Bodil og Carsten_edit
Få meter bag byskiltet, hvor Bodil Stilling Blichfeldt og Carsten Michael Pedersen står vagt, har kommunen tilladt en kæmpestor gylletank.

Trods al den snak om affolkning af landdistrikterne bidrager mange kommuner stadig aktivt til at jage beboerne ud af de sidste landsbyer, når de tolker miljøreglerne ekstrem lempeligt – og altid til fordel for de forurenende parter.

I Esbjerg Kommune giver man uden at blinke tilladelse til en gylletank på 2500 kubikmeter klods op ad byskiltet til landsbyen Ålbæk. Man afviser alle indsigelser om støv, støj, fluer, etc. fra landbyens beboere. Den lille helt almindelige landmand skal have sin gylletank – til trods for at det er et regulært interessentselskab med ejendomme og landbrug flere steder i kommunen, der står bag den hensynsløse opførsel over for landsbyens indbyggere.

To kommende naboer til gylletanken, Bodil Stilling Blichfeldt og Carsten Michael Pedersen, Ålbæk Hovedvej 14, har skrevet denne tankevækkende beretning og sendt den til gylle.dk.

Det helt principielle i denne sag, som ikke kun har betydning for Ålbæk, men for alle, der bosætter sig i landsbyer i Esbjerg kommune er kommunens ekstremt lempelige tolkninger af gældende regler. Det gør, at alle beboere i landsbyer risikerer, at de pludselig får en gylletank som ny nabo – simpelthen fordi kommunens tolkning af reglerne faktisk ’vender tingene på hovedet’.

Skærmbillede 2015-10-19 14.46
Den sorte cirkel viser, hvor kommunen har accepteret, at der kan anlægges en gylletank til 2.500 kubikmeter gylle. Med de dominerende vestlige vinde i Esbjerg-området vil tanken kunne forpeste tilværelsen for landsbyens beboere mange dage om året. Kortet er fra kommunens sagsbehandling.

Ud fra de klassifikationer, Esbjerg Kommune selv har foretaget af landsbyerne i kommuneplanen, så er udgangspunktet, at der ikke må etableres alt muligt og umuligt, som fx en gylletank, der skal rumme 2.500.000 liter gylle (om det så er afgasset eller ej). At der findes undtagelser, ændrer ikke ved, at dette er udgangspunktet.

På et af de spørgsmål, vi har stillet kommunen i løbet af deres tre høringsrunder, medgiver kommunen, at dette er korrekt. Deres formulering er: ”Ålbæk by inkl. Ålbæk Hovedvej 19 er udpeget som et værdifuldt landskabsområde. Værdifulde landskaber skal friholdes for bebyggelse og anlæg. Undtaget er bebyggelse, der er erhvervsmæssigt nødvendig for driften af en landbrugs- eller skovbrugsejendom. Vores Planafdeling har vurderet, at da beholderen placeres på en del af Terpagervej 3’s udbringningsarealer, vurderes den jf. planloven som et anlæg til driften.”

Og det er så her, tolkningen af de gældende regler går galt for kommunen.

Ansøger fremstilles som Lars Lauridsen, ejer af Ålbæk Hovedvej 19, altså som en helt almindelig landmand med en bedrift i en helt almindelig landsby i Esbjerg Kommune. Det fremgår intetsteds, at det er et større interessentselskab med ejendomme og landbrugsdrift mange forskellige steder i kommunen, der er ansøger.

Tværtimod tilføjer kommunen i forbindelse med den tredje høringsrunde medejerne af interessentselskabet, som ’berørte’ på linje med borgerne i Ålbæk (og gør hermed interessentselskabet til alt andet end ansøgere) samtidig med, at kommunen trækker undtagelsen ’erhvervsmæssig nødvendig’ op ad hatten ud fra hensyn til Terpagervej 3’s udbringningsarealer og Lerhøjgaard I/S’ interesser.

Men det er netop ikke dette store interessentselskab – (som man kunne fristes til at definere som en ’gyllebaron’ eller ’storbonde’ og som ingen relationer har til landsbyen Ålbæk udover, at man på et tidspunkt har erhvervet sig Ålbæk Hovedvej 19, hvor bygningerne udlejes på bedste ’Låsby-Svendsens maner’ og hvor landbrugsarealerne bruges til planteavl og udbringning af gylle/biomasse fra andre bedrifter) – der er ansøger.

Der produceres faktisk ikke gylle på ejendommen Ålbæk Hovedvej 19 og den erhvervsmæssige nødvendighed for Ålbæk Hovedvej 19 kan maksimalt defineres som den gødning, der er nødvendig for planteavlen på denne ejendom. Men dette er ikke hvad Esbjerg Kommune ser på, når de i én fejende bevægelse omgår hovedreglen (at der ikke må etableres en gylletank på Ålbæk Hovedvej 19).

I stedet fremføres en række argumenter, som vedrører helt andre forhold – (såsom interessentselskabets behov for at fragte gylle og biomasse rundt mellem en række forskellige ejendomme, hensyn til forpagtede arealer andetsteds og en uigennemskuelig beregning af kørsel på 800 kilometer om året) – for at berettige den erhvervsmæssige nødvendighed. At beholderens størrelse er blevet ændret fra 3000 til 2500 kubikmeter skyldes udelukkende, at beboerne i Ålbæk har påpeget, at den erhvervsmæssige nødvendighed for ejendommen Ålbæk Hovedvej 19 må være omkring 1100-1200 kubikmeter og at kommunen burde kunne beregne præcis, hvor meget gylle/biomasse, der er erhvervsmæssig nødvendig for planteavlen på Ålbæk Hovedvej 19. Kommunen foreslår herefter interessentskabet, at de skal indregne arealer forpagtet af det store interessentskab, og uden tilknytning til landsbyen Ålbæk, i den erhvervsmæssige nødvendighed.

JohnSnedker
Alle syv medlemmer af kommunens Plan & Miljøudvalg har sagt ja til gylletanken. Politisk er der tale om fire Venstremænd (to gårdejere) og tre socialdemokrater. Formanden (billedet) hedder John Snedker og er socialdemokrat.

Esbjerg Kommunes store vilje til at omgå hovedreglen i denne sag har ikke kun betydning for beboerne i Ålbæk, fordi kommunens fortolkning af reglerne i praksis betyder, at kommunens få problematiske storbønder, som ingen interesse har i de nærmiljøer, deres mange ejendomme er del af, og som heller ikke selv bor i disse nærmiljøer, i praksis kan få tilladelse til at bygge hvad som helst hvor som helst.

Esbjerg Kommune har ikke sat behørigt spørgsmålstegn ved den erhvervsmæssige nødvendighed af den her kæmpestore ’samletank’ i Ålbæk, hvor der skal opbevares voldsomme mængder af gylle/biomasse, der er produceret andetsteds og – for en stor dels vedkommende – skal udbringes helt andre steder end i Ålbæk.

Kommunen har heller ikke – i deres korrespondance med os – været villige til at forholde sig kritisk til tankens størrelse (uden indsigelserne ville de have godkendt en tank helt op til 3.000 kubikmeter) og de har ikke haft en eneste kritisk bemærkning til, om en besparelse for det store interessentselskab på 800 kilometer – (svarende til minimum 53 årlige kørsler med gyllevogne fra Terpagervej til Ålbæk – hvad der næppe nogensinde er blevet udbragt på arealerne ved Ålbæk Hovedvej 19?) – bør veje tungere end de mange og massive ulemper etablering af en sådan tank har for en hel landsby.

I den lokale avis JydskeVestkysten forsvarer udvalgsformand John Snedker (S) kommunens fremgangsmåde med, at politikerne “ikke kan andet end at give lov”. Det er absolut ikke korrekt, at kommunen og politikerne ”ikke kan gøre andet end at give lov”, fordi udgangspunktet netop er, at en sådan etablering ikke er tilladt, og at undtagelsen kun gælder, såfremt etableringen er erhvervsmæssig nødvendig for Ålbæk Hovedvej 19; ikke for et interessentselskab, der aldrig nævnes i ansøgningen.

Esbjerg Kommune har således både ret og pligt til at sikre sig, at der aldrig etableres gylletanke i landsbyerne, medmindre det er helt uomtvisteligt, at disse er erhvervsmæssige nødvendige – og også så tvingende nødvendige, at dette vejer tungere end de gener, den del af befolkningen, der er bosat i landsbyer i kommunen, påføres.

Men i stedet for at respektere dette vigtige grundprincip har Esbjerg Kommune med denne sag skabt en præcedens, hvor enhver storbonde kan erhverve en mindre ejendom i en af kommunens landsbyer, for derefter at belaste landsbyen med 2.500.000 liter gylle – uden at der fyldestgørende skal dokumenteres en erhvervsmæssig nødvendighed, der kan tilsidesætte grundprincippet.

Derudover refererer både ansøger og Esbjerg Kommune konsekvent til, at generne ved tanken skulle være ’mindre’, fordi den skal anvendes til afgasset biomasse. Dette er ikke korrekt, idet kommunen har givet tilladelse til etablering af en tank, der ”ønskes” anvendt til afgasset biomasse, men også må anvendes til egentlig gylle.

Endelig bør vi også nævne, at Esbjerg Kommunes arbejdsgang i forbindelse med denne sag på en række punkter har været besynderlig – (fx at den oprindelige høringsperiode blev konverteret til tre, efterhånden som indsigelserne blev indsendt, og disse – i høringsperioderne – ledte til ændringer i høringsmaterialet og nye høringer). Arbejdsgangen har været så besynderlig, at vi har bedt om aktindsigt i sagen for at forsøge at få indblik i, hvad der præcis er foregået i løbet af denne proces.

Esbjerg Kommunes sagsbehandling kan læses her på siderne 32-39 i dette mødereferat fra Plan- & Miljøudvalgets besluttende møde.

Beboernes efterskrift: Undskyld for, at den her mail udviklede sig til en lang smøre. Vi håber bare så meget, at alle der bor i landsbyerne i Esbjerg Kommune – eller påtænker at bosætte sig der – får kendskab til, hvor retsløs man er som landsbybeboer, når Esbjerg Kommune ikke respekterer grundprincippet om, at disse landsbyer skal friholdes fra opførsel af gylletanke som den, de netop har givet tilladelse til i Ålbæk.

Visited 8 times, 2 visit(s) today

Comments are closed.