Bornholmske billeder: Svineri med Roundup på solskinsøen

Dette er Bornholm – den 30. april 2020… Alle fotos: Holger Øster Mortensen

Landet over ser man i det åbne landskab mange sprøjteskader efter landbrugets hærgen med diverse sprøjtemidler. Tydeligst ses sprøjteskaderne efter brug af Roundup. Således også på Bornholm, hvor nogle frøgræsmarker er nedvisnet – men altså over visse strækninger også udover grøftekanterne. Efter nedvisning i det tidlige forår, er markerne efterfølgende tilsået direkte i den døde grønsvær med hestebønner.

Holger Øster Mortensen, Bornholm

Nu er det skændige forhold henvist til Bornholms Regionskommune, som lover at kigge på sagen. Landmændene på deres side vil muligvis henvise til, at der er tale om “vinddrift” af de giftige aerosoler, men i så fald skulle vinden den pågældende dag være kommet fra alle verdenshjørner. Det er nemlig grøftekanter langs 4-5 forskellige marker, der er tale om

Brugen af Roundup har i årevis været stærkt omdiskuteret, da mange forskere mener, det aktive stof glyphosat kan være kræftfremkaldende. Og der gøres da også mange tiltag verden over for at få forbudt dette pesticid. De konventionelle landmænd mener ikke de kan dyrke markerne uden Roundup, men naturligvis skal Roundup ikke bruges i offentligt ejede grøftekanter. Der har bønder intet at gøre.

Venlig hilsen

Holger Øster Mortensen, Smedevej 6, 3730 Nexø

Comments

comments

4 kommentarer til Bornholmske billeder: Svineri med Roundup på solskinsøen

  • Holger Øster Mortensen skriver:

    Og viceformand ved Landbrug & Fødevarer – en anden bornholmer – Thor Gunner Kofoed siger: “Det er der ingen landmænd, der gør”. Nej, det ser vi tydeligt. Mon ikke Lars-Martin og Thor Gunner kender hinanden og er af stort set samme støbning?

    • Karsten Lund Henneberg skriver:

      Det er tydeligt at se, hvorfor der lander round-up i rabatten! Bredden på gylleudlægeren og marksprøjten er ikke den samme, så når round-up’en skal udlægges fra samme kørespor, rager sprøjten for langt ud.

      Det vil ske igen næste år

      • Holger Øster Mortensen skriver:

        – nej, det er en forkert antagelse. Marken var en frøgræsmark, som blev nedvisnet med roundup, for derefter at blive tilsået med hestebønner. Forbryderen går nemlig ind for pløjefrit landbrug og “præcisionslandbrug”. Det ses tydeligt…

  • Pingback: Bornholmske billeder # 2: En enlig svale? | Gylle.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.