Som svar på en stævning fra fire grønne foreninger afviser Miljøstyrelsen at ophøre med at udstede dispensationer til EU-forbudte sprøjtegifte, til trods for miljøministerens ønske om netop et stop for sprøjtegifte, der kan skade menneskers og dyrs sundhed
I en skriftlig kommentar om forbudte sprøjtegifte til dagbladet information fastslog miljøminister Magnus Heunicke (S) den 22. juni, at ”vi skal væk fra at give dispensationer og i stedet få udviklet alternativer”. Fem dage senere den 27. juni trodsede hans kontorchef Jane Pedersen ministerens holdning og fastholdt Miljøstyrelsens årelange praksis med dispensation til brug af sprøjtegiften asulam.
På grund af sin giftighed har asulam aldrig opnået EU-godkendelse, men Miljøstyrelsen mener, at der foreligger ”særlige omstændigheder, der kan begrunde dispensation” fra EU-forbuddet. Styrelsen henviser til, at der ifølge ansøgerne, som er Landbrug & Fødevarer, ”ikke findes rimelige alternativer … til bekæmpelse af besværlige ukrudtsarter som f.eks. spildraps i frøkulturer af spinat, skorzoner i etableringsåret og morgenfruer”.
Fire grønne foreninger har udfærdiget en stævning mod Miljøstyrelsens praksis med gentagne dispensationer til ikke-godkendte sprøjtegifte, som vurderes at være ulovlig. Foreningerne er Landsforeningen Praktisk Økologi, foreningen Frie Bønder-Levende land, Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis og Foreningen Gylle.dk.
Støtter forbud, men udsteder dispensation
Så sent som 2. februar i år afviste EU-kommissionen en ansøgning om godkendelse af netop asulam.
Den danske regering støttede forslaget om ikke-godkendelse ifølge miljøministerens redegørelse til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, og begrundelsen var, at der ikke kunne dokumenteres en sikker anvendelse af aktivstoffet asulam. Det er klassificeret som hormonforstyrrende med effekter på skjoldbruskkirtlen og som meget giftigt for insekter i vandmiljøet. Risikovurderingen viste også, at der ikke kunne dokumenteres en sikker anvendelse for nabobørn og forbipasserende børn til de marker, hvor giftstoffet udsprøjtes.
Miljøminister Magnus Heunicke er helt på linje med disse EU-krav.
”Når Miljøstyrelsen ikke kan vise sikkerhed for menneskers sundhed, så skal der naturligvis ikke udstedes dispensationer,« skrev Heunicke i sin kommentar til Informations forsideartikel den 22. juni, der handlede om dispensation til kartoffelgiften Reglone . »Jeg ønsker ikke, at der bliver brugt Reglone i Danmark, og vi skal væk fra at give dispensationer og i stedet få udviklet alternativer,« fastslog Heunicke.
Han overså imidlertid, at Miljøstyrelsen dagen før den 21. juni havde givet nok en Reglone-dispensation til sprøjtning af purløg. Det er et åbent spørgsmål, om han heller ikke var orienteret, da styrelsen den 27. juni afviste stævningen vedrørende asulam fra de fire foreninger.
Dispensationer i årtier
Miljøstyrelsen har siden 1993 hvert eneste år givet dispensation til anvendelse af sprøjtegiften Asulox, der indeholder det aktive giftstof asulam. Det fremgår af en omfattende aktindsigt i samtlige ansøgninger og dispensationer til brug af produktet.
Asulam er et såkaldt systemisk herbicid, som optages via bladene på planter og transporteres rundt i planterne. Det virker ved at blokere for celledelingen i vækstpunkterne, hvorved væksten stoppes. I mennesker og dyr virker det hormonforstyrrende.
Miljøstyrelsens dispensation den 3. april i år til at bruge asulam er den seneste i en årrække, hvor styrelsen også har givet dispensationer til en række andre forbudte sprøjtegifte, hvis godkendelse af aktivstofferne var afslået af EU-kommissionen. På trods af de gentagne dispensationer gennem flere årtier med enslydende begrundelser har Miljøstyrelsen aldrig stillet krav om, at ansøgerne indsendte en EU-ansøgning om optagelse af asulam på listen over godkendte stoffer.
EU-kommissionen har understreget vigtigheden af, at adgangen til at dispensere ikke må undergrave sammenhængen og det generelle system med fælles europæiske betingelser for godkendelse af aktivstoffer. Hertil kommer, at pesticidforordningen indeholder en mulighed for at godkende anvendelse af et aktivt stof i en tidsbegrænset periode, som ikke må overstige fem år, men Miljøstyrelsen har i stedet benyttet en undtagelsesbestemmelse, der kun finder anvendelse i nødsituationer, hvor der foreligger særlige omstændigheder. På den måde har styrelsen snoet sig udenom betingelsen om maksimalt fem års midlertidig godkendelse.
Miljøstyrelsen har ikke i sit svar til de fire foreninger anført nogen begrundelse for, hvorfor de andre mulige løsninger ikke er forsøgt bragt i anvendelse, og der foreligger ingen dokumentation for, at landbruget ikke har kunne ændre produktionsformen. Det er helt åbenbart, at der har været mulighed for at gøre dette i lyset af de mange år med nøddispensationer.
Samlet set gøres det gældende i stævningen, at brugen af nøddispensation i årtier er i strid med pesticidforordningen og EU-harmoniseringen af reglerne for godkendelse af pesticider. De omtvistede afgørelser er også at denne grund ugyldige, og bidrager til at underminere respekten for EU-fællesskabet.
Næste skridt peger mod landsretten
De fire foreninger fastholder, at Miljøstyrelsens nøddispensationer til asulam gennem flere årtier og til en række andre ikke-godkendte sprøjtegifte gennem flere år er i modstrid med EU-retten og bør ophøre. Næste juridiske skridt vil derfor være at rejse sagen mod Miljøstyrelsen. Den styrelse som miljøminister Magnus Heunicke (S) er øverste ansvarlige for.
De fire foreningers advokat Nikolaj Nielsen fra Kontra Advokater indstiller, at sagen skal starte i landsretten, jf. retsplejelovens § 226, grundet sagens principielle karakter. Sagen rejser en række spørgsmål, der har vidtrækkende betydning for dansk landbrug. Den Europæiske paraplyorganisation Pesticid Action Network Europe udgav i 2023 en rapport, der viste, at Danmark var nummer tre blandt de EU-medlemslande, som hyppigst anvender adgangen til at udstede nøddispensationer.
Sagen rejser en række principielle spørgsmål, der ikke kun har betydning for adgangen til at anvende den sprøjtegift, som den omtvistede dispensation vedrører, men som også vil have betydning for dispensationer i lignende sager som f.eks. det siden 2019 forbudte, diquatbaserede svampemiddel Reglone, der stadig må anvendes på dispensation i produktionen af purløg frø.
Udfaldet af denne sag vil have betydning for Miljøstyrelsens generelle praksis og dermed også for niveauet for beskyttelse af mennesker og dyr mod giftige stoffer i Danmark og potentielt i alle EU medlemslandene. De fire foreninger vil nemlig også anmode retten om at forelægge præjudicielle spørgsmål til EU-domstolen angående fortolkning af pesticidforordningen, der er gældende i hele EU.
Læs EU-kommissionens nej til at godkendte asulam den 2. februar 2024
Læs de fire foreningers stævning
Læs Miljøstyrelsens afvisning
Se nu at få ryddet op i den miljøstyrelse, og få draget de kontorchefer til ansvar for dispensationerne. Det er absolut ikke i orden at landbrug og fødevarer tilsidesætte sund fornuft.
H V O R F O R skal miljøstyrelsen bestemme over giften I vores mad og drikkevand.???
Læger og biologer SKAL da bestemme over vores helbred – og vi skal ikke indtage gift. Vi vil få se at folk ikke bliver syge og spare på hospitalernes budgetter!
Miljøstyrelsen har bevist at de end IKKE kan klare at holde drikkevand rent.
Måske vi skal ha fat i menneskerettighedsdomstolen for at blive fri for gift.
Tak til foreningerne for at kæmpe mod dette vanvid – og tak for at gøre opmærksom på, hvad der sker!
Miljøstyrelsen bruger som begrundelse, at der ”ikke findes rimelige alternativer …”.
Det må betyde, at Danmark er det eneste land i EU der har problemerne. Hmmmm……..kan det nu være rigtigt? Og hvis ikke, hvad gør de andre så? Men det har Miljøstyrelsen måske ikke haft overskud til at se på?
Jeg har spurgt om det før, men gør det lige igen: jeg kan se af kortet, at her i Halsnæs Kommune bliver der i to tilfælde brugt Asulam-baserede sprøjtemidler, og for ikke at falde i lokale Asulam-gryder, vil jeg gerne vide, hvem brugerne er.
Kan I oplyse om brugerne i en given kommune, eller kræver det, at forbrugeren selv søger om aktindsigt hos Miljøstyrelsen? Jeg kan alle bogstaverne, men min erfaring er, at du får den aktindsigt (HVIS du altså får den) du beder om; og det er svært at bruge det rigtige ordvalg, når man ikke er inde i hele stoffet.
Kan Gylle hjælpe? Evt. måske med formuleringen på den korrekte aktindsigtsanmodning som måske også kan bruges på Reglone, som her også er et par brugere af, som jeg tidligere har set.
Vi kan hjælpe dig med alle de nævnte oplysninger. Send dine ønsker til redaktørens mail: kjeld@baeredygtighed.dk og vi sender dig info. Venlig hilsen Redaktøren
Er der efterhånden nogen som helst grund til at have en miljøminister. Embedsmændene i de forskellige styrelser klarer jo det hele. Farvel til det såkaldte folkestyre.
Embedsmændene analyserer og bestemmer. De folkevalgte går rundt på Christiansborg og taler med alverdens sandhedssøgende journalister og ser vældig vigtige ud.
Det hele kommer på nyhedsplatformene – igen og igen – og bliver analyseret – igen og igen – af de samme 10-15 “experter”.
Bør det ikke hedde lanbrugsmiljøstyrelsen, miljøet i Danmark er de jo ligeglade med
Mon ikke miljøminister Magnus Heunicke er indforstået med, at der fortsat skal gives dispensation?
Flink og grøn udadtil, men der, hvor det gælder: svag og medgørlig.