Naturnationalparker er ikke vild natur 

Hvordan kan to lokalafdelinger af Danmarks Naturfredningsforening være alt andet end jublende glade for udsigten til, at vi her i landet endeligt får nogle steder, hvor naturen kan få lov til at passe sig selv?  Det kræver da også, at vi dykker lidt dybere ned i dette fænomen. Og det bliver selvsagt ikke mindre relevant, fordi en af de første (af i alt 15 parker) allerede er bestemt til at ligge inde i Gribskov.

Af formand Helle Ølund, DN Helsingør og formand Linda Bruhn Jørgensen, DN Gribskov

Lad os allerførst slå fast, at det største problem for naturen herhjemme er manglen på plads. Det Europæiske Miljøagentur udkom i slutningen af sidste år med en rapport, der placerede Danmark blandt de absolutte bundskrabere i disciplinen god natur. Stort set hele landet er opdyrket, bruges til byer og veje osv.  Alene landbruget lægger beslag på omkring 60% af landets samlede areal.

Og den stadig mere og mere vaklende biodiversitet herhjemme slås også med, at store dele af landet gødes og oversprøjtes med pesticider – resultatet kan ses i det alarmerende artsfattige landskab og kan læses i den ene faglige rapport efter den anden i form fund af giftstoffer i vores grundvand, overfladevand og drikkevand til stor skade for dyre- og planteliv – og i sidste ende vores egen sundhed. Så noget må gøres og gøres hurtigt og radikalt, hvis denne udvikling skal vendes.

Naturnationalparker sælges af politikere og andre godtfolk som den helt rigtige medicin, men det er den desværre langtfra. For det første er de udpegede parker alt for spredte og for små og sikrer derfor på ingen måde den sammenhæng i naturen, der er så vigtig for reelt at forbedre forholdene.

“Det udpegede område til naturnationalpark i Gribskov sikrer på ingen måde sammenhæng i naturen. Det indhegnede område vil tværtimod ligge som en ø i nationalpark Kongernes Nordsjælland og hindre bl.a. hjortenes naturlige vandringer til og fra det omliggende landskab”

Vi kommer ikke udenom, at der skal langt større arealer til, og her må vi rette blikket på landbruget. Erhvervet har selv erkendt, at der må afgives områder. Ikke mindst fordi de såkaldte lavbundsarealer ikke er særligt udbyttegivende og ved udtagning kan bidrage til at minimere den menneskeskabte klimapåvirkning.  Folketinget drøfter i dette forår, hvordan landbruget kan bidrage til klimamål og mål for en biodiversitet, og her kan man håbe på reelt mere natur på naturens egne præmisser.

Får vi mere natur?

Naturnationalparkerne er vel at mærke alle placeret på offentligt ejede arealer, hvor der i forvejen er natur. Således har Naturstyrelsen igennem en længere årrække gjort en stor indsats mange steder for at forbedre naturforholdene i skove mv. ved bl.a. at genskabe søer og vådområder, foretaget skånsom hugst og sikret åbne områder til græsning mv. Og rundt om hjørnet får vi nu tilmed langt mere urørt skov, og det er i sig selv meget positivt Men vi får vi ikke flere naturområder, fordi man indfører begrebet naturnationalparker og indhegner eksisterende natur.

Lad os tage eksemplet Gribskov, hvor man i en del af skoven vil etablere en naturnationalpark på 1.100 ha. Men Gribskov har allerede igennem mange år været i bedring mht. biodiversitet. Nu vil man så indhegne denne del af Gribskov med hegn, som kan vise sig at være en hindring for den fri passage for dyr som skovens fire hjortearter og andre større dyr. Hvis der introduceres dyr som bison, elg, kronhjort eller vildsvin indenfor hegnet, taler vi om høje vildthegn.

Ideen er, at sådanne store græssere skal sikre lysåbne arealer og forbedre biodiversiteten for dyr og planter. Problemet er bare, at man fra videnskabelig side ikke har dokumentation for langtidseffekterne af et sådant eksperiment. Og når naturen mangler plads til de lysåbne områder udenfor skovene, må der gang i rydningerne inde i selve skovene. For at sikre mod dyremishandling, når opformering af dyreholdene eller strenge vintre sætter ind, må man også påregne at fodre eller nedskyde dyr, da lovgivningen om dyr bag hegn sikrer mod, at dyrere dør af sult.

Det udpegede område til naturnationalpark i Gribskov sikrer på ingen måde sammenhæng i naturen. Det indhegnede område vil tværtimod ligge som en ø i nationalpark Kongernes Nordsjælland og hindre bl.a. hjortenes naturlige vandringer til og fra det omliggende landskab. Tilhængere af disse naturnationalparker peger på behovet for selvforvaltende natur, men det kan aldrig ske under hegn indenfor så små områder, som man opererer med. De indespærrede dyr vil opleve indavl, parasitter og andre sygdomme for til sidst at dø af sult, hvis de ikke konstant tilses, fodres og skydes – præcis som forholdene er i Dyrehaven.

 Mindre hegn, mere natur

Er det natur at indespærre dyr? Dyr som bison og kronhjort er vel at mærke slettedyr og bruger fra naturens side først og fremmest skoven til at søge ly i. Hvorfor ikke hellere bruge de mange millioner afsat til hegn mv. i naturnationalparker til at opkøbe landbrugsjord og skabe mere natur – i stedet for hegn i eksisterende natur? Her kan udtagning af landbrugsjord for alvor hjælpe naturen.

Det primære formål må vel være at sikre en bedre natur gennem fri dynamik. Af lovforslagene omkring etablering af naturnationalparker kan man imidlertid meget let få et andet indtryk. Allerede i følgebrevet til de omfattende ændringer af den eksisterende lovgivning står der nemlig, at der er et andet formål med disse dyreparker – nemlig at skabe grobund for flere besøgende og turisme. Så er det måske derfor, at mange lokalpolitikere er meget begejstrede for udsigten til en naturnationalpark? Men naturen har ikke brug for at blive overrendt – derimod brug for mere plads og sammenhæng. Kun ved at finde mere plads til dyr og planter får vi genskabt noget, som smager af vild natur. Hegn og høje besøgstal i eksisterende natur gør det ikke!

Redaktionen tilføjer:

Læs også om den store faglige uenighed om ideen med at udsætte elge i Gribskov. Beslutningen kritiseres af den førende biodiversitetsforsker herhjemme, professor Carsten Rahbek, men det gør tilsyneladende ikke indtryk på repræsentanter for de mere energiske rewilding-fortalere, som bl.a. tæller en seniorkonsulent fra WWF og en biolog og radiovært fra Aarhus Universitet. Danmarks Naturfredningsforening anbefaler også officielt elge, hvis man skal tro udtalelser fra et DN-hovedbestyrelsesmedlem til TV2Lorry. Det er den århusianske idehistoriker Rune E. Larsen, der går varmt ind for elge i Gribskov-indhegningen, fordi “man kalder jo elgen for nordens giraf, for når den står på bagben, kan den spise kviste og blade i tre meters højde.” Larsen mener også ifølge TV2, at de nye naturnationalparker er hans opfindelse.

Bannerfoto: Gribskov, Jens Andersen