Man kan ikke rense et hav fuld af alger ved at bygge et stenrev. Det viser erfaringen fra et nyt stenrev ved Livø i Limfjorden. Det skriver Miljøministeriet i en pressemeddelelse den 25. maj 2021.
Stenrevet er dog ikke bygget forgæves, påstår ministeriet, som tror, at tangskovene på revet nok skal indfinde sig, når vandet i Limfjorden bliver mere rent.
Ministeriet oplyser dog intet om, hvordan og hvornår vandet kan forventes renset
Kan et nyt stenrev i Limfjorden fungere som et stort biologisk renseanlæg, der ilter vandet og optager næringsstoffer og gør havet klart og rent? Det lyder for godt til at være sandt, og det er det da heller ikke. Desværre nej, når først havet er uklart som i Limfjorden, kan man ikke få de store tangplanter til at gro, og så får revet ikke den ønskede virkning.
Det fremgår af den afsluttende rapport om et forsøg med at bygge et stenrev i Limfjorden, som er gennemført af Limfjordsrådet med støtte fra Miljøstyrelsen.
Det nye rev blev anlagt i 2017 nordvest for Livø og består af 18.000 tons lokale sten og granit fra Norge. Men til trods for de gode intentioner og en investrering på 20,4 mio. skatteyder kroner er der ikke vokset de store tangskove frem på revet, som man havde håbet på.
“De store tangskove skal have lys for at trives. Der har været for mange mikroskopiske alger i Limfjorden til at de store tangplanter har kunnet vokse frem og trives. Vi må konkludere, at stenrevet ikke kan forbedre vandmiljøet, når vandet i forvejen er uklart. Der skal være betydelig færre næringsstoffer og alger i vandet for at få succes med nye stenrev,” siger kontorchef Harley Bundgaard Madsen fra Miljøstyrelsen
Det nye stenrev i Limfjorden har indgået i en række forsøg med at udvikle såkaldte marine virkemidler, der kan supplere kvælstofindsatsen på land og dæmpe landbrugets forurening, uden at der skal skæres ned på produktionen af svin og kvæg. Andre forsøg hævdes at have vist, at muslingefarme og tangfarme i modsætning til stenrev muligvis med tiden vil kunne medvirke til et renere vandmiljø og modvirke problemer med alger, iltsvind og bunddød.
Revets første beboere har indfundet sig
I andre dele af de danske farvande har man set, at nye rev i løbet af en årrække kan blive hjemsted for en stor artsrigdom med fisk og meterhøje tangskove. Det gælder blandt andet stenrevet på Læsø Trindel. Men her er der tale om stenrev etableret i åbne farvande, hvor vandet i forvejen var klart med gode lysforhold til planterne, fordi landbrugets forurening ikke når så langt ud i havet.
Selvom situationen langt fra er sådan på revet i Limfjorden, har der dog indfundet sig et beskedent dyre – og planteliv med blandt andet søpindsvin og hummere. Rapporten fra Limfjordsrådet konkluderer alligevel, at de nye stenrev har “en stor positiv effekt på biodiversiteten”, og at biomassen på det nye rev er 11 gange højere end på den omkringliggende fjordbund, der ligger hel øde hen.
”Revet har allerede tiltrukket en del ret nøjsomme arter, der ikke tidligere har kunnet klare sig på den bare sandbund. Når først vi får nedbragt belastningen af havet med næringsstoffer, så der kommer færre alger og mere lys til revet, vil livet på stenrevet med sikkerhed blomstre op,” siger Jens Lauritzen, formand i Limfjordsrådet
Limfjordsrådet forventer at igangsætte supplerende undersøgelser, der skal undersøge, hvordan biodiversiteten med hensyn til fisk og hummere udvikler sig på revet. Håbet er også, at revet med tiden vil tiltrække de vigtige plantearter, der kan bidrage til en såkaldt gunstig bevaringstilstand i forhold til EU’s habitatdirektiv i natura 2000-området.
Fakta: Aftalen om stenrevet
Stenrevs-projektet blev indledt i december 2015, som en opfølgning på Fødevare- og Landbrugspakken fra 2015, hvor der var afsat 20,4 mio. kr. til etablering af stenrev i Limfjorden. Projektet er finansieret af Miljø- og Fødevareministeriet, og det udføres i et samarbejde med Limfjordsrådet, der er leder af projektet.
Ja men hvad så med muslingeopdrættete i de indre danske farvande?
Jvf regeringens oplæg til Havplan, vil man øge dette med 4800 km2. Fødevareministeriet midlertidige stop, gælder kun for ansøgninger om muslingeopdræt på havbunden. Der er stadig åbent for ansøgninger om opførsel af SmartFarms og lineopdræt. Hvor muslinger på liner ofte ender som spisemuslinger, kan SmartFarm-muslinger kun bruges til for eksempel dyrefoder. Her er et link til DNs artikel
http://www.dn.dk/nyheder/regeringen-vil-laegge-tusindvis-af-muslingefarme-i-danskernes-fjorde-og-kystvande/?utm_medium=email&_hsmi=130507948&_hsenc=p2ANqtz–Q9EM9ss84qiZfysdcDjhpIOlTUflgDodMvrjfLF_OHyjVXUgTamRxyVRZCJP1PGdQ0Do-caNBgEdaWIljEGW8klgnnmjUN0eerb7CEYE2kir2QWk&utm_content=130507948&utm_source=hs_email
det er på tide at ministeren vågner op og skrider til handling.
Når jeg læser følgende, som bliver jeg bare så modløs.
“Det nye stenrev i Limfjorden har indgået i en række forsøg med at udvikle såkaldte marine virkemidler, der kan supplere kvælstofindsatsen på land og dæmpe landbrugets forurening, UDEN AT DER SKAL SKÆRES NED PÅ PRODUKTIONEN AF SVIN OG KVÆG. Andre forsøg hævdes at have vist, at muslingefarme og tangfarme i modsætning til stenrev muligvis med tiden vil kunne medvirke til et renere vandmiljø og modvirke problemer med alger, iltsvind og bunddød.”
Jeg har fremhævet teksten med stor skrift. Ikke nok med at landbruget laver monokulturelle ørkner på landjorden. Det er også med til at smadre livet i vandet.
Hvad skal der til for, at der bliver sadlet om?