Miljø – og Fødevareministeriets ledelsesstil kan bedst betegnes som Ebberød Bank. På den ene side vil miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen afsætte 1,6 milliarder kr. til at fjerne 1200 tons kvælstof og 4 tons fosfor fra landbrugets forurening. På den anden side har Lunde Larsen netop fremsat et lovforslag, der giver hav- og dambrug lov til at udlede 1200 tons kvælstof ekstra til de samme kystområder.
Læs her de to artikler. Indholdet stritter mildest talt i hver sin retning.
1,6 mia. kr. for at fjerne 1200 tons kvælstof fra landbruget
Staten planlægger at afsætte i alt 1,6 mia. kroner over de næste fem år til at genskabe vådområder, der kan reducere landbrugets tilførsel af kvælstof og fosfor til vore fjorde og søer. De nye vådområder vil årligt kunne fjerne 1200 tons kvælstof og fire tons fosfor. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Miljø- og Fødevareministeriet, dateret 6. februar 2017.
– Vi kan se frem til en storstilet indsats, hvor vi genskaber våde områder, der kan nedbringe tilførslen af kvælstof til vores fjorde og kystvande. Vi sætter så at sige gang i naturens egen vandrensning. Resultatet er først og fremmest renere vand, men kan også på sigt give bedre forhold for fugle og fisk, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen. Vådområderne skal etableres gennem frivillige aftaler med landmænd, som kan lade deres jord indgå i projekter mod kompensation – eller ved aftaler om jordfordeling, hvor der kan sælges og byttes jord.
Lunde Larsen vil tillade 1200 tons kvælstof ekstra til hav- og dambrug
En ny lov vil tillade 1200 tons mere kvælstof ved kysterne fra havbrug og dambrug på land i de næste fire år. Det er miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen, der har fremsat lovforslaget som konsekvens af landbrugspakken, der vil tillade nye havbrug især i Kattegat.
En af de skarpeste modstandere af nye havbrug, folketingsmedlem Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten, finder lovforslaget dybt betænkeligt og meget mærkeligt.
– Jeg har stillet fire spørgsmål til ministeren om dette lovforslag. Svarene gør det uklart, hvad der kan komme af forurening, og hvor det vil komme fra både dambrug og havbrug i farvandene tæt på kysterne, siger han til www.gylle.dk Vi ved simpelthen ikke, hvor megen forurening, der kommer ind til kysterne, siger Søren Egge Rasmussen.
Søren Egge Rasmussen er også imod, at lovforslaget giver fødevare- og miljøministeren bemyndigelse til at fastlægge, hvor meget hav- og dambrug må forurene.
Lovforslaget har været i høring indtil 4. januar 2018. Der er 125 høringsberettigede, bl.a. kommuner som Syd- og Norddjurs og Samsø. De er alle tre modstandere af nye havbrug.
En af de høringsberettigede parter er Havbrugsgruppen Ebeltoft, der bakkes op af en række foreninger og organisationer. Gruppen påpeger blandt andet, at i bemærkningerne til lovforslaget fastslås det, at der ikke er konflikt mellem indholdet i lovforslaget i forhold til EU’s regler og direktiver.
Det afviser Havbrugsgruppen med henvisning til, at der vil blive produceret rogn fra regnbueørreder til eksport til Japan. Dermed opfylder denne produktion ikke EU’s vækstdirektiv, der forudsætter produktion af kvalitetsfisk til det europæiske marked. Det skriver kontaktpersonen for Havbrugsgruppen Ebeltoft, Thorkild Hansen, i sit høringssvar. En klage fra gruppen bliver i øjeblikket behandlet i EU.
Og han tilføjer, at denne lov kan åbne en kæmpeport for forurening af kystvandene fra hav- og dambrug. Det er helt afhængigt af, hvordan ministeriet vil bruge de bemyndigelse, de får i de efterfølgende bekendtgørelser.
Læs hele høringsvaret fra Havbrugsgruppen.
