Twitter-opslag

Stadig flere danskeres fødevarer importeres, og det gælder ikke udelukkende luksusvarer, men også billig makrelguf på dåser og Danish Bacon fra Tulip

En historisk og stolt fiskerination som Danmark er ikke i stand til servere en prisbillig makrelmad for landets statsminister. Se, det havde du nok ikke regnet med, men ikke desto mindre er det en kendsgerning, hvis Mette Frederiksen køber sine dåser makrel-i-tomat hos Superbrugsen, Irma, Kvickly, DagliBrugsen eller Fakta. Dåsemakrellen i Coop-butikkerne er produceret i Letland.

Sort på hvidt – Coop-makrel-i-tomat er produceret i Letland

Det stemmer dårligt overens med de danske politikeres opfattelse af den danske fiskerination. Sådan beskrev et enigt folketing erhvervet i en aftale fra november 2017:

”Danmark er en historisk og stolt fiskerination. Fiskerisektoren er en dansk styrkeposition, og danske fiskere gør et fantastisk stykke arbejde hver eneste dag. Det betyder, at de seneste år har været rekordår for dansk fiskeri. Indtjeningen er bedre end nogensinde, og danske fiskere leverer råvarer til en forarbejdningsindustri, der eksporterer fiskeriprodukter i verdensklasse til markeder over alt i verden. Dansk fiskeri yder et væsentligt bidrag til dansk eksport og BNP. Et bidrag som betyder, at fiskerisektoren skaber vækst og arbejdspladser i Danmark, og som cementerer, at Danmark er en af Europas største fiskerinationer. Aftaleparterne bag denne aftale anerkender dermed fiskeriets betydning for Danmark, og ønsker med aftalen at sikre, at Danmark kan bevare og udvide denne styrkeposition.”

Røget makrel fra DagliBrugsen, men vend den rundt og se oprindelseslandet – det er Polen
Bagsiden af makrellen

Hvad angår makrelguf understøtter den danske fiskerination altså forarbejdningsindustrien i Letland, og det sker selvfølgelig på bekostning af vækst og arbejdspladser i Danmark. Så kan politikkerne lovprise den stolte fiskerination, lige så længe de vil – de danske makrelmadder kommer fra udlandet.

Her hjælper det heller ikke at overtale statsministeren til at skifte sit fiskevalg til f.eks. røget makrel. Den kan man også købe billigt i Coop-butikkerne, men heller ikke den er dansk produceret. Den importeres fra Polen.

Twitter-opslag

Mette Frederiksen er ikke bleg for at indrømme, at hun gerne nyder en god gammeldags mad med leverpostej, men også her krakelerer det danske skønmaleri. Forbrugernes foretrukne mærke er utvivlsomt Stryhn’s Leverpostej fra Stryhns AS, der også er mærkevarehus for mærkerne, Graasten Salater, K-Salat, Jensen’s Køkken, Slagtermester Andersen, Mayo, Royal Leverpostej og Langelænder Pølser. Men er det fuldgode danske produkter? Det kan diskuteres, al den stund at Stryhns A/S er en del af den familieejede norske koncern Agra, der har aktiviteter i Norge, Sverige og Danmark.

Danish Bacon fra Tyskland

Sådan kan vi desværre fortsætte i noget nær en uendelighed.

Tulip Bacon produceres i Tyskland, også den økologiske, flæskestegen kommer fra Polen, grøntsagerne fra Holland og din hvidløgspate er fra Belgien. Tilsyneladende aner statsministeren ikke, at det forholder sig sådan. Vi har de højeste fødevarepriser i EU, og stadig flere jobs i fødevaresektoren outsources til billigere produktion i udlandet eller bestrides af udenlandske gæstearbejdere herhjemme. Faktisk er hvert tredje job i den danske fødevareproduktion besat af en udlænding, og i enkelte driftsgrene som f.eks. svinekødsproduktionen er hver anden ansat fra udlandet. Og procentandelen stiger år for år.

Alligevel snakker Mette Frederiksen uanfægtet videre om Danmark som en enormt betydningsfuld fødevareproducent, der sikrer, at ingen af os skal gå sultne i seng.

Det kom frem på årets delegeretmøde i lobbyorganisationen Landbrug og Fødevarer i november 2019, hvor statsministeren var inviteret som hovedtaler. Her lagde hun ud med denne svada:

”Det er historieløst og identitetsløst at tro, at vi kan undvære dansk landbrug. Danmark er et landbrugsland. Det er så banalt, at hvis ikke I producerer de fødevarer, vi danskere forbruger, så er der nogle andre, der skal gøre det. Belastningen af klima og natur bliver ikke mindre af det. Den bliver større. Som socialdemokrat er jeg ikke et sekund i tvivl om, at hvis vi ikke havde så stærk en landbrugsproduktion i Danmark, så ville mange lønmodtagere ikke have et job at stå op til.”

Statsministeren tager fejl. Jobs bliver der stadig færre af, og de besættes af udlændinge, mens importen af fødevarer stiger. Forklaringen er selvfølgelig, at prisen er kongen i supermarkedet.

Paradokset burde være åbenlyst for enhver. ”Landbrugslandet” Danmark har de dyreste fødevarer i EU med et prisniveau på hele 42 pct. over EU-gennemsnittet. Derefter kommer Sverige, Østrig, Finland, Irland og Luxembourg, som alle ligger mellem 18 og 25 pct. over EU-gennemsnittet. De laveste fødevarepriser findes i Polen, som har et prisniveau 39 pct. under EU-gennemsnittet.

Men hvad så med den globale befolkningstilvækst? Kommer de nye milliarder af verdensborgere ikke til at gå sultne i seng, hvis dansk landbrug slukker og lukker? Nej. Det er kun i reklamefilms, at danske landbrugsvarer mætter andre befolkningsgrupper end velnærede velhavere i vores industrialiserede nabolande som Tyskland, Sverige og England. Langt størstedelen af eksporten går til de europæiske lande, mens Kina, Norge, USA og Japan er de store eksportmarkeder uden for EU.

Landbrugets lobbyister kæmper en tabt kamp – fat det dog

»Absurd« at kalde Danmark et stort landbrugsland

Jyllandsposten kikkede påstanden om landbrugslandet Danmark efter i sømmene i oktober 2021 og nåede frem til et ganske anderledes resultat end statsministeren. Niels Kærgård, mangeårig forsker i jordbrugspolitik og økonomisk historie, havde besvaret spørgsmålet i et interview med mediet Videnskab.dk:

Søren Kjeldsen-Kragh, KU

»Det kommer an på, hvordan du ser på det. Ser du på det rent økonomisk, så er Danmark ikke et landbrugsland i dag. Landbruget beskæftiger under 3 pct., og eksporten er under 10 pct., så kan man ikke rent økonomisk sige, at Danmark er et landbrugsland«.

Samme vurdering kom fra professor emeritus i samfundsøkonomi Søren Kjeldsen-Kragh fra Københavns Universitet.

»Det vil være en absurditet at gå rundt og påstå, at vi er et stort landbrugsland, for det fylder en meget lille del af økonomien efterhånden,« sagde Søren Kjeldsen-Kragh.

»Det er ikke det samme som at sige, vi ikke skal have en produktion. Men antagelsen om, at landbruget er Danmarks hovederhverv, holder slet ikke – heller ikke hvis man ser på beskæftigelse,« tilføjede han.

Til gengæld dækker landbruget to tredjedele af Danmarks areal og står i dag for en fjerdedel af Danmarks samlede drivhusgasudledning.

»Det vil sige, når du kører gennem landet, så er det landbruget, du ser. Når du flyver over Danmark, ser du rapsmarker og korn. Så når vi snakker miljø og landskab, så er Danmark et landbrugsland,« sagde Niels Kærgård.

Bannerfoto: Skønt omgivet af hav til alle side formår den danske fiskerination ikke at levere makrelguf til statsministeren. Privatfoto

Visited 9 times, 1 visit(s) today

One Comment

  1. Torben Aagesen

    Danske politikeres opfattelse af danmark gælder udelukkende hvad der tjener deres egne interesser, og fjerner sig mere og mere fra borgernes interesser.

Skriv en kommentar