Folketinget vedtog den 25. juni 2020 lovforslaget om forbud mod gødskning, sprøjtning og omlægning af arealer, som er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3.
Selv om man skulle tro, at alle danskere kan bakke op om denne indlysende beskyttelse af de sidste stumper naturarealer i agerlandet, så er der en gruppe og et erhverv, der er lodret imod. Ejendommeligt nok er det netop det erhverv, der altid gør et stort nummer ud af, at det ”lever i og af naturen” og derfor er de fornemste beskyttere af naturen. Men fri for sprøjtegifte og gødskning og oppløjning – nej, det er at gå for vidt, mener formanden for Landbrug & Fødevarer, minkavler Martin Merrild fra Struer.
I sin ugentlige belæring af de danske landmænd, så de kan vide, hvad de skal tro og mene, opfordrer Merrild til kamp mod naturen. Læs her her hans egen begrundelse:
”Forslaget vil kunne få meget store konsekvenser for mange landmænd. Det er helt urimeligt, at regeringen nu sætter en række lodsejere i en situation, hvor de i værste fald vil opleve et markant tab uden nogen form for erstatning.
Vores argumenter mod forbuddet kender I. Lad os i stedet vende os mod, hvad vi nu gør. For vores løfte til landbruget er, at kampen ikke er forbi. Ligesom med randzoneloven i sin tid vil vi arbejde for at omstøde beslutningen, om det så skal tage flere år.
Vi oplever i dag i samfundet et stigende fokus på natur og biodiversitet. Landmænd vil meget gerne gøre en indsats, men forbuddet på § 3 arealer kan blive en alvorlig kæp i hjulet for dette.
Juridisk spor
Først og fremmest undersøger vi et juridisk spor. Formålet vil være at omstøde eller grundlæggende ændre det vedtagne forbud. Vi vil se på muligheden for at udfordre § 3-registreringerne samt få en afklaring af rammerne for, hvornår der er tale om ekspropriation, inden loven træder i kraft.
Helt centralt står at styrke lodsejernes retssikkerhed i forhold til råderetten over deres egne arealer. Lovforslaget giver mulighed for erstatning eller dispensation, hvis det rammer den enkelte landmand meget hårdt. Men det er ikke muligt at få afklaret, om man er ”hårdt ramt,” før lovforslaget træder i kraft 1. juli 2022.
Jura-sporet vender vi med juridisk ekspertbistand på landsformandsmødet på mandag i næste uge. Vi nedsætter en erfagruppe med berørte landmænd, Det vil sikre, vi hele tiden er i tæt kontakt med de, der er hårdest ramt, og vi hele tiden har et godt overblik over de enkeltes tab.
Økonomiske konsekvenser
Derudover arbejder vi for at sikre de bedst mulige informationer og støtte til alle landmænd, der er ramt af forbuddet. Vi har fokus på at afbøde de økonomiske konsekvenser, eventuelt gennem tilskudsordninger. De vil aldrig kunne kompensere for de tab, forbuddet giver. Men tilskud til afgræsning kan være med til at give en lidt bedre driftsøkonomi. Vi vil også se på muligheden for at sætte § 3-jorden i spil til projekter om jordfordeling eller udtagning.
Ved sin tiltræden for et år siden talte regeringen meget om behovet for brede forlig på landbrugsområdet. Vi ved, at blå blok var villig, og vi vil gerne kvittere for, at der har været en stor indsats fra blå blok for at mindske de meget store konsekvenser af forbuddet. Desværre har ministeren og regeringen ikke været indstillet på at finde løsninger i dialog med oppositionen og os, selvom behovet blev påpeget ved samråd efter samråd.
Et tillidsbrud
Det er en meget ærgerlig sag. Vi oplever i dag i samfundet et stigende fokus på natur og biodiversitet. Landmænd vil meget gerne gøre en indsats, men forbuddet på § 3 arealer kan blive en alvorlig kæp i hjulet for dette. Mange landmænd vil nemlig opleve det som et tillidsbrud, at reglerne nu bliver ændret. Da Naturbeskyttelsesloven blev vedtaget i 1992, blev landmænd forsikret, at de kunne fortsætte den drift, de havde på de enge, der dengang blev beskyttet af den nye lov.
Hvis det tilsagn nu fjernes uden erstatning og med store tab til følge, så vil mange landmænds tillid til offentlige myndigheder og politikere lide (endnu) et knæk.
Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer”
Ja, det håber jeg sandelig også, at ministeren gør. Det simpelt hen for galt, at landmænd skal ødelægge de rester af natur i Danmark, som der er så hårdt brug for. Både for naturen selv og for os alle os ikke-landmænd. Vi har jo alt for lidt af den og skal have meget mere. Den Corona-lukning, vi lige har været igennem, har med stor tydelighed vist, hvor stort behovet er for at komme ud i naturen og langs vore kyster.