Gæld

Danmarks Statistik har dokumenteret det “bundsolide” fundament for dansk landbrug. Det består af en gæld på 352 mia. kroner. Kilde:  Danmarks Statistik.

Landbruget hviler på bundsolidt fundament

I et rundsendt sommerbrev, der bl.a. blev trykt i Frederiksborg Amtsavis, 14. juli 2016, fortæller minkavler Martin Merrild lidt om sine tanker om dansk landbrug. Sommerbrevet med den besværgende overskrift “Landbruget hviler på bundsolidt fundament” giver et dystert indblik i den kollektive fantasiverden, som Axelborg-toppen har fået skabt med milliondyr hjælp fra reklamebureauer. Vi bringer her en kommenteret udgave af formanden for Landbrug og Fødevarers sommertanker.

Martin Merrild_snakkersort

Minkavler Martin Merrild har været formand for Landbrug og Fødevarer siden 2011. Med ham ved roret er den økonomiske situation for mange landmænd gået fra skidt til værre.

“Jeg var til dyrskue forleden.

Med blafrende flag, brølende køer og mennesker, der stolt viser resultatet af deres anstrengelser, er dyrskuet for mig et kært symbol på det erhverv, som vi landmænd holder så meget af.

Fundamentet for dansk landbrug er, at vi arbejder som selvstændige og individuelle mennesker, der er dybt engageret i skabelsen af egen lykke.

bekostning af resten af samfundet der stiller kapital til rådighed i størrelsesordenen 400 mia. kr. – og som må dække de enorme tab i den finansielle sektor, som erhvervets ubesindige lykkejægere påfører investorer og småsparere.

Samtidig med at vi er integreret del af forpligtende fællesskaber.

Jeg tror for eksempel rigtig meget på det europæiske fællesskab. Jeg er sikker på, at EU har sikret fred og velstand til hundredvis af millioner europæere – det fællesskab skal vi holde fast i og udvikle.

Takket være EU modtager de danske landmænd hvert år 7 mia. kroner i direkte indkomststøtte. Uden denne bistandshjælp ville de “selvstændige” lykkejægere ikke have en krone at leve for. Det er også takket være EU, at danske landmænd fortsat kan sprøjte løs med glyphosat-holdige sprøjtegifte, trods protester fra borgere over hele EU.

skovbæk

En af de individuelle og selvstændige lykkejægere byggede dette stuehus på 450 kvm i 2007, men han klarede ikke skærene.

Briterne har netop mindet os om, hvor vigtigt det er, at borgerne oplever, at fællesskabet giver mening for dem. Derfor skal vi, der tror på værdien af at tage fælles ansvar, være klar til at kæmpe for vores fællesskaber. Hvad enten det er EU, vores kommune, virksomheder eller det årlige dyrskue.

Axelborgs forhold til EU er til hverdag helt anderledes negativt med brok og bebrejdelser uden ende.  Standardklagesangen hedder “overimplementering”…

Dyrskuet mindede mig også om, at nogle af de faste deltagere og kendte ansigter ikke længere er en aktiv del af landbruget. De er blandt de familier, som har måttet give op i løbet af året. De har betalt den ultimative pris for, at vi lever i en markedsøkonomi, hvor det er udbud og efterspørgsel, der sætter prisen på vores varer, og hvor konjunkturerne de seneste år har været voldsomt mod os.

Konkurserne rammer de dumdristige og spekulanterne – ikke de fornuftige bønder, der sørger for at konsolidere sig. I øvrigt forekommer der konkurser i alle erhverv – kun landbruget hyler op, til trods for at finansielle eksperter ikke kan se krisen.

StatistikDS2015

Den dårligste fjerdedel omfatter de udygtige, de dumdristige og spekulanterne. Kilde: Danmarks Statistik.

Markedsøkonomien er dog fortsat ledestjernen for dansk landbrug. Vi har gennem generationer som et lille land solgt vores varer i hele verden. Det er hovedårsagen til, at vi nærmest er verdensmestre i at finde nye muligheder i markedet – store som små. Jeg glæder mig blandt andet over, at eksporten af dansk svinekød til Kina boomer lige nu.

Det har meget lidt med markedsøkonomi at gøre, at landbruget skal have hjælp hver eneste gang, der viser sig en lille udfordring. Gang på gang kræver Axelborg ekstra hjælp fra EU-kassen, når der produceres større mængder svinekød, mælk eller grønt end markedet kan aftage.

Kvælstofregulering
Vi sætter en ære i at være selvhjulpne. Men der er en grænse for, hvad vi selv kan klare. Hvor meget dygtigere vi kan blive end vores kolleger i udlandet og hvor mange særomkostninger og særregler, vi kan håndtere. Vi glæder os derfor til, at fødevare- og landbrugspakkens initiativer kommer til at virke efter en periode, hvor usandheder og overdrivelser dominerede debatten.

Jep – endelig en klar sandhed. “Usandheder og overdrivelser dominerede debatten” – som dokumenteret i Berlingske

eva-kjer-forsidenBT

“Usandheder” dominerede debatten om landbrugspakken.

Den helt simple kendsgerning er nemlig, at landbruget i de kommende år forsætter med at reducere kvælstofbelastningen af omgivelserne. Vi har stadig verdens strengeste kvælstofregulering, og vi bliver utrætteligt ved med at udvikle os og finde på nye miljøvenlige tiltag: Mere biogas. Bedre udnyttelse af gødningen. Flere vådområder og flere initiativer i vandmiljøet. At lykkes med dét kræver vilje til dialog fra alle parter.

Den simple kendsgerning er, at vi har verdens mest intensive landbrug med verdens største produktion af svin og mink (30 mio. og 12 mio. årligt). Det sviner helt enormt, og derfor skal der skrappe regler til for at begrænse forureningen.

Heldigvis tror langt de fleste landmænd på, at vejen til gode rammevilkår går gennem politikernes og befolkningens tillid. At trusler og aggressive protester er uden virkning, og at det i stedet er de gode argumenter og den konstruktive debat, som vi skal fokusere på.

Trusler og aggressiv fremfærd er ikke ukendte virkemidler på Axelborg – se f.eks. stævningen mod Fødevareministeriet for at hemmeligholde de smittefarlige MRSA-svinefabrikker. Og befolkningens tillid? Den kan være på et meget lille sted – kun seks procent af danskerne tror på landbrugets påstande om en betydningsfuld rolle i fremtiden.

Jeg indrømmer gerne, at vi i tidens løb har været bedst til at fortælle om landbrugets evne til at levere noget at leve af – vores beskæftigelse og vores eksport. Men landbruget handler også om en særlig livskvalitet, der rækker langt udover det økonomiske.

Dyrskuet forleden var for mig en understregning, at der også er noget at leve for i landbruget.”

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.