<em> Vi tager ingen chancer når det kommer til mulig PFAS forurening af vores fødevarer beroliger miljøminister Magnus Heunicke S Pressefoto<br ><em>

Naturstyrelsen under Miljøministeriet sætter nu afgræsningen på ca. 3.000 hektar statslige naturområder i bero efter fund af PFAS i kvæg og græs. Det sker af hensyn til fødevaresikkerheden. Vi tager ingen chancer, siger miljøminister Magnus Heunicke, der dog ikke har planer om et forbud mod landbrugets PFAS-holdige sprøjtegifte

Der vil i år ikke blive sat kvæg ud på ca. 3.000 hektar statslige naturområder, hvor der er risiko for forurening med PFAS. Der er tale om 43 naturarealer, som Naturstyrelsen har forpagtet til private landbrugere, hvis kvæg græsser på arealer til fordel for natur og biodiversitet.

Det skriver Naturstyrelsen i en pressemeddelelse den 14. april 2023.

<em>Så er det slut med de store græssere på statens naturarealer Foto Annie SprattUnsplash<em>

Naturstyrelsen sætter nu græsningen i bero, og det betyder, at forpagtningsaftalerne med de private landbrugere bliver annulleret. Det sker, fordi Fødevarestyrelsen har præciseret, at man som udlejer af arealer til græsning har et ansvar som foderproducent og at de pågældende arealer derfor ikke længere kan bortforpagtes til afgræsning af dyr, der kan bruges til at producere fødevarer.

   ”Vi tager ingen chancer, når det kommer til mulig PFAS-forurening af vores fødevarer. Derfor stopper vi nu midlertidigt for, at der bliver sat græssende kvæg ud i en række statslige naturområder, hvor der er tegn på PFAS-forurening. Det gør vi, indtil vi ved mere om, hvor stor en del af de konkrete arealer, der reelt er forurenede, siger miljøminister Magnus Heunicke.”

Naturstyrelsen, der ligger under Miljøministeriet, undersøger nu sammen med relevante myndigheder, hvad der skal ske med arealerne.

   ”Jeg ved, at det stiller de private landmænd i en svær situation, at vi nu er nødt til at sætte græsningen i bero en række steder. Dyrene har også været med til at løse en vigtig opgave med at pleje noget af vores mest værdifulde natur. Derfor gør vi nu alt, hvad vi kan, for at finde ud af, hvad vi gør med disse arealer, siger Magnus Heunicke.”

De statslige naturarealer, hvor der er risiko for PFAS-forurening, blev bl.a. identificeret ved en tidligere stikprøveundersøgelse af græs. Her blev der på 60 statslige naturområder fundet PFAS i mængder, der overskrider Fødevarestyrelsens såkaldte indikatorværdier for græs. Det betyder, at der kan være problemer med, at græsset anvendes som foder, og at det bør undersøges yderligere. På yderligere fire af Naturstyrelsens arealer er der i forbindelse med anden prøvetagning også fundet for højt niveau af PFAS.

Fødevarestyrelsen har efterfølgende taget blodprøver af dyr, der har græsset på de statslige naturområder. På baggrund af prøverne er en del af arealerne frikendt, men for de resterende 43 arealer sættes græsningen nu i bero af hensyn til fødevaresikkerheden. De berørte forpagtere er blevet orienteret i dag, skriver Naturstyrelsen.

<em>De store statslige naturarealer på Harboøre Thyborøn Tanger har længe været lukket land for jægere og lystfiskere Nu skal kvæget også væk Privatfoto<em>

Redaktionens kommentar

Magnus Heunicke lukker øjnene for landbrugets anvendelse af PFAS-sprøjtegifte

<em>Her er en af de meget populære PFAS baserede sprøjtegifte til korn raps majs og kartofler Kilde Middeldatabasen<em>

Det drastiske skridt med forbud mod afgræsning af PFAS-forurenede naturarealer, som bygger på formodninger og ikke på fakta, står i skarp modsætning til Magnus Heunickes afvisende holdning overfor indgreb mod landbrugets PFAS-holdige sprøjtegifte. Ifølge fagbladet Ingeniøren har danske landmænd i de seneste ti år sprøjtet hundredtusindvis kilo PFAS over deres marker, og det har været ganske lovligt, fordi Miljøstyrelsen har godkendt giftene.

En opgørelse, som Ingeniøren har lavet på baggrund af tal fra Middeldatabasen og Miljøstyrelsens bekæmpelsesstatistik, viser, at der på det danske marked i perioden 2010-2020 blev solgt knap 500.000 kilo diflufenican og fluopyram. Det er de to mest udbredte aktivstoffer i PFAS-pesticider. Og det er næsten en tidobling.

I et ministervar 28. marts i år i Folketinget fra Magnus Heunicke oplyses det, at der er mindst 14 PFAS-holdige sprøjtegifte i brug herhjemme.

»Det er meget problematisk,« udtalte Xenia Trier, lektor i analytisk miljøkemi på Københavns Universitet til Ingeniøren. Hun påpegede, at det i dag ikke vides, hvor stor en trussel PFAS-pesticider og deres nedbrydningsprodukter udgør for miljøet og mennesket. Dette mangler fortsat at blive undersøgt, men der er grund til bekymring, fordi stofferne kan hobe sig op og blive et stort problem.

Bannerbillede: Nu skal kvæget tilbage i staldene. Foto: Elsa Palito/Greenpeace

Kommentarer

  1. Torben Aagesen

    Tager ingen chancer, jamen så forbyd de sprøjtegifte. Fat det dog nu!!!!

  2. Helt formålsløst det Magnus Heunicke og regeringen har gang i – totalt Knold & Tot 🙈

  3. Jan Henningsen

    Magnus Heunicke fremsætter i det hele taget mange ejendommelige udtalelser for tiden. Han er bekymret for PFAS med den ene mundvig og i den anden mundvig tillader han en fortsat benyttelse af det i sprøjtemidler.
    Ved RGS NORDIC – Stigsnæs importerer man olieslam fra de norske oliefelter – tilsætter store mængder drikkevand – og hælder hele suppen ud i Agersøsund. Det kan Magnus godt se ikke er så smart og vil forbyde udstedelse af nye licenser hertil.
    Det er så her logikken halter. Den nuværende licens til RGS Nordic løber 2½ år endnu og den vil han ikke ændre på.

Skriv en kommentar