Iltsvindskort_oktober2014
Iltsvind i oktober 2014. Kilde: DCE.

Det Sydfynske Øhav og det sydlige Lillebælt med tilstødende fjorde var midt i oktober fortsat udsat for kraftigt og udbredt iltsvind, mens iltforholdene i Limfjorden forbedredes fra midt i september og ind i oktober.

Det viser årets næstsidste iltsvindsrapport fra DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet), der blev udsendt 30. oktober 2014.

Det milde efterår med relativt høje temperaturer og overvejende svage vinde har i stor udstrækning fastholdt det iltsvind, som udviklede sig hen over sommeren og i starten af efteråret. Flere steder blev der registreret iltfrie forhold i bundvandet og frigivelse af svovlbrinte.

Udover de nævnte områder var der udbredt moderat iltsvind i Aarhus Bugt-området (kraftig iltsvind i Knebel Vig), det nordlige Bælthav, det sydlige Kattegat, Øresund, Arkonabassinet vest for Bornholm og i et område syd for Lolland-Falster strækkende sig ned i Lübeck Bugt. Det var ikke muligt at redegøre for, om det iltsvind, der udviklede sig i det centrale Kattegat i september, blev fastholdt, da der i rapporteringsperioden ikke er foretaget målinger i området.

Iltsvind-JensWürglerHansen
Seniorrådgiver Jens Würgler Hansen, DCE.

Seniorrådgiver Jens Würgler Hansen, der står for iltsvindsrapporten, siger, at en længere periode med blæsevejr eller en kraftig kuling formentlig er nødvendig for, at iltforholdene i Mariager Fjord, det sydlige Lillebælt og i Det Sydfynske Øhav afgørende forbedres.

FAKTA om iltsvind

Iltsvind er ikke kun et problem i indre danske farvande. Iltsvind er udbredt over store dele af Jorden. Fælles for de danske og de øvrige iltsvind er, at de er af ny dato, og at de er skabt af os selv. De iltsvind, vi kender, dækker nu et kystområde på næsten 250.000 km2. Her er iltsvindene så voldsomme, at områderne betegnes som døde zoner. Det vil sige, at her er intet højere liv, fx fisk. Næsten kun mikroorganismer kan klare sig. Mere end 400 steder er udpeget som døde zoner, og de 350 af dem er kommet til siden 1960. Over 100 alene de seneste 10 år.

At de 400 døde zoner virkelig er nye og ikke tidligere har haft omfattende iltsvind, kan vi se ved at analysere rester af levende organismer i borekerner: Lag fra tidligere tider, midt i forrige århundrede, har organismer, som levede i iltrigt bundvand.

I danske fjorde og havområder er iltsvindene blevet mere omfattende siden 1980’erne. Årsagen er eutrofiering, dvs. en overgødskning med fosfor og nitrat-kvælstof. Nitrat-kvælstoffet kommer fra de dyrkede marker og føres ud i havet gennem vandløbene.

Der kommer også meget store kvælstofmængder ind i Kattegat fra Østersøen, men det er overvejende kvælstof bundet i humusstoffer, der ikke kan udnyttes af alger (se kvælstofkredsløb). I Mariager Fjord skyldes de meget omfattende iltsvind fosfor, der især kommer fra de dyrkede marker.

Målinger fra 1969 til 1990’erne viste fx, at vinterkoncentrationen af nitrat-kvælstof i det østlige Kattegats overfladevand er steget med en faktor ca. 3 i perioden. Efter årtusindskiftet er der tegn på, at koncentrationen i Kattegat er faldende. Det har dog endnu ikke kunne mærkes som færre og mindre iltsvind.

Det hidtil mest omfattende og langvarige iltsvind var i 2002, formodentlig fordi der i den våde vinter var skyllet særlig meget kvælstof ud fra markerne. I de efterfølgende år har iltsvindene i havet været mindre, men dog stadig omfattende. I oktober 2006 var der iltsvind over 6290 km2, heraf kraftigt iltsvind på 659 km2.

Comments are closed.