Miljøstyrelsen afsløret: Godkendelse skjulte skadevirkninger ved verdens mest udbredte insektgift

EU er på vej med en revurdering af stoffet, chlorpyrifos, der er verdens mest udbredte insektgift. Stoffet har været godkendt i Danmark frem til 2012, men er i dag forbudt herhjemme efter ordre fra EU. Alligevel bliver danske forbrugere eksponeret for gfitstoffet, hvis man spiser importeret ikke-økologisk frugt og grønt fra f.eks. Frankrig, Spanien og Italien.

Revurderingen kommer samtidig med, at tre forskere – herunder professor og miljømediciner Philippe Grandjean fra Syddansk Universitet – gennem en aktindsigtsbegæring har fået adgang til det 20 år gamle studie, der var medvirkende til, at stoffet blev godkendt. Konklusionen i studiet, som var den eneste del, offentligheden fik at se, undlod imidlertid vigtige dele af studiets resultater. Det skriver ingeniøren.dk med videnskab.dk som kilde.

Forandringer i lillehjernen

Forskerne har som nævnt fået adgang til rådata fra det gamle studie om chlorpyrifos samt et nyt studie fra 2015 af søsterstoffet chlorpyrifosmethyl.

Data viser, at nyfødte rotteungers lillehjerner er mindre, når deres gravide mødre er blevet udsat for forskellige doser af de to såkaldt organofosfater, end tilsvarende rotteunger, hvor mødrene ikke blev eksponeret for stofferne under graviditeten. Men konklusionerne omtaler slet ikke de fund, men bare at hjernens samlede størrelse er uændret på rotteungerne.

Miljøstyrelsen har forklaret til videnskab.dk, at EU’s kemikalieagentur EFSA har konkluderet, at det oprindelige studie af chlorpyrifos ikke er udført på en retvisende måde, der opfylder de gældende OECD-guidelines, der er retningslinjer for test af kemikalier.

Og nu er EU i gang med at beslutte sig for en ny undersøgelse af stoffernes effekter på hjernens udvikling.

Behov for ny godkendelsesprocedure?

I en kommentar fra producenten af chlorpyrifos til videnskab.dk skriver Dow Agroscience Denmark, at man stoler på sit produkt: Pesticidet er godkendt i 79 lande verden over, det har været anvendt i mange år, og endelig har flere end 4000 studier og rapporter undersøgt produktet i forhold til helbred, sikkerhed og miljø.

Når man står over for et potentielt alvorligt sundhedsproblem med stoffer, der er godkendt, selv om de kan være skadelige, skyldes det ifølge Philippe Grandjean selve godkendelsesproceduren af stofferne.

I dag skal producenter selv skal betale for tests, de kan vælge laboratorier, og kan påvirke konklusionerne, der sendes til myndighederne.

Professoren mener, at man bør ændre hele godkendelsesprocessen i forhold til bevisbyrde. Der bør være et helt uafhængigt godkendelsessystem og fuld åbenhed i de fulde studier, så man ikke kun skal forlade sig på konklusionerne, der måske udelader vigtige fund.

»Vi skal ikke kun fokusere på det kemiske landbrugs behov og industriens ønske om øget afsætning. Beskyttelse af næste generation bør være det vigtigste. Og forskning i produktion af fødevarer med mindre kemi, gerne økologisk, må prioriteres,« skriver Philippe Grandjean til Ingeniøren.