Landbruget hviler på bundsolidt fundament
I et rundsendt sommerbrev, der bl.a. blev trykt i Frederiksborg Amtsavis, 14. juli 2016, fortæller minkavler Martin Merrild lidt om sine tanker om dansk landbrug. Sommerbrevet med den besværgende overskrift “Landbruget hviler på bundsolidt fundament” giver et dystert indblik i den kollektive fantasiverden, som Axelborg-toppen har fået skabt med milliondyr hjælp fra reklamebureauer. Vi bringer her en kommenteret udgave af formanden for Landbrug og Fødevarers sommertanker.
“Jeg var til dyrskue forleden.
Med blafrende flag, brølende køer og mennesker, der stolt viser resultatet af deres anstrengelser, er dyrskuet for mig et kært symbol på det erhverv, som vi landmænd holder så meget af.
Fundamentet for dansk landbrug er, at vi arbejder som selvstændige og individuelle mennesker, der er dybt engageret i skabelsen af egen lykke.
På bekostning af resten af samfundet der stiller kapital til rådighed i størrelsesordenen 400 mia. kr. – og som må dække de enorme tab i den finansielle sektor, som erhvervets ubesindige lykkejægere påfører investorer og småsparere.
Samtidig med at vi er integreret del af forpligtende fællesskaber.
Jeg tror for eksempel rigtig meget på det europæiske fællesskab. Jeg er sikker på, at EU har sikret fred og velstand til hundredvis af millioner europæere – det fællesskab skal vi holde fast i og udvikle.
Takket være EU modtager de danske landmænd hvert år 7 mia. kroner i direkte indkomststøtte. Uden denne bistandshjælp ville de “selvstændige” lykkejægere ikke have en krone at leve for. Det er også takket være EU, at danske landmænd fortsat kan sprøjte løs med glyphosat-holdige sprøjtegifte, trods protester fra borgere over hele EU.
Briterne har netop mindet os om, hvor vigtigt det er, at borgerne oplever, at fællesskabet giver mening for dem. Derfor skal vi, der tror på værdien af at tage fælles ansvar, være klar til at kæmpe for vores fællesskaber. Hvad enten det er EU, vores kommune, virksomheder eller det årlige dyrskue.
Axelborgs forhold til EU er til hverdag helt anderledes negativt med brok og bebrejdelser uden ende. Standardklagesangen hedder “overimplementering”…
Dyrskuet mindede mig også om, at nogle af de faste deltagere og kendte ansigter ikke længere er en aktiv del af landbruget. De er blandt de familier, som har måttet give op i løbet af året. De har betalt den ultimative pris for, at vi lever i en markedsøkonomi, hvor det er udbud og efterspørgsel, der sætter prisen på vores varer, og hvor konjunkturerne de seneste år har været voldsomt mod os.
Konkurserne rammer de dumdristige og spekulanterne – ikke de fornuftige bønder, der sørger for at konsolidere sig. I øvrigt forekommer der konkurser i alle erhverv – kun landbruget hyler op, til trods for at finansielle eksperter ikke kan se krisen.
Markedsøkonomien er dog fortsat ledestjernen for dansk landbrug. Vi har gennem generationer som et lille land solgt vores varer i hele verden. Det er hovedårsagen til, at vi nærmest er verdensmestre i at finde nye muligheder i markedet – store som små. Jeg glæder mig blandt andet over, at eksporten af dansk svinekød til Kina boomer lige nu.
Det har meget lidt med markedsøkonomi at gøre, at landbruget skal have hjælp hver eneste gang, der viser sig en lille udfordring. Gang på gang kræver Axelborg ekstra hjælp fra EU-kassen, når der produceres større mængder svinekød, mælk eller grønt end markedet kan aftage.
Kvælstofregulering
Vi sætter en ære i at være selvhjulpne. Men der er en grænse for, hvad vi selv kan klare. Hvor meget dygtigere vi kan blive end vores kolleger i udlandet og hvor mange særomkostninger og særregler, vi kan håndtere. Vi glæder os derfor til, at fødevare- og landbrugspakkens initiativer kommer til at virke efter en periode, hvor usandheder og overdrivelser dominerede debatten.
Jep – endelig en klar sandhed. “Usandheder og overdrivelser dominerede debatten” – som dokumenteret i Berlingske…
Den helt simple kendsgerning er nemlig, at landbruget i de kommende år forsætter med at reducere kvælstofbelastningen af omgivelserne. Vi har stadig verdens strengeste kvælstofregulering, og vi bliver utrætteligt ved med at udvikle os og finde på nye miljøvenlige tiltag: Mere biogas. Bedre udnyttelse af gødningen. Flere vådområder og flere initiativer i vandmiljøet. At lykkes med dét kræver vilje til dialog fra alle parter.
Den simple kendsgerning er, at vi har verdens mest intensive landbrug med verdens største produktion af svin og mink (30 mio. og 12 mio. årligt). Det sviner helt enormt, og derfor skal der skrappe regler til for at begrænse forureningen.
Heldigvis tror langt de fleste landmænd på, at vejen til gode rammevilkår går gennem politikernes og befolkningens tillid. At trusler og aggressive protester er uden virkning, og at det i stedet er de gode argumenter og den konstruktive debat, som vi skal fokusere på.
Trusler og aggressiv fremfærd er ikke ukendte virkemidler på Axelborg – se f.eks. stævningen mod Fødevareministeriet for at hemmeligholde de smittefarlige MRSA-svinefabrikker. Og befolkningens tillid? Den kan være på et meget lille sted – kun seks procent af danskerne tror på landbrugets påstande om en betydningsfuld rolle i fremtiden.
Jeg indrømmer gerne, at vi i tidens løb har været bedst til at fortælle om landbrugets evne til at levere noget at leve af – vores beskæftigelse og vores eksport. Men landbruget handler også om en særlig livskvalitet, der rækker langt udover det økonomiske.
Dyrskuet forleden var for mig en understregning, at der også er noget at leve for i landbruget.”
