Mere end halvdelen af broget fluesnapper-bestanden er væk

Det er sandsynligvis færre insekter på trækruterne og forringede levevilkår i vinterkvarterer i tropisk Vestafrika, der gør det vanskeligere at være fluesnapper. Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) fugletællinger dokumenterer, at bestanden af broget fluesnapper i Danmark er gået dramatisk tilbage

Det skriver Jan Skriver for Dansk Ornitologisk Forening (DOF) den 23. juni 2020.

Siden midten af 1990’erne er den danske bestand af broget fluesnapper gået så kraftigt tilbage, at skove, parker og haver i dag kun huser halvt så mange ynglepar, som de gjorde for bare to årtier siden.

Det dokumenterer Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) punkttællinger, der hvert forår tager pulsen på de danske ynglefugle. Også Atlas III, som er den hidtil mest omfattende undersøgelse af den danske ynglefuglefauna, dokumenterer en voldsom reduktion i den brogede fluesnappers danske udbredelse.

– I en tid, hvor flere og flere danske skovområder får udlagt områder som urørt skov, der netop tilgodeser en hulrugende og insektædende art som broget fluesnapper, er det vanskeligt at kæde tilbagegangen sammen udelukkende med problemer i vores hjemlige natur. Også i de danske haver er broget fluesnapper gået tilbage siden 1990’erne.

– Derfor er det nærliggende at søge forklaringen på artens dramatiske tilbagegang i forringede levevilkår på artens trækruter og i dens vinterkvarterer, siger Thomas Vikstrøm, der er biolog og projektleder i DOF.

Tørke, sprøjtegifte og opdyrkning

Broget fluesnapper trækker primært via Frankrig, Italien, Spanien og Portugal til overvintring i tropisk Vestafrika, hvor det kan være svært at få præcis viden om de problematikker, som kan forringe vilkårene for trækfugle. Tørke, opdyrkning og brug af gifte kan være mulige forklaringer på insektædernes vanskeligheder.

Broget fluesnapper deler vilkår med flere arter af trækfugle, som flyver til tropisk Afrika for at holde vinter. Det gælder for eksempel de danske svaler og sangfugle som gulbug, rørsanger og kærsanger samt gøgen.

– I store dele af Afrika syd for Sahara, hvor mange danske sangfugle overvintrer, er landskabet i stigende grad blevet kultiveret de senere årtier. Udbredt brug af pesticider, gødskning og omlægning af savanneområder og skove til kulturland har forringet vilkårene for mange insektædere, siger Thomas Vikstrøm.

Færre siden 90’erne

I DOF’s Atlas III-kortlægning af Danmarks ynglefugle er der gjort væsentligt færre sikre ynglefund af broget fluesnapper sammenlignet med den tilsvarende kortlægning for to årtier siden.

– I 1990’erne var der 279 kvadrater i Danmark, hvor broget fluesnapper med sikkerhed blev fundet ynglende. I perioden 2014-2017 har vi til sammenligning kun sikre ynglefund fra 72 kvadrater. Det giver et kraftigt fingerpeg om, at bestanden af ynglende broget fluesnapper i Danmark er gået væsentligt tilbage i tæthed, siger Thomas Vikstrøm.

Broget fluesnapper har sit udbredelsesmæssige tyngdepunkt østpå i Danmark med Bornholm, Nordøstsjælland og Østjylland som sine kerneområder. Vest for israndslinjen gennem Jylland er der stort set ingen ynglepar af broget fluesnapper.