Illustration: Niels Knudsen

Bæredygtigt Landbrug indrømmer, at formanden Peter Kiær anvender PFAS-baserede sprøjtegifte, men lægger ansvaret over på Miljøstyrelsen, hvor miljøminister Magnus Heunicke opremser 14 aktivstoffer, der karakteriseres som PFAS, og hvoraf to hører til de mest populære blandt konventionelle danske landmænd

”Jeg er landmand – ikke PFAS-ekspert – og jeg bruger kun lovlige og af Miljøstyrelsen godkendte planteværnsmidler. Jeg er ligesom andre landmænd derfor tryg ved, at stofferne – når de er godkendt af verdens strengeste pesticidkontrolsystem – ikke er til fare for hverken sundhed eller miljø.”

Peter Kiær, svineproducent og formand for Bæredygtigt Landbrug

Sådan lød svaret fra formanden for Bæredygtigt Landbrug, svineproducent Peter Kiær, da redaktionen bad om en kommentar til hans høje forbrug af PFAS-baserede sprøjtegifte. I planperioden 2021-2022 har Peter Kiær foretaget 50 sprøjteindberetninger til Miljøstyrelsen af i alt 27 anvendte planteværnsmidler, hvoraf de 8 (30%) er karakteriseret som PFAS-kemikalier. Se hele listen over Kiærs forbrug af kemikalier her.

Vi tilbød at bringe kommentaren, men gerne med nogle uddybende bemærkninger. Til det formål fremsendte vi tre spørgsmål. De kommer her:

  1. Bør den enkelte landmand ikke tage et selvstændigt ansvar for, hvilke sprøjtegifte han anvender?
  2. Du har ved mange lejligheder kritiseret myndighederne, og især Miljøstyrelsen for manglende indsats mod PFAS-forureningen af landskabet. Hvordan forener du din kritik med din egen udbringning af PFAS-baserede sprøjtegifte?
  3. Er du enig i miljøminister Magnus Heunickes holdning, når han udtaler i et svar til folketinget, at der først skal gribes ind overfor PFAS-sprøjtegiftene, når de overskrider grænseværdierne for fødevarer, grundvand og miljøet?

Se her, hvad landbrugets virksomheder sprøjter med

Fagkonsulenten svarer på formandens vegne

Kiær overlod besvarelsen til Anne Smet Andersen, der er cand.scient. i kemi og eksperimentel biologi og ansat hos BD siden december 2022. Smet Andersen valgte at besvare de tre stillede spørgsmål under et:

”Det er meget forsimplet at sammenligne PFAS forurening og PFAS-baserede planteværnsmidler. PFAS dækker over mindst 12.000 forskellige stoffer, som alle har det tilfælles af de indeholder mindst et carbon-atom, der er bundet tre flour-atomer til.

Anne Smet Andersen, 37 år, er uddannet cand.scient. i kemi og eksperimentel biologi og har et indgående kendskab til landbruget fra bl.a. Dalum Landbrugsskole, hvor hun voksede op som datter af forstanderen. Hun har desuden et stort netværk af agrarøkonomer, jordbrugsteknologer og landmænd med grønt bevis. Hun har næsten 10 års erfaring med gymnasieundervisning i naturvidenskabelige fag på højt niveau, herunder biologi, kemi, biotek, teknik og teknologi samt matematik.

Mange af PFAS stoffer har nogle rigtig gode og efterspurgte kemiske evner, som gør at de er blevet brugt rigtig mange steder – desværre har det også efter længere tids brug vist sig, at nogle af disse stoffer har uønskede effekter – så som at de ikke nedbrydes og ophobes i fødekæder – der af navnet ”evighedskemikalier”.

For at få betegnelsen et evighedskemikalie skal der være en lang kæde af flour-atomer (indeholdende 4 C-atomer eller mere). Det har ingen af de i landbruget anvendte nedbrydnings stoffer.

Landbrugets planteværnsmidler kan i enkelte tilfælde være tilsat PFAS – men ingen af dem i den form, der henhører under evighedskemikaliebetegnelsen. Her er blot tale om PFAS baserede stoffer.

Propulse er det mest anvendte sprøjtemiddel i dansk landbrug, hvor det tegner sig for 26.448 sprøjteindberetninger ud af 430.823. Det er et svampemiddel, der er baseret på PFAS-kemikaliet fluopyram. Det indgår i Peter Kiærs seneste sprøjteregnskab, hvor det bl.a. er anvendt i afgrøderne vinterhvede, brødhvede, vinterbyg og vinterraps. Sammen med det næsthyppigste sprøjtemiddel, DDF, der også er et PFAS-middel, står Propulse for 13 % af samtlige sprøjtninger.

Miljøstyrelsen har en liste med 22 PFAS stoffer, der undersøges – da disse er de relevant for miljøet – alle stofferne er på 4 C-atomer eller mere. Ingen af dem har med landbrugets planteværnsmidler at gøre.

Planteværnsmidler er ikke på listen over evighedskemikalier, da de nedbrydes til TFA – som er et kortkædet (2 C) stof, der ikke ophobes i fødekæder og derfor ikke på samme måde er giftigt.

Derfor tager også miljøminister Magnus Heunicke og veluddannede danske landmænd, miljøstyrelsen ord for gode vare – når de, en offentlig institution, skriver, at danske godkendte planteværnsmidler ikke er evighedskemikalier.

Og derfor anvendes de efter forskrifterne. Den enkelte landmand forholder sig hermed til miljøstyrelsens godkendelser af planteværnsmidler, som er de strengeste i verden.”

Miljøminister Magnus Heunicke (S) fastslår, at der anvendes PFAS-baserede sprøjtegifte i Danmark, og at der skal holdes øje med forbruget. Pressefoto

Heunicke mener noget andet

Miljøminister Magnus Heunicke (S) har så sent som 28. marts 2023 i et svar til Folketinget oplyst noget andet, der ikke stemmer overens med opfattelsen hos Bæredygtigt Landbrug. Her kommer et uddrag:

”På baggrund af informationer indhentet fra Miljøstyrelsen kan jeg oplyse, at der er 14 aktivstoffer, der kan karakteriseres som PFAS, som indgår i aktuelt godkendte sprøjtemidler. De fleste af stofferne finder bred anvendelse, fx i korn, raps, kartofler, grøntsager, frugt og bær, prydplanter og planteskoler samt skovbrug, mens ca. en tredjedel af stofferne har et mindre bredt anvendelsesområde.

Det samlede forbrug af aktivstofferne var på ca. 126.000 kg i 2020 (baseret på salgstal), heraf udgjorde stofferne diflufenican og fluopyram hver knap 50.000 kg. Det samlede forbrug i 2020 inkluderer midler indeholdende stoffet indoxacarb, som ikke længere er godkendt.”

Læs hele svaret her

De 14 aktivstoffer i PFAS-sprøjtegiftene benævnes: diflufenican, flonicamid, fluazinam, fludioxonil, fluopyram, gamma-cyhalothrin, lambda-cyhalothrin, mefentrifluconazol, oxathiapiprolin, picolinafen, pyroxsulam, tau-fluvalinat, tefluthrin og triflusulfuron-methyl.

Bannerbillede: Wikipedia

Visited 8 times, 1 visit(s) today

Kommentarer

  1. Jørn Kolbeck

    BL. har tidligere været ude med nogle fantasifulde forklaringer på kemiske processer.

    Er en gift lovlig når den er forbudt i EU: men har fået en gummistempeldispensation af miljøstyrelsen?

  2. Det grundlæggende problem er nok, at Miljøstyrelsens godkendelser af sprøjtegifte, altid har været baseret på de oplysninger, som den har har modtaget fra kemi-producenterne, og der har aldrig været nogle procedurer for en uvildig kontrol af de oplysninger, som Miljøstyrelsen har modtaget fra kemi-producenterne.

    Og EU’s regler for det åbne indre marked, har også givet kemi-producenterne frit spil, for hvis en sprøjtegift er godkendt i et EU-land (ofte producentlandet), så skal de øvrige EU-lande ubeset acceptere den godkendelse, og hvis et EU-land selv vil kontrollere en eller flere sprøjtegifte, så bliver det betegnet som en teknisk handelshindring.

  3. Nora Tams

    Et andet grundlæggende problem kan belyses ud fra det faktum at svampe, bakterier, insekter, dyr og planter sameksisterer. Men i store brug, kan det ikke accepteres at der på alle niveauer er andre arter, der kræver plads, næring vand lys osv. Store monokulturer vil helt naturligt lokke alle mulige væsener til. Tænk lige over hvordan vi navngiver konkurrenter til den føde vi producerer: Ukrudt, skadedyr, sygdomme osv. Det er jo gammel viden, men anvendelse af giftsprøjten har en tendens til at ramme meget bredt ganske enkelt fordi alt liv er af samme slags og ofte ved vi ikke hvilke konsekvenser giftene har på sigt. Personligt synes jeg det er stærkt bekymrende at amerikanske undersøgelser, sidste år viste at mere end 80 % af børn og voksne har glyfosat i urinen. Tidligere undersøgelser viste at alle de danske folketingsmedlemmers urin indeholdt rester af glyfosat. Stoffet bruges gladeligt herhjemme som visnemiddel på marker.

  4. Pingback: Den kroniske uskyld sprøjtes væk | Gylle.dk

Skriv en kommentar