Dicamba-sprøjtegift har skadet natur og afgrøder på 445.000 hektar i USA – alene i første halvår af 2018

Monarch-sommerfuglen er ved at blive sprøjtet væk af de amerikanske GMO-landmænd.

En netop offentliggjort rapport fra University of Missouri anslår, at vinddrift med Monsanto-sprøjtegiften dicamba har ramt 445.000 hektar landbrugsafgrøder, træer og anden plantevækst hidtil i år. Arealet svarer til halvanden gange Fyns størrelse. Det skriver EcoWatch den 20. juli 2018.

Situationen nærmer sig det katastrofale for store områder i USA.

Denne forurening er konstateret mindre end et år efter USAs miljøstyrelse, EPA, og mange stater indførte yderligere begrænsninger på anvendelsen af dicamba med netop det formål at forhindre skader fra vinddrift, så hvordan kunne det ske?

I 2017 skabte dicamba kaos for dyrkningen af anslået 1,5 millioner hektar af sojabønneafgrøder, der ikke var genetisk manipuleret til at modstå den berygtede vinddrift med dicamba.

Seniorforsker Nathan Donley.

“De udbredte skader på afgrøder og endda fredsommelige træer som Catalpa- og Bradford-pæren bekræfter, at denne flygtige sprøjtegift ikke kan anvendes sikkert og bør ikke godkendes af EPA igen,” siger Nathan Donley, seniorforsker ved Center for Biologisk Mangfoldighed (CBD). “Det er lettere at få et kuld kattekillinger til at gå i flok end at få dicamba til kun at ramme der, hvor du sprøjter. EPA’s nye ledelse bør stoppe brugen af ​​dette farlige pesticid.”

De meget giftige dicamba-sprøjtegifte produceres af især Monsanto, og de er designet til primært at bruges på andengenerations sojabønner, der er genetisk manipuleret til at modstå, hvad der normalt ville være en dødelig dosis af pesticidet.

En CBD-rapport udgivet i juni i år fastslog, at rapporterede skader på specialafgrøder, grøntsager, populære blomster og træer er steget dramatisk, hvilket tyder på, at mange typer af planter kan blive beskadiget af dicamba.

Tidligere i år viste en CBD-rapport, at mere end 24,3 millioner hektar af monarksommerfuglens habitat forventes at blive sprøjtet med dicamba til næste år. Arealet svarer til lidt mere end halvdelen af Danmark.

Det amerikanske forbrug af dicamba skyder atter i vejret. Data ud arbejdet af cand. stat. Klaus Flemløse, se også de danske salgstal i rapporten.

Dicamba kan ødelægge monarksommerfuglens habitat på to måder: ved at skade de blomsterblade, der afgiver nektar til voksne sommerfugle, når de trækker mod syd om vinteren, og ved at skade mælkeurten, der som er helt afgørende som fødegrundlag for sommerfuglens reproduktion.

“Ud over at landbruget igen bliver ramt af dicamba-drift, er dette ukontrollable pesticid skadeligt for vilde planter, der vokser i naturomåder lige udenfor landbrugsområderne,” sagde Donley. “Den eneste grund til, at landmændene føler sig tvunget til at anvende dicamba, er truslen fra det glyphosatresistente superukrudt, der spirer frem på millioner af hektar. Men brugen af flere og flere pesticider på afgrøderne tjener kun til at holde bønderne indespærret i sprøjtegiftenes trædemølle. I mellemtiden betaler nabobønder, naturen og dyrelivet omkostningerne.”

Dicamba har en tidsbegrænset lovgivningsmæssig føderal godkendelse i USA, der udløber senest den 9. november 2018, medmindre den fornys af EPA. Agenturet beslutter i midten af ​​august, om man vil forny dicamba-registreringen eller lade den udløbe.

I Danmark har dicamba været anvendt til ukrudtsbekæmpelse af to-bladet ukrudt i vårbyg, vårhvede og på græsarealer samt til nedvisning. I dag er der kun en lille lovlig anvendelse af dette pesticid i Danmark ifølge vores undersøgelse, og der er ingen planer eller krav fra erhvervet om at få adgang til at anvende det naturødelæggende kemikalie.

Hvem har skylden – Monsanto eller landbruget?

Det er et velkendt problem ved Monsanto-sprøjtegiften dicamba, at midlet er meget letfordampelig og derfor kan ramme naboafgrøder og ødelægge dem. Samme problem kendes i Danmark med den meget populære sprøjtegift prosulfocarb, der også spredes vidt og bredt med vinddrift, men alligevel er godkendt af både politikere og miljømyndigheder på grund af massivt pres fra kemilandbrugets lobbyister.

Så tungt falder giftregnen over de danske kommuner

For at imødegå landbrugets bekymringer for dicamba-vinddrift udviklede Monsanto sammen med sine GMO-afgrøder en mindre flygtig version af sprøjtegiften. Systemet skulle så markedsføres som en stor velsignelse for landmændene, især for de der kæmper mod sprøjteresistent ukrudt, der kan udvikles, når der kun anvendes en sprøjtegift.

Det lyder simpelt, ikke? Så hvorfor så megen kontrovers? Her begynder situationen at blive kompliceret.

Monsanto frigav de dicamba-resistente afgrøder i 2015, baseret på den eksisterende version af dicamba. Det var før, den amerikanske miljøstyrelse EPA gav grønt lys for den nye, mindre flygtige version af dicamba. Den fik regeringens godkendelse i november 2016. Det afholdt dog ikke landmændene fra at plante dicamba-tolerante afgrøder i begyndelsen af 2016.

Bayer ejer i dag Monsanto, men med i købet fulgte også balladen om dicamba.

En million hektar af dicamba-tolerante sojabønner blev plantet i USA. Men da den nyere og sikrere version af dicamba endnu ikke var godkendt, sprøjtede de amerikanske landmænd disse afgrøder med de eksisterende, mere flygtige versioner af dicamba for at udrydde ukrudt og redde deres afgrøder – men bragte samtidig deres naboers afgrøder i fare, som ikke var dyrket med de samme GMO-frø.

Ifølge myndighederne blev omkring 81.000 hektar afgrøder alene i Arkansas, Missouri og Tennessee ramt af afgrødeskader fra dicamba-afdrift i 2016. For hele USA vurderes det, at 1,5 millioner hektar blev ramt.

Offentligt hævdede Monsanto-koncernens talsmænd, at de havde advaret landmændene mod at gøre dette, og koncernen mener derfor, at landmændene selv er skyldige, fordi de har anvendt produkter uden godkendelsesetiket.

Imidlertid kom det frem i en retssag i juli i år, at advokater for landmændene insisterer på, at Monsantos salgsrepræsentanter i al hemmelighed har sagt, at de ikke ville være bekymrede at anvende de ældre, mere flygtige versioner af dicamba. “Dette var Monsantos virkelige plan – offentlig skulle man være i overensstemmelse med reglerne, samtidig med at koncernens salgsrepræsentanter kunne fortælle landmændene det modsatte.”  Advokaterne hævder altså, at sælgerne har ”forsikret køberne om at off-label og ulovlig brug af dicamba ville være fint.”

Bayer Bought Monsanto and Is Now Stuck With Its Biggest Headache

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.