Bukkerupgård nu
Her ligger Bukkerupgård, som Holbæk Kommune har givet en miljøgodkendelse til at øge produktionen af slagtesvin fra 8525 til 30.500 svin årligt. Der opføres en ny svinestald, samtidig med at den eksisterende beholdes.

Inga Birthe Hansen siger NEJ TIL FLERE INDUSTRI-SLAGTESVIN i en kommentar 19. august 2016 på SN.dk. Med skribentens tilladelse bringes indlægget her.

Inga Birthe Hansen
Inga Birthe Hansen.

Industrisvinefabrikker bør ikke placeres midt mellem tre små landsbyer: Bukkerup, Soderup og Tingerup, med smalle snoede veje. Vejene er skoleveje, men uden cykelstier – livet bliver farligere for børn og andre bløde trafikanter, når 40 tons tunge gyllelastbiler og lastbiler med foder, og grise skal køre rundt på de smalle veje, med skarpe sving og dårlige oversigtsforhold.

De samlede mængder af ammoniak udslip og gyllelugt fordobles – de reduceres ikke! Det hjælper ikke naboer, at der etableres hybridventilation, som reducerer udslip og lugt PER svin, når der så skrues op for ANTALLET af svin til 30.500 – det er flere svin end der er indbyggere i Holbæk – så kommer vi naboer til at opleve mere gyllelugt og mere ammoniak.

Det sørgelige er, at Holbæk Kommune rent faktisk har udpeget områder, hvor disse store industribrug kunne placeres – og DER burde dette industrisvinebrug placeres med sine 30.500 industrislagtesvin.

Soeren-Kjaersgaard-4-dec-2013
Borgmester Søren Kjærsgaard (V) beskyldes for at true byrådet til at miljøgodkende den store svinefabrik. Byrådet har tidligere bevæget sig på kanten af det lovlige.

Det skammelige er, at flertallet i byrådet ikke haft mandsmod til at påtage sig et ansvar i denne sag og arbejde på en løsning, der også tager hensyn til alle andre beboere end den pågældende landmand – flertallet har ikke ønsket at få “beskidte fingre” men overladt til sin administration at imødekomme alle landmandens ønsker. Og Venstre-borgmesteren benyttede på et byrådsmøde lejligheden til at true de byrådsmedlemmer, der gerne ville tage ansvar med, at de ville få sagsanlæg og erstatningskrav på halsen, hvis de gik imod administrationens indstilling.

Det oplevede jeg som en krænkelse af lokale demokratiske rettigheder, og en principiel sag, om lokale byrådsmedlemmer kan bankes på plads / skræmmes fra at støtte beboere, som frygter store gener ved udvidelse af industrisvinebrug.

John-Harpoeth-4-dec-2013
DF-politikeren John Harpøth er formand for Holbæk kommunes udvalg for teknik og miljø. Han har tidligere været involveret i en markant lovovertrædelse, som kom til at koste kommunens skatteydere en bøde på 20.000 kr.

Derfor har jeg også skrevet til flere miljøordførere i folketinget og bedt dem undersøge sagen juridisk. Spørgsmålene er blevet rejst som forespørgsel til ministeren. Se  Det kan selvfølgelig ikke undre at en venstre-minister – Esben Lunde Larsen – trækker svaret i langdrag, men jeg skal nok få et svar vredet ud af ham.

I stedet for at lytte til bekymrede naboer og beboere, så har Holbæk Kommune haft travlt med at speede behandlingen af landmandens ansøgning op, så han kan nå at søge EU-fonde om moderniseringsstøtte, selvom det har betydet, at vi som naboer og beboere i området har måttet forsøge at få høringssvar indsendt i en ferieperiode, hvor mange har haft ferie.

Man kan sige, at det er at føje spot til hån, at vi nu skal være med til at finansiere denne landmands industriproduktion via vores allesammens skatter og indbetalinger til EU.

Visited 12 times, 6 visit(s) today

Comments are closed.