Da bestandene af fem arter af overvintrende vandfuglearter er påvirket af vindmøller, må der ikke opstilles vindmøller i Fuglebeskyttelsesområderne på havet. Hobbyjagt, der påvirker tyve arter af fugle, må derimod fortsætte, da miljøministeren prioriterer aktiviteter som hobbyjagt frem for biodiversitet. Privatfoto.
Læs den seneste indberetning her.

Miljøministeren bør snarest få stoppet den skadelige motorbådsjagt i de 22.600 kvadratkilometer åbne havområder, som Danmark har udlagt som fuglebeskyttelsesområder. Det svarer til 22 % af det danske havareal. Det skal ske for at beskytte de millioner af trækugle, der hvert år passerer eller overvintrer i de danske farvande, som fuglene er helt afhængige af.

Det skriver biolog og jæger Søren Wium-Andersen, Hillerød.

Danmark indberettede i 2019 til EU, at bestandsstørrelserne for 20 arter af de overvintrende vandfugle er påvirkede af jagt, mens 13 arter er negativt påvirket af fiskeri. Da fem af de overvintrende arter af vandfugle er negativt påvirket af vindmøller, har Danmark friholdt de marine fuglebeskyttelsesområder for vindmøller.

Da såvel jagt som fiskeri påvirker vandfuglene mere end vindmøller, bør Danmark friholde de marine fuglebeskyttelsesområder for jagt og fiskeri. Dette ikke mindst for at beskytte de mange rødlistede fuglearter i Fuglebeskyttelsesområderne mod jagt og de jagtlige forstyrrelser som cirka 2.000 motorbådsjægere giver i disse områder fra den 1. september til den 31. januar. Danmark og Malta er i dag de eneste EU-lande, som opretholder den meget skadelig havjagt.

Det kan undre, at ministeren ønsker at opretholde jagt og fiskeri i de af vore havområder, hvor aktiviteterne skader mest. Hvis Fuglebeskyttelsesområder ikke skal være en falsk varebetegnelse, så må ministeren som minimum få stoppet hobbyjagten i disse områder.

Fra rapporten.
Visited 3 times, 2 visit(s) today

Kommentarer

  1. Holger Mortensen

    JAGT er helligt i Danmark. Og jagtlobbyen er meget, meget stærk. Hele jagtlovgivningen bør opstrammes gevaldigt. Man kunne jo starte med at forbyde al udsætning af skydefugle. Og få nedsat antallet af anskydninger etc.

  2. Finn Watson

    Sæsonen for motorbådsjagt begynder 1. oktober og ikke som anført i indlægget 1. september.
    Med den nyligt ikrafttrådte 2-årige fredning af edderfugl i 17 fuglebeskyttelsesområder er motorbådjagten reelt under afvikling. Det burde forfatteren glæde sig over og derudover engagere sig i kampen mod de mange andre trusler mod vores natur, herunder landbrugets bidrag til forringelsen af vores vandmiljø. Dette er et langt større problem end jagt, og med udsigten til en blå regering, bliver denne kamp vanskeligere.

    • Søren Wium-Andersen

      Til Finn Watson
      Du har da helt ret i at dykænderne og blishønen først må skydes fra den 1. 10. Men havde jeg skrevet det, havde jeg sikkert fået at vide, at en række arter af gæs, svømmeænderne og sølvmågen allerede må skydes fra den 1.09. Også fra motorbåd.
      Derfor valgte jeg at skrive fra den 1.09. – 31.01.

      • Finn Watson

        Det er ærgerligt, at Wium-Andersen ikke sætter sig bedre ind i fakta: Det er – uanset vildtart – ikke tilladt at drive jagt fra motoriseret fartøj før 1. oktober.
        Når det handler om forstyrrelse ved jagt, er det endvidere værd at være opmærksom på forbuddet mod motorbådsjagt i stort set alle fjorde og vige. Dette trådte i kraft i 1988, og beskyttelsen af vandfugle tog et kvantespring med en “perlerække af reservater” i 1990’erne. Citat: Hjorth og Meltofte i DOF’s 100års festskrift s.150ff (2006).
        Såvel forbuddet mod motorbådsjagt som jagtfrie kerneområder i reservater retter sig primært mod vore fuglebeskyttelsesområder.

        • Søren Wium-Andersen

          Til Finn Watson
          Tak for oplysningen. Indrømmer gerne, at jeg ikke var klar over, at jagt fra motorbåd er forbudt før 1. oktober. Men det ændrer ikke ved det faktum, at alle arter i de marine fuglebeskyttelsesområder – også de fredede – forstyrres kraftigt af motorbådsjagten, hvorfor jeg fortsat mener, at den bør stoppes.

  3. Jan Stampe Nielsen

    Lad os nu først få en miljøminister

  4. Lene Larsen

    Lige præcis.

  5. Dorthe Lerfeldt

    Miljøminister Lea Wermelin er kun interesseret i rewilding = Sætte husdyr, der er slettedyr, bag elhegn i den store del af skovene, som hun og rewilderne fælder. Hegnene forhindrer de rigtige vilde dyrs vandring, og fjerner mange skovdyrbeboers hjem, bla. den truede hasselmus, sovemus, og skovmussen, som danner fødegrundlag for andre dyr, bla. sjældne uglearter. Dyrene skal, efter planen, sultes så de begynder, at æde ting, de normalt ikke æder. Bla. træmaterialer, som de ikke kan fordøje, og giftige planter som bregner, gyvel, engbrandbægere mm. som ødelægger dyrenes organer, og giver dyret en langsom smertefuld død. Dyrene kalder de “vilde dyr”, og overlader dem til selv, at klare sig, uden foder om vinteren, hvor græsset ikke gror, uden dyrlægehjælp, uden parasitbehandling, selvom parasitterne sprænger maver/tarme på dyrene, hove/klove bliver ikke slidt, men bliver for lange, og giver dyrene smertefuld slidgigt, mineralmangel giver dårlige hove/klove der revner,knækker og gør ondt.
    Husdyrene er blevet avlet igennem 9000 år, og de egenskaber rigtige vilde dyr har, er forlængst avlet ud af dem, da de er avlet til et liv med mennesker. Hun, og rewilderne tror, dyrene kan holde skoven fra, at brede sig, men vildhesten og uroksen kunne ikke afholde tæt skov fra, at brede sig til hele landet, og tvinge mennesket ud og bo ved kysterne, i tiden efter sidste istid, så hvordan skulle heste og kvæg kunne det i dag?
    Hun er den største fare for Danmarks natur, dyr og klima, som vi nogensinde har haft. Heldigvis får hun nu modstand fra en masse modstandsgrupper, foreningerne FRI NATUR og BEVAR DE DANSKE SKOVE, partierne Venstre, DF. og Ny Borgerlige, som er de eneste partier, der stemte NEJ til forringelsen og lempelsen(L229) for rewilddyr i de kommende NaturNationalParker(nnp), i dyrevelfærdsloven, så de ikke kan stilles til ansvar for deres grove vanrøgt af husdyrene.
    Hun er ligeglad med alt andet, bla. beskyttede naturområder både til vands og på land, klima, sjældne arter på Amager Fællede, sjældne fuglearter, der har reder med unger i, i de træer hun fælder, hvoraf hun sælger de fleste af træerne til Putin, og lader resten ligge og rådne op i urørt skov.
    Savværker bliver nu nødt til, at importere træ, til bla. byggebranchen, trælastforretninger og
    møbelbranchen.
    Hun er den værste og mest ødelæggende, misinformerende, løgnagtige,(bruger rapporter der ikke er lavet af dem hun siger, bruger andre rapporter, der er 40 år gamle, og iøvrigt ikke er lavet til dansk farvand, men til USAs (Lynnetteholmen)), selvbestemmende, udemokratiske og “ikke høre på befolkningen eller dem som ved noget”, kun lytter til en idé-historiker, der har skrevet en manual til hende om, hvilke love der skal fjernes, laves om og skides på, og ingen uddannelse i natur eller dyr har, miljøminister Danmark nogensinde har haft.
    Håber regeringen, med støttepartierne Enhedslisten, SF, Liberal Alliance bliver væltet ved valget, da de støtter hendes statsfinancerede grove vanrøgt og ødelægelse af natur, skove, dyr og vand

  6. Niels Henriksen

    Endnu et tendentiøst indlæg i en lang række af Søren Wium-Andersen, der nu også – formodentlig for at give sine påstande mere vægt – titulerer sig selv som jæger. SW-A læser den linkede rapport, som en vis herre læser biblen, og bruger det til at kritisere fortsat jagt i fuglebeskyttelsesområderne.
    Der er ikke noget mærkeligt i, at overvintrende vandfuglearter på en eller anden måde reagerer på jagtlige forstyrrelser, ligesom de reagerer på andre forstyrrelser. I forhold til de fuglebeskyttelsesområder, som SW-A mener er udsat for voldsomme forstyrrelser pga. jagt, viser tabel 14.2 (den umiddelbart efter den her gengivne), at alle vandfuglebestandes antal i disse har været stigende eller stabile bortset fra de arter (gåse- og svanearter), der i højere og højere grad fouragerer på landbrugsarealer og kun bruger dem til overnatning og dermed er væk, når der tælles. Synes det er trist, at SW-A misbruger seriøse rapporter for at fremme egne synspunkter og ikke laver ordentlig research. Dermed afspores en ellers ganske vigtig diskussion. Af samme årsag har jeg ikke tidligere kommenteret på indholdet, og dette bliver også både første og sidste gang.

    • Søren Wium-Andersen

      Til Niels Henriksen
      Dersom du og Gylle.dk’s læsere er interesseret i at se bestandsudviklingen for 20 jagtbare fugle siden 1990, kan de læse mit indlæg på Gylle.dk med titlen: ”Tiden er løbet fra Vildtforvaltningsrådet – det bør nedlægges”(https://gylle.dk/tiden-er-loebet-fra-vildtforvaltningsraadet-det-boer-nedlaegges/)
      Indlægget beskriver, at bestandene af 20 jagtbare arter af fugle er blevet reduceret siden 1990. Bestandene af 17 arter er reduceret med mere end 30 %. Indlægget er baseret på oplysninger fra Vildtudbyttestatistikken, ynglebestande oplyst af DOF samt oplysninger fra den ovenfor nævnte DCE rapport SR 363.
      Sidenhen er et antal af de 17 nævnte arter blevet jagtfredet. Jeg ser frem til, at de øvrige arter med faldende bestande bliver jagtfredede.

Skriv en kommentar