Erling Bonnesen

L&F opfordrer til kamp mod den sidste natur

Sådan præsenterer den naturglade landboformand sin krigserklæring i det ugentlige nyhedsbrev til de danske landmænd.

Folketinget vedtog den 25. juni 2020 lovforslaget om forbud mod gødskning, sprøjtning og omlægning af arealer, som er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3.

Selv om man skulle tro, at alle danskere kan bakke op om denne indlysende beskyttelse af de sidste stumper naturarealer i agerlandet, så er der en gruppe og et erhverv, der er lodret imod. Ejendommeligt nok er det netop det erhverv, der altid gør et stort nummer ud af, at det ”lever i og af naturen” og derfor er de fornemste beskyttere af naturen. Men fri for sprøjtegifte og gødskning og oppløjning – nej, det er at gå for vidt, mener formanden for Landbrug & Fødevarer, minkavler Martin Merrild fra Struer.

I sin ugentlige belæring af de danske landmænd, så de kan vide, hvad de skal tro og mene, opfordrer Merrild til kamp mod naturen. Læs her her hans egen begrundelse:

”Forslaget vil kunne få meget store konsekvenser for mange landmænd. Det er helt urimeligt, at regeringen nu sætter en række lodsejere i en situation, hvor de i værste fald vil opleve et markant tab uden nogen form for erstatning.

Vores argumenter mod forbuddet kender I. Lad os i stedet vende os mod, hvad vi nu gør. For vores løfte til landbruget er, at kampen ikke er forbi. Ligesom med randzoneloven i sin tid vil vi arbejde for at omstøde beslutningen, om det så skal tage flere år.

Vi oplever i dag i samfundet et stigende fokus på natur og biodiversitet. Landmænd vil meget gerne gøre en indsats, men forbuddet på § 3 arealer kan blive en alvorlig kæp i hjulet for dette.

 Juridisk spor

Læs resten

Venstres klimapolitik? Følg statens kostråd og spis varieret, så skal det nok gå!

Spol frem til 2:30 og hør MF Erling Bonnesen fortælle om varieret kost som svar på klimaudfordringen. Klik på billedet og hør forklaringen. Sceendump fra TV2Fyn

Hvis man skal tro Venstres fødevare- og landbrugsordfører, revisor Erling Bonnesen, så har Danmarks liberale parti fået sig en ny klimapolitik. Fremtidens klimaudfordringer skal imødegås ved mere oplysning til befolkningen om de officielle kostråd, men i øvrigt er det op til forbrugerne at bestemme gennem deres indkøb, om klimaforandringerne skal bekæmpes.

Denne opsigtsvækkende politik blev fremlagt af MF Erling Bonnesen i et interview med TV2Fyn 12. december 2019 i anledning af Greenpeace-demonstrationen samme dag mod landets største svinefabrik, der er under opførelse ved Ringe på Midtfyn. Bonnesen svarede gentagne gange, at statens officielle kostråd bare skal følges, som svar på studieværtens insisterende efterlysning af en klimapolitik.

Partiformand Jakob Ellemann-Jensen har tilsyneladende ikke styr på Venstres klimapolitik. Pressefoto fra miljøministeriet.

Bonnesens udmelding er i lodret modstrid med partiets og partiformandens hidtidige erklærede klimapolitik. Officielt har Venstre tilsluttet sig målet om at reducere drivhusgasserne med 70 procent i 2030. Det sagde partiformand Jakob Ellemann-Jensen (V) fra Folketingets talerstol under åbningsdebatten 3. oktober. – Vi vil blive ved med at tage ansvar for klimaet, og vi skal blive ved med at være ambitiøse. Venstre støtter ambitionen om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030, sagde han og fortsatte:

Læs resten

Greenpeace anklager: Ingen hjælp at hente mod svinefabrikkernes stank og støj

Se dokumentarfilmen fra Greenpeace.

Kvalme, hovedpine, åndedrætsbesvær og diarré. Naboer til store svinefabrikker rundt om i Danmark lever med stærkt ubehagelige symptomer fra de sundhedsskadelige stoffer, der bliver ledt ud fra svinefabrikkerne.

Overalt i landet klager naboer til svinefabrikker over de gener, de må leve med. Indbyggerne i og omkring landsbyen Tingerup syd for Holbæk er plaget af de kæmpe svinefabrikker, de er omringet af – og som bliver ved med at udvide, uden at indbyggerne kan gøre noget.

Der er grønne algebelægninger overalt i Tingerup takket være forureningen fra svinefabrikkerne. Foto: klip fra Greenpeace-filmen

Greenpeace har i denne 27 minutter lange dokumentarfilm undersøgt forholdene i et område syd for Holbæk, hvor tidligere næstformand i Bæredygtigt Landbrug, Peter Kjær Knudsen, og hans tre sønner driver ni svinefabrikker.

Naboerne til nogle af fabrikkerne har i årevis klaget over symptomer som åndedrætsbesvær, hovedpine, kvalme, diarré og opsvulmede øjne og svælg, og symptomerne er værst, når stanken fra staldene er værst. Der kan næppe herske tvivl om, at hvis der var tale om gener fra kemiske udslip fra produktionsvirksomheder, ville der for længst være grebet ind, men svineindustrien er fredhellig. Politikerne tør ikke røre de aggressive svinefabrikanter.

Læs resten
fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.