Nye tal skaber endnu en gang tvivl om landbrugspakkens kollektive virkemidler og landbrugets troværdighed. Der er brug for 1000 minivådområder for at nedbringe kvælstofudledningen, men kun 40 landmænd har ansøgt om byggetilladelser.
Det fremgår af en artikel hos Altinget.dk den 15. marts 2019.
Landbrugspakkens frivillige tiltag – også kaldet de kollektive virkemidler – vækker igen store problemer. Denne gang er det landmændenes etablering af minivådområder, som slet ikke er kommet op i omdrejninger, til trods for at der betales tilskud til etableringen.
Det viser et baggrundsnotat fra Kommunernes Landsforening, som Altinget er kommet i besiddelse af. Her fremgår det, at kun cirka 40 landmænd har ansøgt om at etablere et minivådområde i 2018. Senest i 2021 skal landbruget have leveret bortfjernelse af 900 tons kvælstof via minivådområder.
Ifølge Landbrugsstyrelsen skal der etableres over 1.000 minivådområder, hvis udledningen af kvælstof gennem kollektive virkemidler skal opfylde målet. Med de nye tal står det klart, at landbruget atter løber fra alle løfter. Landmændene har kun ansøgt om at bygge groft regnet fire procent af de lovede områder.
Fakta
I 2015 vedtog regeringen og Dansk Folkeparti landbrugspakken. Med den fik landbruget lov til at gøde væsentligt mere. Til gengæld skulle landbruget gennem frivillige tiltag − de såkaldte kollektive virkemidler − reducere udledningen af kvælstof.
De frivillige tiltag inkluderer udtagning af lavbundsjorde, etablering af store vådområder, minivådområder og skovrejsning. Det skal alt sammen sikre, at mindre kvælstof udledes, så vandmiljøet ikke tager unødig skade.
Ved udgangen af 2021 er forventningen, at der via de kollektive virkemidler er reduceret 2450 tons kvælstof årligt i hele Danmark.
- 1.250 tons via vådområder
- 900 tons via minivådområder
- 150 tons via udtagning af lavbundsarealer
- 150 tons via skovrejsning
1. februar 2018 åbnede Landbrugsstyrelsen en ordning, hvor landmænd kan søge om tilskud til at etablere et åbent minivådområde. Ansøgningsmateriale findes i styrelsens tilskudsguide på hjemmesiden.
Der er i alt afsat 50 mio. kr. til ansøgningsrunden på ordningen til etablering af minivådområder. Herudover er der afsat 6,1 mio. kr. til arealkompensation og vedligehold. Det samlede, offentlige tilskud kan udgøre 100 procent af de samlede, tilskudsberettigede udgifter til etablering af minivådområdet.
Landmandens personale kan udføre arbejde i projektet i projektperioden, og udgifterne hertil kan indgå som tilskudsberettigede udgifter. Ved personale forstås medarbejdere, som allerede er ansat hos landmanden, og nye medarbejdere, som ansættes for en tidsbegrænset periode i forbindelse med det konkrete projekt. Hvis tilsagnet er givet til en virksomhed, er det virksomhedens personale, der kan udføre arbejde i projektet. Virksomhedsejere og private ansøgere kan dog ikke ansætte sig selv i et projekt og kan heller ikke få tilskud til egen løn.
Nej-kampagne mod miniområder
Minivådområder uden nogen mening
“Landbruget påvirker vandmiljøet minimalt. Det kan ministeren se, hvis der ellers bare blev lavet tilstrækkeligt med faglige målinger,” mener Bæredygtigt Landbrug, der advarer mod minivådområderne i et debatindlæg på Effektivt Landbrug, den 21. marts 2019.
Læs indlægget her.
1.000 minivådområder er jo ikke ret meget, når man tænker på, at der siden starten af 50’erne, er blevet bortdrænet omkring 50.000 mindre vådområder i det danske agerland.