Selv Danish Bacon markedsføres af Tulip i Randers, så afslører den lovpligtige EU-mærkningen på bagsiden, at svineflæsket er produceret i Tyskland. Det gælder også det økologiske bacon. Det betyder en væsentlig klimabelastning, når flæsket skal køres frem og tilbage.

KOMMENTAR – Dagligt får vi tudet ørerne fulde med løsagtige påstande om dansk landbrugs fortræffenligheder, men enhver opmærksom forbruger kan overbevise sig selv om, at de fleste af landbrugets lobbyister taler med tvedelt tunge.

Tag nu de unge Venstre-politikere fra Landboungdom, der pralede i Avisen Danmark 29/8 med dansk landbrug som verdens mest klimaeffektive, bakket op af den fynske Venstre-MF’er Erling Bonnesen. Næste gang du er på indkøb i supermarkedet, så tag en pakke Danish Bacon fra Tulip i Randers og tjek det lovpligtige EU-stempel på bagsiden. Der står enten DE for Deutschland eller NL for Holland. Eller tjek en pakke Coop-bacon – der står PL for Polen. Danish Bacon produceres i dag i udlandet, også den økologiske.

Spørg så de unge klimabevidste Venstre-politikere, hvordan det kan hænge sammen. Lyder deres påstande om ”verdens mest klimaeffektive” landbrug ikke hult, når der hver eneste dag kører lastvognstog med tonsvis af svineflæsk frem og tilbage mellem Danmark og Tyskland, Holland eller Polen for at tjene en ekstra femøre på kiloet.

Så er der påstanden om, at dansk landbrug går fallit og må lukke og slukke, hvis der skal tages hensyn til klima og miljø. Den sang synger Venstres Jakob Ellemann og De Konservatives Søren Pape.

Venstres påstand om tab af 14.000 arbejdspladser, hvis landbruget skal tage hensyn til klimaet, er ikke bare vildt overdrevet, men Jakob Ellemann-Jensen (billedet) taler direkte usandt. Det er påvist af Fødevareministeriet. Pressefoto

14.000 arbejdspladser vil gå tabt, påstår landbrugets selverklærede venner, men de undlader at nævne, at ”tabet” fortrinsvis ville ramme i Rumænien, Ukraine og andre østeuropæiske lande. Hvis påstanden i øvrigt var sand.  En tredjedel af dem, der arbejder i dansk landbrug, kommer langt fra den danske muld, og det bliver bare værre år for år. Næsten dobbelt så mange udlændinge arbejder nu på danske gårde som for bare 10 år siden. Selvfølgelig er det fint at kunne ophjælpe beskæftigelsen i landsbyer i de tidligere kommunistiske lande, men skal vi virkelig acceptere et tilsølet miljø og forringelser af klimaet for at skabe en smule beskæftigelse for dem?

Og så er der det med pengene. Her lyder kravet i Avisen Danmark 5/9 fra toplobbyist og svineproducent Peter Kiær, der er formand for Bæredygtigt Landbrug, at skal de danske landmænd yde deres til et bedre klima og miljø, så må skatteyderne yde dem milliarder af kroner i støtte. I betragtning af at erhvervet næppe har været bedre økonomisk polstret end netop nu til at yde sin skærv til samfundets miljøgenopretning, så er kravet simpelthen uanstændigt. I 2020 havde danske landmænd den højeste bruttofaktorindkomst siden 2012 og den næstbedste siden 1990, og i gennemsnit blev det til 1,4 mio. kr. for hver enkelt landmand. Det har vi Danmarks Statistiks ord for. Så hvad bilder disse agromillionærer sig egentlig ind?

Hvor ville det dog være velgørende, hvis landbrugets højt betalte lobbyister og politiske venner ville stoppe den falske sang om, at vores landbrugsproduktion ikke skader miljø og klima. For det gør den, og deres løsagtige påstande skader den hæderlige danske landmands anseelse. I stedet burde de og vi diskutere åbent og ærligt det faktum, at vores intensive produktion af mad skader både miljø og klima, og hvad kan vi gøre ved det. Deres krampagtige forsøg på at bilde forbrugerne ind, at landbruget ikke belaster naturen, koster al troværdighed. Det er en tabt kamp. Fat det dog.

Bannerfoto: svinefabrikken Lille Amalienborg i Sydvestjylland. Foto: Carsten Sohl

Kommentarer

  1. Gid folketinget læste den artikel.

  2. Jan Stampe Nielsen

    Folketingets medlemmer synes mere at have travlt med at urinere på hinanden, fører milliondyre rigsretssager, flyve verden rundt til klimamøder – og det naturligvis i et klimafly – end at læse artikler om f.eks store ministerbiler der kører mindst 5 km på en liter benzin. Og artikler om landbruget, dem synes de at få direkte fra Axelborg og Danish Crown.

Skriv en kommentar