Masser af resistente sygdomsbakterier påvist i tyske vådområder – hvad med Danmark?

I badesøer, floder og vandløb i Niedersachsen har medarbejdere fra Norddeutsche Rundfunk (NDR) taget tolv vand- og sedimentprøver og fået dem undersøgt i laboratoriet. Forskerne fandt i alle prøver bakterier, der var delvist resistente over for flere typer antibiotika. Det skriver den tyske avis taz 9. februar 2018.

En mand falder i en bæk og drukner næsten. På hospitalet finder lægerne multiresistente bakterier i hans lunger. Kort tid efter dør manden. Den præcise dødsårsag forbliver uopklaret. Derimod står det klart: Efter dødsfaldet undersøgte sundhedsafdelingen vandløbet og opdagede masser af farlige, resistente bakterier.

Denne rapport fra Frankfurt fra sidste forår var anledning til måneders forskning og en rejse på tværs af Niedersachsen, hvor journalister fra NDR broadcast Panorama-Die Reporter ønskede at finde ud af, om den slags bakterier også kunne findes der.

Vi bringer et uddrag af artiklen:

Hvor farlige er fundene?

Tim Eckmanns.

De viser, ifølge Tim Eckmanns fra Robert-Koch-Institut, at de resistente sygdomsbakterier “tilsyneladende er ankommet i miljøet og i en grad, der overrasker mig.” Selvom antibiotikaresistente bakterier ganske vist er påvist gentagne gange i naturen, er deres spredning forløbet mere dramatisk end forventet.

Vil man finde resistente bakterier overalt, hvis man ser nærmere efter?

Under alle omstændigheder mange steder. Inden for rammerne af forskningsprojektet “Hyreka” er vandområder, drænvand, grundvand og andre “miljørum” undersøgt systematisk i forskellige regioner i Tyskland i de seneste to år. Fra dette projekt håber sundhedsvidenskaben at få et overblik over, hvilke farvande og jordområder og i hvilke regioner der er særligt stærkt forurenet, og hvor der er hotspots.

Hvad er hotspots?

Dette begreb refererer til særligt høje koncentrationer af resistente bakterier, der forekommer i visse områder. Hvis man stiller spørgsmålet, hvordan de mange antibiotikarester og resistente bakterier overhovedet kommer ud i miljøet, identificerer man som svar nogle ”varme spredningsveje” som f.eks. udbringning af ​​flydende gylle, staldgødning og fermenteringsrester fra biogasanlæg på markerne. Hertil kommer, at medicinerede dyr udskiller antibiotika-rester til miljøet via deres urin. Regnen udvasker dem til vandmiljøet. Vore rensningsanlæg er også centrale hotspots.

Kan man ikke bruge teknologi til at filtrere antibiotika-rester bort?

Nej, det er ikke helt muligt. Derfor opfordrer Umweltbundesamt (den tyske miljømyndighed) til eftermontering af særligt renseudstyr på spildevandsrensningsanlæg. Men det er et milliardprojekt. Ikke kun antibiotika, men også andre sundhedsrelaterede lægemidler med delvist hormonale virkninger kan ikke filtreres effektivt bort i rensningsanlæggene i dag. En 100 pct. rensning af spildevandet vil dog ikke kunne opnås.

Moderne kyllingeproduktion forudsætter store mængder antibiotika for at sikre kyllingernes hurtige vækst.

Er antibiotikaresistente bakterier faktisk menneskeskabte?

Både ja og nej. De enorme mængder af antibiotika, der indgives i humanmedicin og i animalsk produktion har først og fremmest medført e alarmerende forhold. Men i princippet forekommer resistente bakterier også naturligt i miljøet. Bakterier er velforberedte. De har evnen til at beskytte sig mod antibiotika produceret af andre organismer, såsom svampe.

Moderne svineproduktion er ingen børneleg, hvor der er tid til at kæle for de nuttede smågrise. Det er kun, når pressen møder op, at den slags billeder her kan tages. Produktionen af 30 mio. svin om året i Danmark kræver massive mængder antibiotika, hvis rester ender i vandmiljøet, når de enorme mængder afføring spredes ud i en stor del af landskabet.

Hvordan gør de det?

På den ene side ved mutation: Ved forplantning af bakterierne ændres det genetiske materiale. Mikrober, der er genetisk bedre forberedt til et antibiotisk angreb, overlever behandlingen og kan formere sig endnu bedre. På den anden side udveksler bakterier også resistensgener indbyrdes. De kan endda inkorporere flere resistensgener i deres DNA. De beskytter imod flere aktive ingredienser samtidigt. Dette resulterer i multiresistente bakterier, der undertiden kan modstå tre, fire eller endnu flere antibiotika.

Hvor mange mennesker dør hvert år for antibiotikaresistens?

Den amerikanske tilsynsmyndighed CDC anslår tallet for USA på 23.000. Det Europæiske Lægemiddelagentur har navngivet tallet 25.000 for Europa.

Har vi akut brug for nye antibiotika?

Det ville være ønskeligt, men udviklingen er langsommelig og tilsyneladende ikke en prioritet for producenterne. Dog er det nyopdagede antibiotikum Teixobactin stadig en lovende kandidat. Men med det nuværende uregulerede antibiotikaforbrug er det imidlertid kun et spørgsmål om tid, inden der opstår resistens også mod dette lægemiddel.

Moderne minkproduktion kræver også betydelige mængder antibiotika, og især i Danmark bruges der megen antibiotika, når den årlige produktion af 17 mio. minkskind skal hives hjem. Danmark har verdens højeste produktion af de forkætrede pelsdyr.

Okay, mit sidste spørgsmål: Skal jeg stoppe med at bade i søen om sommeren?

Forkert spørgsmål! Det er typisk, at resultaterne fra Niedersachsen nu primært tolkes som en individuel risiko. Tværtimod er dette er et dramatisk socialt problem, fordi de resistente bakterier tilpasser sig og spredes bedre og hurtigere.

Men hvis man sluger vand, mens man bader?

Så ender vandet i din mave, hvor bakterierne normalt dræbes af det aggressive miljø, der hersker der. Resten bliver forhåbentlig ordnet af din tarmflora.

Og hvis jeg har rifter eller et åbent sår?

Så ville jeg ikke svømme i en sø med resistente bakterier.

 

Trods de hundredvis af vandprøver, der analyseres hver sommer for at sikre badevandet, interesserer myndighederne sig ikke for de resistente bakterier i vandet.

 

Danmark lukker øjnene

Gylle.dk har forespurgt Miljøstyrelsen om indsigt i de danske myndigheders overvågning af resistente bakterier i vandmiljøet. Kontorchef Lise Fogh besvarede forespørgslen 6. april 2018, og af svaret fremgår, at miljømyndighederne ingen viden har om denne sundhedsfare. Af besvarelsen fremgår det heller ikke, at der skulle eksistere en handleplan for området.

Her er et uddrag af svaret:

”Miljøstyrelsens nationale overvågning af vandmiljøet omfatter ikke undersøgelser af antibiotikaresistente, sygdomsfremkaldende bakterier, hvorfor vi ikke har data at sende. Jeg kan dog oplyse, at Miljøstyrelsen har undersøgt generelt for E. coli på 7 forskellige vandløbsstationer i perioden 2000 til 2010. Forekomsten blev udelukkende opgjort som antal/100 ml som indikator for forurening med fækalt spildevand. Der blev således ikke foretaget undersøgelser af, hvorvidt bakterierne var antibiotikaresistente eller sygdomsfremkaldende.”

Den samme mangel præger de obligatoriske badevandsanalyser, der foretages hver sommer over hele landet. Vandprøverne undersøges kun for E. coli og enterokokker, men tjekker ikke for resistens. Endelig overvåger Fødevarestyrelsen bl.a. den mikrobielle kvalitet af muslinger i havområder, hvor der produceres muslinger mv., men heller ikke i denne forbindelse analyseres der for resistente bakterier. Man interesserer sig kun for E. coli-bakterier, salmonella og giftige alger.

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.