Det, som udgives for stenaldermad, har desværre intet at gøre med den kost, som vore forfædre spiste i Stenalderen. Der er simpelt hen tale om moderne skrivebordskokkes oversmarte reklamepåfund for at sælge kogebøger. Det skriver Klaus Ebbesen, direktør og dr.phil., i en kronik i Jyllands-Posten 29. december 2014. Her kommer indledningen på kronikken:

Stenaldermad er højeste mode. Der udsendes kogebøger med fantasifulde overskrifter. Og på internettet flyder det over med opskrifter på mad, som forfatterne mener, at vore forfædre spiste i Stenalderen.

WHO_svin_Gade_edited
Modekokken Thomas Rode (tv.) spillede en central figur i den skandaleombruste reklamefilm for dansk svineproduktion, som daværende direktør Søren Gade fik produceret og sendt over DR2. Foto: DR.

Begrundelsen er næsten ens (her citeret efter Thomas Rode Andersen, ”Stenalderkost”): »Stenalderkost er den slags kost, som var tilgængelig for stenaldermennesket. Da vi ikke har ændret os meget siden dengang, virker det jo forholdsvis logisk, at vore kroppe stadig i høj grad fungerer, som den gjorde i Stenalderen. Den hviler på de samme principper. Det er her stenaldermaden kommer ind i billedet: Slå ind på palæokosten, og slå alle onde livsstilsfluer med ét smæk. Spis det, kroppen har brug for. Overflødig vægt forsvinder, du får mere energi, og det hele bliver meget sjovere – det er stensikkert«.

Med en sådan anprisning vil enhver dansker sikkert hurtigt ændre kostvaner og spise som vore forfædre i Stenalderen. Men historien har en hage. Det, som udgives for stenaldermad, har desværre intet at gøre med den kost, som vore forfædre spiste i Stenalderen! Der er simpelthen tale om moderne skrivebordskokkes oversmarte reklamepåfund for at sælge kogebøger. Det er simpelthen falsk varebetegnelse – lige til Forbrugerrådet.

Læs hele kronikken.

Visited 2 times, 1 visit(s) today

Comments are closed.