I bogen ”HEDEN” fra 2019 rejser biolog Hans Jørgen Degn en sønderlemmende kritik af Miljøstyrelsens metodevalg til belysning af naturtilstanden i de danske Natura2000- områder. Som beskrevet i anmeldelsen af bogen på gylle.dk (se ovenfor) påviser forfatteren, at metoden medfører en voldsom forskønnelse af virkeligheden.
Redaktionen har forelagt kritikken for den ansvarlige kontorchef i Miljøstyrelsen, Helle Pilsgaard, der finder kritikken skudt over målet. Nedenfor bringes uddrag af styrelsens svar samt en kortfattet kommentar fra Hans Jørgen Degn.
Miljøstyrelsen skriver den 22. oktober 2019:
”Hans Jørgen Degn mener, at det er forkert, at systemet lægger op til at sammenveje et strukturindeks, der gælder for hele arealet med et artsindeks, der gælder for en dokumentationscirkel på 5 m (dvs. 78,5 m2) og derefter bruger det til at beregne en naturtilstand, som gælder hele arealet. Ved at tilstræbe at placere dokumentationscirklen et sted, hvor vegetationen er bedst udviklet, mener han, at Miljøstyrelsen kan trække de mere artsfattige dele af heden med op i den samlede vurdering. Degn mener derfor, at metoden er misvisende i forhold de faktiske forhold.
Her er det vigtigt at være opmærksom på, at formålet med artslisten i dokumentationscirklen ikke er at repræsentere arealet, men derimod at dokumentere, at naturtypen er til stede på arealet. Er det tilfældet, og er artsindeks højt samtidig med, at strukturindekset viser åbenlyse problemer i form af et lavt indeks som følge af f.eks. tilgroning, invasive arter, ændret hydrologi eller lignende, så er det et signal om, at en indsats kan bevare de værdifulde arter på arealet, hvis tilstanden atter rettes op.
Naturtilstandsindekset består derfor som ovenfor beskrevet af to underindeks, dvs. strukturindekset og artsindekset. Dermed er det reelt et hjælpemiddel til forvaltningen til at udpege de arealer, hvor der er størst og mest presserende behov for en indsats.
Udlægning af dokumentationsfeltet, hvor vegetationen er bedst har endvidere den fordel, at man bedre kan måle udviklingen i naturtilstand over tid. Hvis en forekomst er i forværring vil de sjældne arter med høje artscorer typisk forsvinde først og der vil være en tydelig effekt på artstilstanden og dermed naturtilstanden. Omvendt vil en god pleje føre til at arterne bevares, evt. med indvandring af sjældne arter, og at strukturtilstanden forbedres med en positiv konsekvens for naturtilstanden. Formålet med forvaltningen af forekomsterne i Natura 2000-områderne er jo netop at få arealer i dårlig, ringe og moderat naturtilstand op i god eller høj tilstand. (…)
Miljøstyrelsen betragter naturtypekortlægningen som et vigtigt forvaltningsmæssigt værktøj, hvor det primære formål er at kvantificere udviklingen af naturtypernes tilstand for de enkelte forekomster af habitatnatur på en omkostningseffektiv måde. Samtidig kan plejebehovet synliggøres for den enkelte forekomst, f. eks om behovet er rydning af vedplanter, bekæmpelse af invasive arter, fornyelse af lyngvegetationen eller en hydrologiindsats. I lyset af dette formål mener vi fortsat, at beregningsmetoderne for naturtypetilstand er fuldt anvendelige i Natura 2000-forvaltningen.”
Redaktionen har forelagt Miljøstyrelsens svar for Hans Jørgen Degn, der har denne kommentar:
”Styrelsens skrivelse er egentligt uinteressant, idet den slet ikke tager stilling til kritikken af, at udregning af naturtilstanden efter NOVANA-kortlægningen giver et forskønnet billede af naturens tilstand. Den kan kun karakteriseres som et ikke-svar.
Det er ærgerligt, at MST så helt åbenlyst slet ikke har forholdt sig til den rejste problemstilling. Derfor prøver jeg en gang til – og på en lidt anden måde. De tre nedenstående fotos viser vidtstrakte arealer domineret af græsarten blåtop, ”så langt øjet rækker”. De er ganske karakteristiske for området og er fra forskellige dele af Randbøl Hede, og fra forskellige årstider. De er efter kortlægningsmetoden karakteriseret som naturtype 2310 (indlandsklit med lyng og visse), og som værende i en god naturtilstand (den meget store grønne signatur på Miljøstyrelsens figur 5).
Mit spørgsmål er ganske simpelt: Vil MST fastholde, at de tre fotos viser en hede, og at denne hede er i en god naturtilstand? Spørgsmålet kan besvares ganske simpelt med et ja eller et nej.
Jeg er ikke interesseret i en gentagelse af, hvordan NOVANA-kortlægningen bedømmer arealet. Det kan jeg udmærket godt selv læse. Jeg er interesseret i virkeligheden.
Det kan oplyses, at de afbildede arealer har tør og sandet jordbund, vegetationsdækket er domineret af blåtop, de har aldrig været opdyrket, og var dækket af hedelyng indtil for ca. 40 år siden.
MST’s skrivelse indeholder ikke meget nyt. Jeg ønsker ikke at bruge min tid på gammelkendte petitesser. Nyt ville det derimod være, om MST begyndte at forholde sig helt konkret til det uhensigtsmæssige i, at kæmpestore arealer domineret af græsarten blåtop bliver registreret som bl.a. ”indlandsklit med lyng og visse (2310)”, og ovenikøbet som værende i god naturtilstand. Det kan anbefales, at man som en start bevæger sig væk fra skrivebordet og ud i naturen. Jeg deltager gerne i en konkretisering af problemstillingen ude i naturen, f.eks. på den omtalte Randbøl Hede.”
