Der er ingen grænser for de ulykker, der vil ramme Danmark, hvis den grønne omstilling skal realiseres, når man lytter til Venstremanden Steffen Damsgaard, der er formand for Landdistrikternes Fællesråd. Foto: Landdistrikternes Fællesråd

Næsten som et religiøst mantra lyder det i kor fra landbrugslobbyister, tænketanke og agroinstitutter samt Venstre-politikere: ”Den grønne omstilling af landbruget må ikke koste arbejdspladser”. En nøjere analyse dokumenterer, at det er landbruget selv, der sender jobs ud af landet

ANALYSE   Venstremanden Steffen Damsgaard, der er formand for Landdistrikternes Fællesråd, frygter, at den grønne omstilling vil koste ”et stort tab af lokale arbejdspladser, svække udviklingen i landdistrikterne og skævvride landet”.

Professor Jørgen E. Olesen, DCA

Han bakkes op af Jørgen E. Olesen, professor og institutleder ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet. Olesen påstår om effekten af en CO2-afgift, at ”hvis produktionen flytter et andet sted hen, vil der stadig være samme udledning. Så har vi ødelagt arbejdspladser, liv på landet og noget af vores egen økonomi uden af have fået noget ud af det.”

Og fødevareminister Jacob Jensen (V) har slået fast i et debatindlæg, at ”vi kunne jo med lethed nå den danske målsætning om 70 procents CO2-reduktion og en betydelig mindre udledning af næringsstoffer til vandmiljøet, hvis vi fuldstændigt forbød dansk landbrugsproduktion. Konsekvensen deraf ville desværre være, at produktionen blot ville finde sted i andre dele af verden, hvor klima- og miljøaftrykket er betydeligt hårdere end i Danmark.”

Helt aktuelt har Svarer-udvalget regnet sig frem til et tab på 7950 arbejdspladser, hvis der indføres en effektiv grøn CO2-afgift på landbrugsproduktion. Særligt den animalske produktion (kvæg og svin) og følgeindustrien skønnes at opleve de største fald. Imidlertid mener formanden, professor Michael Svarer, at eksporten af disse jobs til udlandet ”modsvares af en tilsvarende stigning i arbejdspladser andre steder i økonomien, hvorfor beskæftigelsesvandringerne er transitoriske.”

Sådan kunne man fortsætte med at skrive en alenlang liste med prominente personer, der advarer mod at sende landbrugets jobs til udlandet. I i virkeligheden snakker de bare godt for deres egen syge moster. Dansk landbrug er selv den helt store eksportør at jobs og har været det i mere end 20 år.

Flere end 12 millioner af de danske svin, der i 2023 blev eksporteret, måtte udholde en transporttid på mere end otte timers varighed, svarende til fire ud af fem svin. Grafik: Dyrenes Beskyttelse

Lækagen af svinejobs sætter rekord

Den danske eksport af levende svin er steget markant siden 1990’erne, hvor den var nærmest ikke-eksisterende med blot 8.800 eksporterede svin. I 2023 satte de danske svineproducenter ny rekord med over 15,2 millioner levende svin ud af landet. Det er en stigning på vanvittige 172.727 procent.

Dansk landbrug er den største eksportør af småsvin i EU, måske endda i hele verden, og flere end 12 millioner af de danske svin, der i 2023 blev eksporteret, måtte udholde en transporttid på mere end otte timers varighed, svarende til fire ud af fem svin. Polen er den største modtager af levende danske svin med knap 7 mio. sidste år.

“Det klinger hult, når dansk landbrug ofte fremhæver Polen som et land med ringe dyrevelfærd. Vel vidende, at danske landmænd gladeligt sender millioner af danske smågrise på lange, udmattende dyretransporter til opfedning i netop Polen. Faktisk holder dansk landbrug hånden under den polske svineindustri, hvor der årligt slagtes små 20 millioner grise, hvoraf godt en tredjedel oprindeligt er født på en dansk besætning,” siger direktør siger Britta Riis fra Dyrenes Beskyttelse.

Alene Italien modtager en mio. levende svin, der transporteres 1850 kilometer i store lastbiler fra den danske grænse.

I landbruget klapper man begejstret, når transporten af levende dyr vokser. Skærmbillede fra landbrugsavisen

Lækagen af kvægjobs sætter også rekord

Eksporten af levende kvæg fra Danmark steg markant i 2023, hvor der blev eksporteret i alt 104.728 dyr. Denne stigning repræsenterer en vækst på 12,6 procent i forhold til året før, hvor 93.031 dyr blev sendt ud af landet.

Med dette antal opnår Danmark rekordniveau for eksport af levende kvæg, på trods af at året forinden allerede havde opnået det højeste antal eksporterede dyr nogensinde.

Antallet af eksporterede spædekalve, defineret som alle kvæg under to måneder, viser stabilitet sammenlignet med 2022, hvor 49.880 dyr blev eksporteret i 2023. Det er en stigning på 1,9 procent i forhold til de 48.964 dyr, der blev eksporteret året før.

Holland er den primære modtager af dansk kvæg og har tegnet sig for næsten halvdelen af den samlede eksport i 2023. Dette kan primært tilskrives importen af spædekalve, idet hele 94,2 procent af de danske kalve under to måneder blev sendt til Holland. Derudover er Ungarn, Polen og Tyrkiet også betydelige aftagere af dansk kvæg.

Eksporten af jobs til udlandet = levende svin nåede et vendepunkt i 2023. Kilde: Danmarks Statistik

Danske slagterier lukkes på stribe af landbruget

For første gang nogensinde overgik eksporten af levende svin sidste år antallet af slagtede svin herhjemme. I andet kvartal 2023 blev der slagtet 3,3 mio. svin, mens der blev sendt 3,8 mio. levende svin ud af landet.

Tidligere var eksporten af småsvin meget begrænset, og de fleste slagtninger foregik i Danmark. I perioden 2007 til 2022 steg eksporten fra lige knap 5 mio. småsvin til lige under 14 mio. på årsbasis. I samme periode er slagtningerne i Danmark faldet fra 21,4 mio. i 2007 til 17,8 mio. i 2022. Til trods for at der aldrig har været så stor en produktion af svin som i 2023, falder antallet af slagtninger = jobs på slagterierne voldsomt.

Lukningen af svineslagteriet i Sæby i sommeren 2023 betød 800 fyringer, men det var blot den seneste rationalisering, som en logistisk konsekvens af de danske svinekødsproducenters eksportinteresse.  Da slagteribranchen kulminerede ved 1960’ernes begyndelse, husede Danmark 62 slagterier, og hver eneste større provinsby havde sit eget svineslagteri. Men fra slutningen af 1960’erne begyndte en fusionsbølge, der reducerede antallet til 23 større svineslagterier i 1997 samt en række mindre slagtehuse. I dag er der kun seks Danish Crown-svineslagterier og to Tican-slagterier tilbage.

Kødindustrien svigter sine egne slagterier

Umiddelbart kan det ligne et paradoks, at der stadig lukkes svineslagterier, når svineproduktionen aldrig har været større end i dag, men det skyldes, at stadig flere producenter svigter deres hjemlige slagterier. Producenterne kunne selv opfede slagtesvinene og sende dem til deres egne slagterier, men for at tjene ekstra køres småsvinene ud af landet, primært til Tyskland, Polen og Italien, hvor de så opfedes og slagtes.

Det siger sig selv, at lækagen af jobs fra dansk landbrug har været og fortsat er enorm, og lækagen drives helt ensidigt af producenterne. Den eneste trøst må være, at den overvejende rammer udlændinge. Det viser den seneste statistik fra Danmarks Statistik.

Svinekødsindustrien er dybt afhængig af udenlandsk arbejdskraft, så enhver ‘lækage’ af jobs vil fortrinsvis kunne mærkes i ukrainske, polske, rumænske og litauiske landsbyer. Kilde: Danmarks Statistik

Det skyldes, at i dag er halvdelen af alle ansatte i svineproduktionen fra udlandet. Ukrainske statsborgere var tidligere med 26 pct. den største gruppe efterfulgt af rumænske statsborgere med 17 pct. Også kvægbrug og gartneri har med henholdsvis 45 og 48 pct. en høj andel med udenlandsk statsborgerskab blandt de ansatte.

Inden for kvægavl udgør ukrainere også den største gruppe. I gartnerierne er der en mere lige fordeling af litauere, polakker og rumænere.

På slagterierne og ved fiskeforarbejdning er Polen den hyppigste udenlandske nationalitet. Inden for disse brancher er det også ca. hver tredje, der har udenlandsk statsborgerskab. På mejerierne er det kun 8 pct.

Villig arbejdskraft hentes i Vietnam og Uganda

Krigen mellem Rusland og Ukraine har betydet, at antallet af landbrugspraktikanter fra Ukraine er faldet fra over 1000 om året før krigen til sidste år 35. Manglen på ukrainske landbrugspraktikanter får danske landmænd til i højere grad at se sig om efter hjælp fra praktikanter i lande i Asien og Afrika.

Antallet af landbrugspraktikanter fra f.eks. Vietnam er tredoblet fra 149 i 2021 til de nuværende 484. Det samme gælder antallet af praktikanter fra Uganda, der er gået fra 80 i 2021 til nu 255. Ligeledes er antallet af praktikanter fra Indien steget fra 97 til 227.

Som tallene viser, bør al den råben op om lækageeffekt og tusindvis af forsvundne jobs til danskerne tages med et stort gran salt. Alt tyder på, at landbruget nok skal klare den grønne omstilling uden at miste jobs, hvis bare viljen er til stede.

Bannerbillede: Dansk landbrug er den største eksportør af småsvin i EU, måske endda i hele verden, men turen ud i Europa er ingen ferierejse for de 14 mio. transporterede dyr. Foto: Jo Anne Mcarthur/Unsplash.

Visited 24 times, 4 visit(s) today

Kommentarer

  1. Peer Rosing-Schow

    Tak for alle tallene.

  2. Søren Fosberg

    Tak for en grundig analyse – selv om den i store træk bare bekræfter hvad vi vidste i forvejen.

  3. Saga Carolin Jacobsen

    Jeg tænker højt: Kan man lave en costbennefit-analyse af landbrugets CO2 udledning, og hvor vi kan spare mest CO2 sammenlignet med resten af landet – mest miljø for pengene? En analyse som Venstre eeeelsker at udføre. Hvis L&F medregner Carlsberg, og alle mulige andre perifere virksomheder som landbrugets indtjening og fortjeneste, skal disse vel også medregnes som bidrager til CO2 udledning og drivhusgas udledning. Det er vel for simpelt at sige at landbruget bidrager med 1,5% af BNP og udleder 24% af CO2 (husker tallene i hovedet, og har ikke din bog her)
    Hvad tænker I, er denne analyse allerede lavet?
    Jeg vil tænke lidt mere over dette spørgsmål.

  4. Nå ja, sådan har det altid været, at protestere mod at de selv laver forurening, og det med at kalde det landbrug er forkert, idet det er industri i verdens klasse, og intet andet, herunder de påståede ansatte ?! jeg savner dokumentation

    • Du finder al den dokumentation, der er brug for, hvis du læser artiklen til ende og anvender de indlejrede links. Venlig hilsen Redaktøren

  5. karsten vadstrup rasmussen

    Så gør man igen den samme fejl, man kigger ikke på årsagen til at der bliver sendt så mange dyr ud af landet
    Det er det høje skattetryk der er årsag til problemet for det har presset lønningerne op og alle andre udgifter, så istedet for at skælde ud på landetbruget, så gå efter socialdemokraterne, det er dem der bærer ansvaret

Skriv en kommentar