Stor var tilfredsheden hos Parkinson-foreningen og Danmarks Naturfredningsforening i juni i år, da Miljøstyrelsen nedlagde forbud mod diquat-sprøjtegiften Reglone. Den havde været anvendt i kartoffelavlen, men på dispensation, siden et EU-totalforbud i 2019. Nu åbner Miljøstyrelsen for nye dispensationer, hvis de kemiafhængige agroproducenter kan fremskaffe forskningsresultater, der sætter spørgsmålstegn ved diquatbaserede sprøjtegifte og den voldsomme stigning i ofre for Parkinsons Syge og andre neurologiske sygdomme
Miljøstyrelsens nye kurs fremgår af en pressemeddelelse fra styrelsen dateret 2. september, hvor der skrives:
”For at belyse en problematik, der er rejst i forhold til en mulig sammenhæng mellem udsættelsen for aktivstoffet diquat og en øget forekomst af parkinson og andre neurologiske sygdomme, stiller Miljøstyrelsen nu et yderligere krav til ansøgere i forbindelse med en ansøgning om dispensation til anvendelse af diquat som aktivstof i et pesticidmiddel, f.eks. Reglone. Kravet lyder således:
Senest tre måneder før den dato, der søges om dispensation fra, skal ansøger levere en fuld litteraturgennemgang af al litteratur vedr. sammenhængen mellem udsættelsen for diquat og forekomsten af parkinson og andre neurologiske sygdomme. Gennemgangen skal ske iht. til EFSAs vejledninger på området.”
Forbudt i EU siden 2019
Pesticidmidlet Reglone er baseret på sprøjtegiften diquat, som blev forbudt i alle EU-lande i 2019. Det skyldes, at EU-kommissionen ikke deler den danske tvivl om en ” mulig sammenhæng mellem udsættelsen for aktivstoffet diquat og en øget forekomst af parkinson diquat”, som fremføres af Miljøstyrelsen.
EU-forbuddet i 2019 skyldtes, at diquat optræder som en nervegift, der kan angribe luftvejene og forårsage hjerneskader, bl.a. Parkinsons Syge, der er en af de hurtigst voksende neurologiske lidelser ifølge Ugeskrift for Læger og flere internationale undersøgelser ifølge den franske avis Le Monde.
En forskningsartikel dokumenterede sammenhængen mellem sprøjtegifte og Parkinsons Syge allerede i 1985. Sygdommen kan fremprovokeres af mange faktorer, men pesticider fremtræder stadigt hyppigere i den videnskabelige litteratur.
Trods al snak om ”forsigtighedsprincippet”, som er den officielle tilgang til risikostyring i EU, har Miljøstyrelsen alligevel siden 2019 tilladt den forbudte sprøjtegift i Danmark. Det er sket for at imødekomme pres fra kartoffelbranchen, der insisterer på at bruge sprøjtegiften til at nedvisne kartoffelplanterne for derigennem at opnå en bedre kvalitet af læggekartofler.
Alternativet er en mindre billig, mekanisk aftopning af planterne.
Miljøstyrelsen skifter kurs – dropper dispensation til farlig kartoffelgift
Anerkendt erhvervssygdom – i Tyskland
Undersøgelser viser nu, at folk, der arbejder i landbrug og gartnerier, hvor der anvendes diquat-midler, har to en halv gange så stor risiko for at få Parkinsons Sygdom som befolkningen som helhed. Af denne grund satte det tyske arbejds- og socialministerium i april 2024 pesticidforårsaget Parkinson på listen over anerkendte erhvervssygdomme, der udløser erstatning fra det offentlige.
Officielt anerkender den danske regering ikke sammenhængen mellem diquat og Parkinsons Syge, men alligevel modtog en tidligere landbrugsmedhjælper i 2019 en erstatning på 1,8 mio. kroner for tab af erhvervsevne på grund af sprøjtegifte. Efter advokatfirmaet Storms opfattelse var sygdommen opstået, fordi arbejdsgiveren ikke havde stillet de rette hjælpemidler, i form af beskyttelsesudstyr, til rådighed. I foråret 2019 meddelte Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, at sygdommen kunne anerkendes som en arbejdsskade, og at klienten var berettiget til 15 % i varigt mén.
Herhjemme har Parkinsonforeningen lagt et stigende pres på Miljøstyrelsen for at ophøre med de årlige dispensationer. Foreningen har gjort gældende, at flere videnskabelige undersøgelser har påpeget en sammenhæng mellem Reglone-giften diquat og udvikling af Parkinsons sygdom, og at diquat desuden er identificeret som ét af ti aktive stoffer, der har en direkte giftvirkning på dopaminproducerende celler i hjernen. Det er de celler, der er involveret i Parkinsons Sygdom.
I foråret 2024 sendte foreningen to breve til Miljøstyrelsen, hvor man udtrykte stor bekymring for, at styrelsen fortsat gav danske landmænd dispensation til at bruge Reglone.
Miljøstyrelsen fik sine kritikere til at tro på et totalforbud mod Reglone
Dispensationer hævdes at være lovstridige
Danwatch-mediet har kulegravet Reglone-dispensationerne i flere omgange, men især Danmarks Naturfredningsforening har konfronteret Miljøstyrelsens politik i stadig stærkere vendinger. Landbrugspolitisk DN-medarbejder Rikke Lundsgaard har gentagne gange direkte anklaget Miljøstyrelsen for at overtræde EU-reglerne, når styrelsens embedsfolk tillod den diquat-baserede Reglone.
I december 2023 offentliggjorde naturfredningsforeningen et juridisk notat fra to advokater, der nåede frem til, at styrelsen handler ”formentlig ulovligt” ved at udstede de samme dispensationer år efter år til brug af Reglone.
»Konkluderende er det vores vurdering, at det er sandsynligt, at Miljøstyrelsens dispensationspraksis er i strid med EU-retten,« skrev Nikolaj Nielsen og Marc Malmbak Stounberg fra Kontra Advokater i notatet.
Stor var tilfredsheden derfor hos Danmarks Naturfredningsforening i juni i år, da Miljøstyrelsen nedlagde forbud mod diquat-sprøjtegiften Reglone.
Men glæden viser sig nu at være kortvarig.
Hvis kartoffelproducenterne kan fremskaffe forskningsartikler, der sætter spørgsmålstegn ved diquatbaserede sprøjtegifte og den voldsomme stigning i ofre for Parkinsons Syge og andre neurologiske sygdomme, så er Miljøstyrelsen åbenbart parat til at overveje nye dispensationer.
Miljøstyrelsen er et gennemkorrumperet foretagende, skabt af AFRasmussen, den største skadevolder i Danmarkshistorien, nu med endnu større ambitioner: Verdens ødelæggelse gennem oprustning og krig, et fritgående monster.
Forsigtighedsprincippet betyder at man skal være forsigtig med at stille krav til landbruget.
Ja! Sådan opfattes dette princip i hvert tilfælde i giftlandbruget! Og åbenbart også i Miljøministeriet og Miljøstyrelsen.