Af Emmeline Werner og Anna Rønne // NOAH
Hvis du tænker på den mad, du spiser, og på det landbrug, hvor det er blevet dyrket, kan du med stor sandsynlighed ikke sætte ansigt på dem, der har sået, luget, vandet og høstet din broccoli eller din gulerod.
Det er svært at forestille sig, at kødet under plasticfolien i køledisken i Netto eller SuperBrugsen engang har været et levende dyr. Og det er faktisk endnu sværere at forestille sig, hvordan landbruget har et enormt potentiale for at transformere den klima- og miljøkrise, hele verden i dag befinder sig i.
“De økoløg er for små! Ingen vil købe dem!”
Måske husker du til gengæld den meget varme sommer i 2018. Det var et historisk varmt år, og det resulterede i, at de økologiske løg på en stor dansk økologisk gård på Fyn voksede meget langsomt og ikke blev ret store, før de var modne til at blive høstet, pakket og solgt i Coops butikker.
Men selvom løgene var smukke og velsmagende, så blev de alle returneret til gården med beskeden: “De var for små! Ingen vil købe dem!”. For hvem gider pille tre små løg, når man kan pille ét stort i stedet? Som et resultat blev tonsvis af for små løg sendt tilbage til gården, som ikke havde andre steder at sælge dem.
Den tørre sommer blev et tydeligt problem for bønderne, der ikke kunne sælge deres løg og mange af deres andre afgrøder, som ikke blev store nok i sommervarmen til at matche butikkernes og kundernes standarder.
Men hvis ansvar er det, at løgene ikke kan blive solgt? Er det bøndernes? Butikkernes eller forbrugernes? Eller er det måske endda politikernes?
Hvad er fællesskabsbaseret jordbrug?
CSA har flere danske oversættelser, herunder kunde-bonde, solidarisk landbrug eller fællesskabsbaseret jordbrug. Det adskiller sig fra andelsgårde, hvor ideen i stedet er, at man som borgere har mulighed for at støtte et landbrug ved at købe en andel af en gård, dvs. at man bliver medejer af bygninger og landbrugsjord. Her er det dog stadig meningen, at bønderne skal sælge deres høst til markedspris uden hjælp fra kunderne, og de skal således forholde sig til de samme barrierer som ovenfor nævnt med supermarkedspres, markedspriser mm.
Fællesskabsbaseret jordbrug (CSA) er et system, der forbinder producenter og forbrugere i fødevaresystemet tættere ved at give forbrugeren mulighed for at abonnere på høsten på en bestemt gård. Det er en alternativ socioøkonomisk model for distribution af lokale afgrøder, der giver producenten og forbrugeren mulighed for at dele risiciene ved det at drive landbruget.
Til gengæld for at abonnere på en høst, modtager abonnenter en ugentlig kasse forskellige landbrugprodukter i hele høstsæsonen. Dette omfatter sæsonens frugter, grøntsager og kan udvides til tørrede varer, æg, mælk, kød osv. Typisk forsøger bønderne at opdyrke et forhold til abonnenter ved at sende ugentlige breve om, hvad der sker på gården, og invitere dem til høst, eller afholdelse af et åbent landbrugsarrangement.
Hvorfor fællesskabsbaseret landbrug?
Vi har længe vidst, at jordbrug både er en stor del af problemet i forhold til klima og biodiversitet, og samtidig en vigtig del af løsningen. Regenerativt jordbrug – eller community supported agriculture (CSA) – viser os, hvordan gode dyrkningsmetoder kan være med til at hjælpe med at skabe næringsrig jord og biodiversitet og lagre CO2.
Men er det nok til den omstilling vi har brug for?
Selvom jordbrugere gør deres bedste, befinder de sig stadig i et system, som gør det svært for dem at sælge deres produkter. Ofte på grund af strukturelle barrierer som er skabt af supermarkederne, konkurrence og det globale marked.
En kortere forbindelse mellem producenter og kunder kan hjælpe alle og viser også, hvordan alle kan lære fra hinanden. Jordbrugere kan sikre deres økonomi, mens kunder kan støtte bæredygtig og lokal fødevareproduktion.
Tak til Emmeline Werner og Anna Rønne for dette supervigtige indspark om vores mad.
Vi bliver allesammen nødt til at arbejde sammen om at ændre den fremmedgørende indstilling der politisk er til den mad, som vi behøver, men som skal fremstilles, så omgivelserne ikke smadres, det kan faktisk lade sig gøre.
Det ville være så skønt hvis vi fik mindre landbrug der gik sammen om afgrøder og økologiske animalske landbrug. Jeg vil super gerne betale noget mere for lokalt producerede varer som var dagsfriske og lækre.
Bliver nok ikke i min tid.
Den nærmeste gårdbutik ligger langt væk …