknologier. Det kan lyde sådan lidt vidtløftigt og sådan lidt science fiction, men det er det sådan set ikke. Det er for eksempel CO2-fangst, altså noget, der allerede fungerer på kommerciel skala andre steder i verden. Det skal vi også i Danmark finde ud af at bruge«, sagde han blandt andet.
”At sige, at det fungerer på kommerciel basis rundt omkring i verden, er jo løgn” Thomas Meinert Larsen, Klimabevægelsen
Der var bare et problem: Trods årtier med offentlige tilskud til teknologien i milliardklassen i både EU, USA og Australien findes der ingen kommercielle anlæg. Så godt som samtlige de 27 projekter, der ifølge tænketanken Australian Institute er i brug i dag, pumper CO2 ned i undergrunden for at få mere olie eller naturgas op.
CO2 kan presse mere olie og gas ud af felterne, end olieselskaberne ellers kunne få op til overfladen. Dermed øger de det økonomiske udbytte for selskaberne, men sender også flere fossile brændstoffer ud i handlen. CO2 stammer i mange tilfælde fra forarbejdningen af naturgas.
»Ingen af anlæggene er på affaldsforbrændinger eller cementfabrikker«, understreger tænketankens direktør for klima og energi, Richie Merzian, i en mail til Politiken.
Findes kun på grund af statsstøtte
Ingen af de anlæg, som har fået del i milliardstøtten, reducerer ifølge tænketanken CO2-udslippet. Og de samlede mængder, som bliver lagret i undergrunden, udgør kun 1 procent af, hvad FN’s klimapanel havde sat op af mål for teknologien i 2020.
»CO2-lagring har misset hvert eneste mål, som er sat for teknologien. Den eneste succes er at forlænge udvindingen af fossile brændstoffer«, understreger Richie Merzian.
Han tilføjer, at det er lykkedes den fossile industri at få regeringer og universitetsforskere til at støtte op om CO2-lagring.
Klimapolitisk rådgiver Thomas Meinert Larsen fra Klimabevægelsen er endnu mere direkte i sit ordvalg. Han henviser til, at en politisk aftale fra sidste år sætter 815 millioner kroner af til at fange 0,9 millioner tons om året fra 2030. Det indikerer, at prisen per tons er 1.000 kroner, »som du og jeg betaler«.
»Så at sige, at det fungerer på kommerciel basis rundt omkring i verden, er jo løgn. Hvis det virkeligt fungerede, ville alle jo benytte teknologien. Den er overhovedet ikke kommercielt modent, men findes kun, fordi den får omfattende statsstøtte«, siger Thomas Meinert Larsen.
»Det skal vi selvfølgelig bruge«
Klimaministeren insisterer på, at der findes kommercielle anlæg i USA, men er med på, at de bliver brugt til at øge olieudviklingen.
»Det er slet ikke sådan, vi er interesserede i at udnytte CCS herhjemme. Vi vil tage CO2’en og pumpe den ned i undergrunden igen, fordi det bl.a. kan reducere nogle af de udledninger, der ellers er svære at gøre noget ved – og tilmed skabe såkaldte negative emissioner. Det sidste er noget, som både FN’s Klimapanel og Det Internationale Energiagentur mener, er bydende nødvendigt for, at vi kan overholde Parisaftalens mål, og derfor er det selvfølgelig en teknologi, vi skal satse på«, lyder en skriftlig kommentar fra Dan Jørgensen til Politiken.
Øregas har været kendt i mange år
Folketingets landbrugsklimaplan har mange fugle på taget.
Jeg tror at de fugle er døde af alderdom før de når at gøre gavn.
Regeringens erklæringer om at ville reducere det danske udslip af klimagasser med 70 % inden år 2030 bygger konkret på forskellige former for manipulation, mere end reelle intentioner om at ville gøre noget effektivt. Stort set alle politiske grupperinger og andre ledende kredse i det danske samfund er med i det store illusionsnummer.
De 16 % reduktion af landets udslip af CO2, som allerede er indregnet i Danmarks klimaregnskab i dag, står for “biomasse”, altså afbrænding af forsekellige former for biomasse, først og fremmes skov, mest importeret skov, men også biologisk affald og biologisk “restaffald fra fx landbruget”. Det er langt fra alt inden for denne kategori, der reelt er klimaneutralt at brænde af, selv om det regnskabsmæssigt figurerer som sådan.
Klimarådet har gjort opmærksom på, at den teknologi, som regeringen påtænker at anvende for indvinding og oplagring af CO2, forudsætter at der findes store centrale forbrændingsanstalter, hvor CO2-en kan indvindes fra fra 2030. Teknikken forudsætte store centrale afbrændingsanstalter, for at være realistisk. Og da de fossile brændsler skal udfases, så er der kun biobrændsel tilbage, sammen med affaldsafbrænding og røggas fra cementproduktionen som legitimt kan indgå i udnyttelsen af nævnte teknologi.
Dan Jørgensens og regeringens påstand går på, at der 2030 vil være implementeret CO2-udvinding (CCS-teknisk kulstof indvinding og oplagring) i et omfang på 9 millioner ton CO2 årligt! Klimarådet underminerer regeringens strategi ved at beskrive, at der ikke vil være tilstrækkelige mængder af tilgængelig røggas, der kan bruges som genstand for implementering af CCS-teknologien,2030.
Se side 5 og 6 i følgende rapport: https://www.klimaraadet.dk/da/system/files_force/downloads/ccs_og_ccu_0.pdf
Regeringen satser stiltiende på fortsat import af træflis, træpiller og brænde fra udenlandske skove, selv om der foreligger en folketingsbeslutning om, at det skal undersøges, hvordan importen af den slags biomasse kan begrænses, da det er velkendt, at det er yderst tvivlsomt, hvor meget klimaneutralitet, der er i at brænde alverdens skove af i danske kraftvarmeværker. De 9 millioner ton CO2, som regeringen stiltiende regner med, at der skal komme op af danske skorstene fra biobrændsel 2030, bygger på import af skov til afbrænding, som man eksplicit er med på skal minimeres inden da!
Danmark importerede i 2019 betydeligt mere biomasse fra udenlandske skove, end der blev hentet fra danske skove, og det var i et år, hvor mængden af udnyttet træflis fra indenlandske kilder allerede var for nedadgående, takket være en periode med meget høj udnyttelse af indenlandske kilder til træflis op til dette år.
Side 5 i følgende rapport kan man se fordelingen af forbrug på biomasse i den danske produktion af “grøn” energi: https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Statistik/energistatistik2019_dk-webtilg.pdf
For året 2019 blev der importeret ca. 63 000 TJ fra udenlandske skove, vor landets produktion af træflis, brænde og træaffald kun bidrog med 48 000 TJ.
Concito har for nyligt påpeget, at forbruget af biomasse fra skov bør halveres inden 2030:
https://concito.dk/nyheder/danmarks-forbrug-biomasse-boer-halveres-frem-mod-2030
Concito står ikke alene: https://videnskab.dk/kultur-samfund/forskere-tre-grunde-til-at-danmark-ikke-er-et-groent-foregangsland?utm_campaign=Forskere%3A%20Tre%20grunde%20til%2C%20at%20Danmark%20ikke%20er%20et%20gr%C3%B8nt%20foregangsland%20%2F%20Hvorfor%20stammer%20man%3F_20210826065939&utm_medium=email&utm_source=Vores%20nyhedsbrev
Regeringen satser også på en teknologi, der kaldes pyrolyse. Den skal hjælpe med at hive klimagasser ud af forskellige former for “restaffald” fra landbruget. Teknikken er slet ikke beskrevet tilstrækkeligt, til at man kan sige, at det er realistisk, at den kan reducere udslippet med de 5 millioner ton CO2 fra landbruget, som man påstår at komme frem til 2030.
Når man går ned i substansen af, hvad der kommer fra regeringen, men også fra dem, der lever højt på regeringens “strategi”, dvs. forskere, erhvervsliv, osv., så gribes man af nogle voldsomme følelser. Det gælder mig, der har fokuseret på især problemet, menneskeskabt global opvarmning, siden slut 1970-erne.
Der er reelt ikke ret mange mennesker i det danske samfund, der er informeret om, i hvor høj grad regeringen og de ledende kredse her til lands manipulerer med beskrivelsen af Danmark som grønt foregangsland, klimaduks.
Kongehusets kronprins Frederik er med i forestillingen. Han er med til at turnere rundt og beskrive den danske tek-fix løsning som vejen frem sammen med regeringsmedlemmer og erhvervsliv. Denne pænhed er slet ikke til at holde ud. Det er forlorent.
Der er nogle få kritiske stemmer rundt omkring i mediebilledet, men i det store og hele er medier og ledere i det danske samfund enige om, at lade som om Danmarks klimaprofil alene kan klares med teknologiske løsninger, der endda sælges som om de vil medføre økonomisk vækst, altså i de meget omtalte win-win-scenarier, som Dan Jørgensen, Mette Frederiksen og stort set alle andre medlemmer af folketinget taler så meget om.
Sagen er, at den danske strategi er en stor fed løgn, fordi de proklamerede løsninger for længst er afsløret som urealistiske. Danmark er ikke på vej til at reducere sit udslip af klimagasser med 70 % inden 2030. Danmark er heller ikke halvejs i mål med reduktionerne, sådan som det påstås, fordi de reduktioner, som allerede er bogført, i høj grad hviler på regnskabsmæssig tricks mere end reelle reduktioner.
Problemet er gigantisk, og de ledende kredse har ind til videre kun bevist, at man er parat til at fylde folket med ordgejl af værste skuffe, for at foregøgle at man er på vej med løsningerne. Man er tydeligt vis mere fokuseret på at få det til at se ud, som om man gør noget, end i at gøre noget.
Det er på tide, at man begynder at tage afstand fra alt, hvad der kommer fra de magthavere, vi har her i landet. Det gælder medier over en bred kam, politiske ledere, universitetsledelser (som i høj grad er styret af snævre økonomiske erhvervsinteresser), erhvervslivet selv, alle de såkaldt almennyttige fonde som fx Novo Nordisk, Oticon, Mærsk o.a. står bag, og som ikke er spor almennyttige.
Forskningen styres af et erhvervsliv, der påstår at erhvervslivets interesser står for de sande almeninteresser. Sagen er, at det er løgn, og at den spredes systematisk af alle ledende kredse i dette land.
Korruptionen er langt mere sufistikeret i Danmark, end i så mange andre lande. Når de danske medier kaster sig over Donald Trump, så gør de det bare let for sig selv. Hans løgne er så lette at afsløre, så det undre en, at et meget stort mindretal i den amerikanske befolkning fortsat støtter op om ham. De danske medier er korrupte på et langt mere udviklet plan, og der er grund til for alvor at vende dem ryggen. Det er nok noget af det vigtigste at gøre opmærksom på lige nu.
Den danske magtelite står ikke for en konspiration, men den er bygget op om det at “netværke”. Der er skrevet en bog om det, der netop hedder “Magteliten”.
Den beskriver fint, hvordan det danske samfund primært styres af en lille elite, der betjener sig af et netværk af forbindelser, der står til rådighed for dem, hvor vi andre mestendels må stå til rådighed for det fri marked, den konkurrence, der iflg. markedsøkonomerne skal sikre udviklingen mod den bedste af alle verdener. Budskabet om, at den økonomiske vækst kan identificeres med den hastighed, hvormed vi graver for egen grav, har ingen gang i dette samfund, selv om det kan bevises videnskabeligt. Universiteterne vil ikke ind på det, fordi det handler om, at de har mistet deres uafhængighed i forhold til de kræfter, der styrer os ud over afgrunden.
Jeg ku goodt tænke mig at høre en eller anden fortælle mig at det skriv er en dommedagsløgn..eller at manden har ret?
Spørgsmålet går ikke på “dommedagsløgn” eller om det at have ret.
Løgnen står som neon i mørket; fortællingen om Danmark som grønt foregangsland er denne løgn!
Løgnen bruges med det formål at dække over, at “udviklingen”, som MF (Mette Frederiksen) og andre mf’ere (medlemmer af folketinget) taler for, evig økonomisk vækst, vækst i produktion og forbrug, kan forenes med hensynet til vore mere naturlige livsbetingelser.
Hvis den enkelte derimod forstår, at “udviklingen”, hverken er tvingende eller konstruktiv, så så holder vedkommende almindelig vis op med at bidrage til den.
Det sidste er hverken dommedag eller løgn. Det er faktisk udtryk for en højere nødvendighed, konstruktiv og meningsgivende.
Der var lige et afsnit, som manglede et “ikke”:
Løgnen bruges med det formål at dække over, at “udviklingen”, som MF (Mette Frederiksen) og andre mf’ere (medlemmer af folketinget) taler for, evig økonomisk vækst, vækst i produktion og forbrug, IKKE kan forenes med hensynet til vore mere naturlige livsbetingelser.
@Poul Erik Jensen,
Det er tid til at komme på biblioteket og skaffe dig din egen baggrundsviden.
Thomas Piketty viser i sin bog, at uligheden var ‘lav’ umiddelbart efter begge de to verdens-krige. Jeg er vokset op i den periode og har svært ved at tro på, hvor langt vi er kommet fra hinanden.
Socialdemokratiet gør ingen hemmelighed af at være mellem-danmarks parti.
Nu kigger de ned i fattigdomsfælden på arbejdsformidlingen og er forbavset over, at den fungerer efter hensigten.
Jeg troede kun at det var mig. .. altså, jeg mangler ikke noget og jeg er blevet dansk mester i at passe mig selv. I alle årene har jeg ikke levet op til andre end mine egne forventninger .. at være skammet ud over hele linjen for ikke at kunne leve op til dansk mellem-standard kan jeg leve med.
Steen Oles input minder mig om, hvad den standard er.
Citat: “At være skammet ud over hele linjen for ikke at kunne leve op til dansk mellem-standard kan jeg leve med.”
Da jeg flyttede hjemme fra i 1977 som 16-årig, blev jeg “kulturrelativist”, for jeg opdagede, at min jegfølelse kom helt anderledes til udtryk, der hvor jeg flyttede hen, end den var hjemme, hvor jeg kom fra. De forventninger, som man mødes med, de holder en fast, mere eller mindre. Og når man opdager det, så bliver man kulturrelativist, groft sagt og med lodder og trisser. Så opdager man nemlig sin sociale identitet, at man opleves vidt forskelligt, alt efter hvor man er og hvad man vælger at bringe frem af sig selv, der hvor man kommer frem.
Hvis man skal se, forstå og være i stand til at kritisere en samtid, fx kaldet “dansk mellem-standard”, så må man kunne distancere sig fra den, dvs. se den, som en forudsætning for hvordan andre mennesker måler en selv og hinanden. Man må føle sig lidt fremmed, i forhold til det man måles på, standarden!
Man må med andre ord være troløs mod det, som man prøver på at forstå.
Udviklingen, forestillingen om økonomisk vækst og evigt stigende forbrug, er vor tids standard, lige som den var standard, da jeg flyttede hjemme fra.
Lige siden har jeg været hamrende bevidst om, hvor latterligt lidt jeg ønskede at bidrage til det økologiske og klimatiske kaos, som “udviklingen” har ført med sig.
Min standard er en helt anden.
Mit mål er at stå fri, højt hævet over behovet for at øge min indtægt og mit forbrug. Mit mål er at være selvfinansieret og på realøkonomisk bæredygtigt forbrug. Og det mål har jeg nået.
Der, hvor jeg står, er elitens udgave af udviklingen det forkastelige. Faktisk er jeg dybt foraget over, hvordan man i hele mit voksenliv har skidt på sandheden om det, at “udviklingen” er en forbrydelse mod livets forudsætninger.
Den bog, der har bestemt mest for mig, er “Oprør fra midten”, skrevet 1977 og udgivet 1978.
Den blev den mest debatterede bog på dansk nogen sinde. Jeg ved hvorfor: https://ing.dk/debat/ipcc-graenser-oekonomisk-vaekst-249081
Pingback: LEV MED KLIMAINDSATSEN ELLER GØR OPRØR? | Gylle.dk